Mads Myginds ”I min hule hånd” (2023) er en bevægelse over mod et format, der ligner romanens. Bogen på 200 sider er sat op som knækprosa med linjeskift, og samtidig indeholder den megen dialog og en reel handling.
Det fortællende jeg, der hedder Mads, er løstansat på en højskole som skrivelærer, og samtidig forsøger han at skabe et barn med kæresten Marie. Hvor arbejdspladsdelen er præget af humoristiske betragtninger om bl.a. social akavethed, er tråden om infertilitet præget af de absurde behandlingsforløb, der skal sikre en graviditet, samt skrøbelighed hos det par, der forsøger at blive det.
136067222
”I min hule hånd” går tæt på jegets privatliv og starter således i et rum, hvor jeget skal levere en sædprøve til test for, om infertiliteten ligger hos ham. Teksten kredser om porno, onani og pinligheder i rollen som patient i et fertilitetsforløb, og på sin vis strækker pinlighederne sig over i rollen som underviser, hvor jeget på bogens næste sider spekulerer på, om hans elever vil tro, at en plet på buksebenet er størknet sæd – frem for den tandpastaklat, som det reelt er.
Samtidig er de to roller i opposition mod hinanden. Den alvor, der præger parrets lange insemineringsforløb, står i kontrast til petitesser og småsnak på arbejdspladsen, og således bliver parrets daglige hormonsprøjter endnu mere voldsomme og groteske, fordi de står side om side med kollegaernes små kæpheste. Undervejs i bogen er der et sort/hvid-nærbillede af mønstret stof, og efter den side fødes parrets barn. Endnu et billede af det samme optræder, inden en tekst om at sønnen indlægges med en akut urinvejsinfektion, og på den måde fungerer billederne som en slags beskyttende babytæppe omkring det nyfødte barn.
Bogens titel kan referere til at have eleverne i sin hule hånd og dermed have styr på undervisningen, og det kan referere til bogens indledende sider om onani.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "I min hule hånd"