Mads Myginds anden digtsamling ”Til den lyse morgen” (2015) udkom kort tid efter hæftet ”Jeg stiger på en bus ud til Gellerup”, der er en del af mikroforlaget Jorinde & Joringels stedsspecifikke serie om den aarhusianske bydel Gellerup. Også i ”Til den lyse morgen” spiller Aarhus en central rolle i digtenes verden. Der optræder mange aarhusianske gadenavne, men ellers er digtene især i starten præget af udsyn mod en verden med krig og terror – og en hverdag, der gentager sig selv og siden sprænges af dødens tilstedeværelse, da digterjegets faster dør.
52077729
Formmæssigt ses gentagelserne bl.a. i digtet på side 17, hvor sætningen ”en mand på en mark” gentages seks gange, og hver gang er et nyt ord kursiveret og dermed trykstærkt. Legen med rytme og betydning går igen i flere digte, hvor eksempelvis sætningen ”det er mig” på side 22 gentages efter en række sætninger, så det bliver til et omkvæd.
Det er med til at underbygge den mundtlige spoken word-dimension, hvor digtene er skabt til at blive fremført til en performance frem for udelukkende at blive læst i en bog, og de rytmiske gentagelser efterligner en musikalsk struktur.
Samlingens titelløse digte, der ofte fortsætter hen over flere sider, beskriver et jeg, der især i begyndelsen af samlingen bevæger sig lidt retningsløst rundt i byen. Han går ind i en butik og slår hovedet mod dørkarmen, han skubber et fjernsyn gennem byen, og han kører med bus og iagttager sine medmennesker. Samtidig er retningsløsheden en indre tilstand, hvor jeget ”(…) er mere en proces end jeg ikke er.” (s. 17). Med andre ord er jeget midt i en (identitets)udvikling, der endnu ikke er afsluttet.
Omkring midt i digtsamlingen sker der imidlertid et brud, da jegets faster dør af et årelangt – og hemmeligt – heroinmisbrug. Herefter fylder døden som tema. Digtene ser tilbage på mormorens død af kræft, og på de sidste sider dør også farfaren, mens jeget ”(…) skriver til den lyse morgen” (s. 46).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Til den lyse morgen"