Jeg går ud til dem, stiller mig i døråbningen og betragter min mor og min søn.
”Så sjovt var det da heller ikke,” siger jeg.
”Jo, det var!” Elisabeth snapper ad mig. ”Også fordi vi vandt. Vi vandt jo. Vi fik ligeløn, vi fik fri abort. Og det er da sjovt at vinde.””
Johanne Mygind er med egne ord født i et venstreorienteret kollektiv i 1976 og fortæller videre på sin hjemmeside: ”Mine forældre var bryggeriarbejdere og mit barndomshjem var præget af kønskamp, fri børneopdragelse og drømmen om den store revolution.” Hendes første ord var ”bog”, og Johanne Mygind vidste fra en tidlig alder, at hun gerne ville være forfatter. Hun har læst statskundskab og antropologi og har lavet radio i DRs ungdomsafdeling og været ansat på Information og Weekendavisen.
I et interview i Information fortæller Johanne Mygind, at hun er vokset op i et kollektiv med marxistiske forældre, der en dag så deres idealer visne til fordel for et mere konventionelt liv. Det har sat sig som en nysgerrighed i hende for at finde ud af, hvad der drev hendes forældres generation og hvad det er, de ikke vil tale om. Hun vil løsne tungebåndet på den tavshed, der for mange 1968’ere omgærder 1970’erne: ”Hvad skete der egentlig i 70’erne? Hvad var det for nogle erfaringer, de fik? Det, synes jeg, den generation har været utrolig dårlig til at videregive. Og jeg fik behov for at undersøge det selv for at forstå, hvad fanden det er, jeg kommer fra.” (Sara Mering: »Jeg ville ønske, at den yngre generation lærte at være fucking kraftig og råbe: FUUUCK DIG!!«. Information, 2021-10-15). Johanne Mygind lavede i 2016 en radiomontage om rødstrømpebevægelsens inderkreds til P1 sammen med Louise Witt-Hansen, ”Kærlighed, kamp og kusse”, så hun har haft både en personlig og en samfundsmæssig indgang til at skrive sin debutroman ”Kærlighedens år”, der udkom i 2021 med en titel lånt fra Trilles ikoniske sang ”Hej søster” fra 1975.
”Kærlighedens år” skildrer tre generationer af kvinders forskellige muligheder for at udleve deres kvindeliv i forskellige tidsperioder. Det feministiske islæt har boet i hende længe, fortæller hun: ”Siden jeg var teenager, har jeg været svoren feminist. Jeg kan slet ikke lade være med at bemærke, hvordan vores køn giver os forskellige muligheder i livet. Jeg er overbevist om at mere feminisme vil give både mænd og kvinder sjovere liv.” (Om mig. johannemygind.dk)
I dag bor Johanne Mygind i Sydhavnen i København med sine tre sønner. Udover at skrive laver hun podcast, holder foredrag og underviser på Krogerup Højskole.
I 2022 modtog Johanne Mygind Edvard P. Prisen, der uddeles hvert andet år med det formål at anerkende nye danske forfattere. I motivationstalen lød det blandt andet: ”Kærlighedens år er en universel fortælling om vejen til den moderne kvindes position. Med romanen undersøger Johanne Mygind samtidig, hvad kvinder har gennemgået og mistet i kampen for frigørelse.” (Edvard P. Prisen 2022. Edvardp.dk).