Baggrund

Citat
”Men da jeg lå dér mellem stenene, atter velsignet med den ubekvemme evne og vane at erindre og tænke, overvejede jeg overhovedet ikke, hvorledes jeg burde forandre min farlige situation, jeg overvejede altså ikke flugtens muligheder, skønt det ville have været så meget desto mere aktuelt, eftersom jeg allerede tydeligt mærkede bølgerne, der slog ind lige ved mig, og det iskolde vand.”

”Memoirernes historie 1-2”, s. 111.

Den ungarske forfatter af jødisk afstamning, Péter Nádas, blev født i Budapest i 1942 som søn af László Nádas, der siden blev en højtplaceret kommunistisk partifunktionær, og hans hustru Klára Tauber. Familien talte også Péters bror Pál. Da Péter var to år, kom det nationalsocialistiske parti Pilekorspartiet med Ferenc Szálasi i spidsen til magten i Ungarn og deporterede i løbet af få måneder tusindvis af ungarske jøder til de tyske udryddelseslejre. Det lykkedes Péter Nádas’ forældre at flygte fra Budapest med deres børn. De vendte dog tilbage inden slaget om Budapest i vinteren 1944/45, hvor Den Røde Hær omringede byen og isolerede både tropper og civile fra omverdenen. Familien overlevede i et familiemedlems lejlighed.

Nádas’ ungdomsår blev præget af, at han mistede begge sine forældre. Da han var 13 år, døde hans mor af kræft, og i 1958 valgte hans far at tage sit eget liv efter anklager om bedrageri. Péter Nádas og hans bror boede herefter hos slægtninge. I løbet af sine teenageår læste Nádas skønlitterære klassikere af bl.a. Moliére, Proust og Musil. I 1956 oplevede han Ungarn-opstanden, hvor et oprør mod de sovjetiske besættelsesstyrker brutalt blev slået ned, på tæt hold. Efter studier i kemi, fotografi og journalistik arbejdede Nádas i en årrække som fotograf og siden journalist.

Péter Nádas fik i midten af 1960’erne udgivet flere korte fortællinger i litterære tidsskrifter og debuterede med en novellesamling. Hans første roman, ”Egy családregény vége” (”Slutningen på en familieroman”, 1989), blev udgivet i 1977. Bogen havde egentlig ligget færdig siden 1972, men den ungarske censur forhindrede i flere år en udgivelse. I løbet af 1970’erne opholdt Nádas sig i flere perioder i Berlin, hvor han bl.a. fulgte forelæsninger på Humboldt-Universität. Han fik i 1986 sit helt store gennembrud med romanen ”Emlékiratok könyve” (”Memoirernes bog”, 1997-98), som den amerikanske forfatter Susan Sontag efterfølgende kaldte ”den bedste roman skrevet i vor tid”. Nádas har siden været en verdensberømt forfatter. Efter 18 års arbejde udkom hans næste store opus, trebindsværket ”Párhuzamos történetek” (”Parallelle historier”, 2017 og 2018), i 2005.

Péter Nádas mødte i 1962 kvinden Magda Salamon, som han siden har levet sammen med. De bosatte sig i 1984 i landsbyen Gombosszeg i det vestlige Ungarn, men har ligeledes en lejlighed i Budapest. Nádas er medlem af både Széchenyi Academy of Letters and Arts og af Berlin Akademie der Künste.