Sayaka Murata voksede op i et konservativt hjem i byen Inzai. Hun var et genert og ensomt barn, der læste science fiction og begyndte at skrive som tiårig. I fiktionen kunne hun udtrykke sig og sætte sine følelser fri, så hun tegnede og skrev mange mangategneserier. Da hun fyldte 12 år, forærede hendes mor hende penge, så hun kunne købe en computer, hvorefter hun dagligt skrev på sine historier. Familien flyttede til Tokyo, hvor hun gik i gymnasiet, men her blev hun pludselig mere bevidst om, hvad der blev betragtet som ”rigtig” litteratur og gik i stå i sin egen skrivning. Det var først, da hun som universitetsstuderende fulgte et skrivekursus med forfatteren Akio Miyahara, at hun kom i gang med at skrive igen.
”Jeg har skrevet historier, siden jeg var lille. Jeg var et meget ensomt barn, og jeg var på mange måder skuffet over de ting, jeg oplevede, og over det samfund, jeg levede i. Derfor blev jeg lykkelig, da jeg fandt ud af, at jeg som forfatter kunne opfinde personer, der var endnu længere nede, end jeg selv var.” (Rebekka Bundgaard: Vi mødte to af Japans største kvindelige forfattere på Møn. Information, 2021-09-24).
Da hun som 24-årig debuterede med sin første lille roman, ”Jyunyū” (hvis titel oversat betyder ”amning”), var det en drøm, der gik i opfyldelse: at hun nu kunne gå ind i en boghandel og se sin egen bog på hylden. Sit internationale gennembrud fik hun med romanen ”Konbini ningen”, 2016 (”Døgnkioskmennesket”, 2019). Ideen hertil fik hun, da hun arbejdede deltid i en døgnkiosk i Tokyo. Selv efter at romanen blev en bestseller i Japan, hvor den har solgt over 1,5 millioner eksemplarer, fortsatte hun med at arbejde i kiosken, indtil opmærksomheden fra dedikerede fans fik hende til at stoppe. Romanen modtog den anerkendte japanske litteraturpris Akutagawa og er oversat til 30 forskellige sprog.
Når Murata skriver, sætter hun sig gerne på en café i Tokyo med mange lyde omkring sig. Hun har ikke et på forhånd planlagt plot, men lader sin underbevidsthed styre fortællingerne og give karaktererne liv. Det er især tydeligt i hendes seneste roman, ”Chikyu seijin”, 2021, (”Jordboerne” 2021), der undervejs tager en grotesk, surrealistisk drejning.
Kombinationen af en enkel skrivestil og karakterernes ulogiske, faretruende og til tider makabre tanker og handlinger har både forarget hendes læsere og bidraget til hendes status som kultforfatter i hjemlandet.