Péter Nádas’ forfatterskab generelt og især hovedværkerne ”Memoirernes bog 1-2” og ”Parallelle historier” har fået mange til at kæde den ungarske forfatters bøger sammen med klassiske litterære værker inden for den europæiske tradition, som f.eks. bøger skrevet af Marcel Proust, Thomas Mann, Lev Tolstoj og Robert Musil. Marcel Prousts roman ”På sporet af den tabte tid” handler bl.a. om kærligheden og erindringen og er måske især kendt for skildringen af spontane associationer til fortiden, som ofte betegnes som uvilkårlige erindringer. En skildring af erindringens karakter og bevidsthedens associationsrækker, som man også finder i både Péter Nádas’ debutroman ”Slutningen på en familieroman” og senere i forfatterskabet. Østrigske Robert Musils monstrøse og ufuldendte roman ”Manden uden egenskaber” nævnes også ofte som et værk, der kan sammenlignes med ”Parallelle historier”. Ligesom Musils romanværk skildrer sammenbruddet af den gamle verden op til Første Verdenskrig, er Nádas’ ”Parallelle historier” blevet kaldt et forsøg på at beskrive forudsætningerne for det europæiske menneskes situation i tiden efter Murens fald.
En forfatter som ungarske Dezsö Kosztolányi kaldes ofte stamfader til den moderne ungarske litteratur, som Péter Nádas bl.a. tilhører. Kosztolányis bog ”Kornél Esti” fra 1936 udkom med samme titel på dansk i 2007. Den samme generation af ungarske forfattere, som Nádas tilhører, og som alle fik deres gennembrud efter Anden Verdenskrig, tæller også navne som nobelprismodtageren Imre Kertész, som bl.a. er kendt for ”De skæbneløse” og ”Kaddish for et ufødt barn”, og Lászlo Krasznahorkai, som bl.a. har skrevet ”Modstandens melankoli”. Den ungarske forfatter fra samme generation, som det dog er mest oplagt at sammenligne Péter Nádas med, er Péter Esterházy. Esterházys hovedværk ”Harmonia Cælestis” fra 2000, som udkom på dansk i 2004, indeholder en skildring af både forfatterens egen familiehistorie og den ungarske historie samt et portræt af Europa.