”Tror do værkeli, æ fabrik er så stur, a I ka moge æ hav til?”
”Hvad for noget?” Georg så forvirret på ham.
”Tror du virkelig, at fabrikken er så stor, at den kan svine havet til?” oversatte Henning.”
Som en selvstændig fortsættelse til ”Kærlighedens år” udgav Johanne Mygind i 2025 romanen ”Giftig”, der også bygger på hendes egen families historie. Igen følger vi dokumentaristen Nanna, der bor med sine tre børn i Sydhavnen i København og forsøger at få freelancetilværelsen til at hænge sammen økonomisk. Hun har en idé om, at hun gerne vil skrive en roman om sin mormor og morfar og deres tid i Lemvig, så hun får arrangeret et huskunstnerophold på Lemvig Museum med løn i otte måneder. Hun flytter ind i en småmuggen lejlighed og får en hverdag på museet, hvor hun ikke mindst skal lære at forstå den vestjyske tavshed.
141398954
I romanens fremadskridende nutidsspor, fortalt i førsteperson af Nanna, følger vi hende i Lemvig, hvor hun arbejder på en udstilling om kemifabrikken Cheminova, der siden 1950’erne har tiltrukket arbejdskraft og penge til området, men også udledt giftigt spildevand med vidtrækkende konsekvenser for dyr, mennesker og miljø.
I de øvrige kapitler følger vi Nannas bedsteforældre Rigmor og Henning, da de som unge flyttede til Lemvig for at være med til at bygge Cheminova. Ingeniøren Henning blev udnævnt til driftsdirektør på fabrikken og var med Nannas ord ansvarlig for Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Rigmor arbejdede som fysioterapeut på sygehuset og var gennem hele livet splittet mellem sit ordinære familieliv og sine egne længsler og drømme.
En dag opdager Nanna, at forfatterkollegaen René Hee, som hun nogle år tilbage har haft en affære med, har udgivet en Cheminova-bog om et ingeniørpar, der til forveksling ligner hendes bedsteforældre. Han har tilsyneladende skrevet hendes families historie, endda med hendes egen mor som kilde. Det får hende til at tvivle på sit eget romanprojekt, sin egen dømmekraft og på, hvem der har retten til at fortælle en historie.
På den måde er ”Giftig” både en fortælling om et ægteskab, om en særlig periode i Danmarkshistorien, om Cheminovakræft og kviksølvforgiftning, ødelæggende tavshed og vestjysk indadvendthed – og gift. Det er ikke kun i nærheden af Cheminova, der er giftigt. Giften løber lige så markant i Rigmor og Hennings ægteskab og i Nannas forhold til forfatteren René Hee. Samtidig er ”Giftig” en metafortælling om en kvinde, der skriver en roman, og den har klare referencer til virkeligheden uden for bogen.