Péter Nádas

Den ungarske forfatter af jødisk afstamning, Péter Nádas, blev født i Budapest i 1942 som søn af László Nádas, der siden blev en højtplaceret kommunistisk partifunktionær, og hans hustru Klára Tauber. Familien talte også Péters bror Pál. Da Péter var to år, kom det nationalsocialistiske parti Pilekorspartiet med Ferenc Szálasi i spidsen til magten i Ungarn og deporterede i løbet af få måneder tusindvis af ungarske jøder til de tyske udryddelseslejre. Det lykkedes Péter Nádas’ forældre at flygte fra Budapest med deres børn. De vendte dog tilbage inden slaget om Budapest i vinteren 1944/45, hvor Den Røde Hær omringede byen og isolerede både tropper og civile fra omverdenen. Familien overlevede i et familiemedlems lejlighed.

Nádas’ ungdomsår blev præget af, at han mistede begge sine forældre. Da han var 13 år, døde hans mor af kræft, og i 1958 valgte hans far at tage sit eget liv efter anklager om bedrageri. Péter Nádas og hans bror boede herefter hos slægtninge. I løbet af sine teenageår læste Nádas skønlitterære klassikere af bl.a. Moliére, Proust og Musil. I 1956 oplevede han Ungarn-opstanden, hvor et oprør mod de sovjetiske besættelsesstyrker brutalt blev slået ned, på tæt hold. Efter studier i kemi, fotografi og journalistik arbejdede Nádas i en årrække som fotograf og siden journalist.

Péter Nádas fik i midten af 1960’erne udgivet flere korte fortællinger i litterære tidsskrifter og debuterede med en novellesamling. Hans første roman, ”Egy családregény vége” (”Slutningen på en familieroman”, 1989), blev udgivet i 1977. Bogen havde egentlig ligget færdig siden 1972, men den ungarske censur forhindrede i flere år en udgivelse. I løbet af 1970’erne opholdt Nádas sig i flere perioder i Berlin, hvor han bl.a. fulgte forelæsninger på Humboldt-Universität. Han fik i 1986 sit helt store gennembrud med romanen ”Emlékiratok könyve” (”Memoirernes bog”, 1997-98), som den amerikanske forfatter Susan Sontag efterfølgende kaldte ”den bedste roman skrevet i vor tid”. Nádas har siden været en verdensberømt forfatter. Efter 18 års arbejde udkom hans næste store opus, trebindsværket ”Párhuzamos történetek” (”Parallelle historier”, 2017 og 2018), i 2005.

Péter Nádas mødte i 1962 kvinden Magda Salamon, som han siden har levet sammen med. De bosatte sig i 1984 i landsbyen Gombosszeg i det vestlige Ungarn, men har ligeledes en lejlighed i Budapest. Nádas er medlem af både Széchenyi Academy of Letters and Arts og af Berlin Akademie der Künste.     

Péter Nádas var færdig med sin debutroman ”Egy családregény vége” (”Slutningen på en familieroman”, 1989) i 1972, men da han var underlagt publiceringsforbud, udkom romanen først i 1977.

Romanen består af 10 kapitler med drengen Péter Simon og hans forestillingsverden i centrum. Der er ikke tale om en fremadskridende fortælling, men snarere en historie, som udfoldes, efterhånden som tidligere beskrevne episoder dukker op igen og udbygges eller sættes sammen med nye hændelser.

Historien følger drengen, som vokser op i 1950’ernes Ungarn, i mange fragmentariske tilbageblik. Barnet bor alene hos sine bedsteforældre, og bedstefaren fortæller ham mange historier om familiens fortid og blander det med fortællinger om historiske figurer og bibelske scener. I romanens slutning oplever drengen, hvordan bedstefarens fortællinger om jødernes tragiske skæbne bliver til uhyggelig virkelighed, da hans far bliver offer for politisk udrensning. Og efter bedsteforældrenes død bliver drengen pålagt, at ”kaste byrderne af dine forældres forbrydelser fra dig” for ”det menneske, som du hidtil har kaldt din far, han er ikke din far længere” (s. 161) på det børnehjem, hvor han anbringes.

21432954

Der er tale om en 1. person-fortælling fortalt fra barnets perspektiv, hvor barnets opdigtede historier og erindringsbilleder blandes med det, der skildres. Den ene association leder til den næste, ligesom en sanseoplevelse pludselig kan fremkalde en erindring fra fortiden. Anekdoter og historier påbegyndes, men efterlades uden at blive fortalt helt færdig, når barnet distraheres, ligesom skildringer af far-mor-og børn-lege kædes sammen med fantasier, ting i de voksnes verden, som drengen ikke forstår, og beskrivelser af barnets intense sansninger af verden. Her en død hund og et blad med en bladlus: ”Ingen vidste hér, at jeg kæmpede med døden, ligesom min hund. Et blad gyngede blidt. På bladet to små, meget blanke øjne. Bladets øjne var opmærksomme!” (s. 47).

Nádas skildrer på denne vis barnets bevidstheds- og forestillingsverden og erindringens karakter samtidig med, at han fortæller en historie om Ungarn under kommunismen.