I Japan har man for nylig udnævnt en ensomhedsminister, der bl.a. skal arbejde på at forbedre landets høje selvmordsrate – især blandt kvinder. Netop ensomhed er et fællestræk ved hovedpersonerne i ”Døgnkioskmennesket” og ”Jordboerne”. De er begge kvindelige enspændere, der ikke føler, at de passer ind i deres familie og ikke kan leve op til samfundets krav. De isolerer sig socialt, fremstår følelseskolde og undgår at påtage sig omverdenens forventninger. Det gør de enten ved at kopiere andres adfærd og talemåder eller ved udadtil at holde en regelret facade, mens reaktionen på den manglende personlige frihed og det snævre følelsesmæssige råderum langsomt ulmer og med tiden fører til både proformaægteskaber, drabstanker, drab og kannibalisme.
I ”Jordboerne” har Natsuki følelser og seksuelle drifter som barn, indtil hun som 12-årig udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed og seksuelle overgreb af sin sommerskolelærer. Derefter indtager hun en ekskluderet og aseksuel position. Denne manglende lyst illustrerer Murata ved, at Natsuki helt konkret mister sin smagssans efter at være blevet tvunget til at have oralsex. Da hun som voksen forsøger at dele dette barndomstraume med sin familie og venner, reagerer de alle med mistro, bebrejdelser og misogyni.
Sayaka Murata siger selv om den lidt atypiske kombination af hverdagsrealisme og dystopi, der præger hendes værker: ”I bøgerne kan man redde folk fra deres ulykke, og derfor giver det håb at læse om frygtelige forhold. Håbløshed og sjælelig fattigdom interesserer mig meget i mit forfatterskab. Jeg er dybt fascineret af at finde frem til disse personlighedstræk i mine karakterer, fordi det er sider, folk normalvis skjuler ved sig selv.” (Rebekka Bundgaard: Vi mødte to af Japans største kvindelige forfattere på Møn. Information, 2021-09-24).
Sayaka Murata er primært romanforfatter, har skrevet 11 romaner, men også en del noveller, hvoraf samlingen ”Life Ceremony: Stories” som den første udkommer i engelsk oversættelse i 2022.