Parallelle historier 3 - Frihedens åndedrag

Citat
”I dette øjeblik og på denne særegne måde flettedes de to mænds gruopvækkende skæbner sammen. De så på hinanden i deres indbyrdes skam, som om det ikke var muligt at undgå den fælles skændsel. De kunne ikke have været mere forskellige, bortset fra deres alder var der intet, der knyttede dem til hinanden, alligevel så de ikke andet i hinandens øjne, end at de begge var mænd.”

”Parallelle historier 3 – Frihedens åndedrag” s. 687.

Péter Nádas’ billedtæppe af sideløbende historier afsluttes med en murstensroman på over 750 sider med titlen ”Párhuzamos történetek” (”Parallelle historier 3 - Frihedens åndedrag”, 2018).  

I det tredje bind af trilogien foregår mere og mere af fortællingen i personernes sind. En vigtig del af romanen består af skildringer af de tanker, der suser rundt i hovedet på historiernes figurer, eller indre monologer: ”Godt, lad os sige, jeg er talentløs, jeg indrømmer det, jeg er uansvarlig, en dovenkrop, det er sandt, jeg øver mig ikke nok, men hvad så, jeg bilder mig ind, at jeg er et kæmpe naturtalent, som ikke har brug for den slags, og desuden har jeg en lækker krop, og jeg mister ikke engang min musikalitet, mens jeg boller.” (s. 10). En anmelder har ganske betegnende skildret det at læse Péter Nádas som at krydse en flod ved at springe fra isflage til isflage – hvor isflagerne er begivenheder eller tankestrømme, som afløser hinanden. Og ligesom de parallelle historier i trilogien illuderer en form for samtidighed, er Nádas’ beskrivelse af den menneskelige bevidsthed også kendetegnet ved, at en masse ting sker på samme tid.

54389817

Romanværket er dog ikke kun udtryk for en psykologisk fremstilling af menneskers hemmeligheder, tankestrømme og blik på hinanden. Mange af bogens scener foregår i skelsættende år i nyere europæiske historie, eksemplificeret ved f.eks. et mørkelagt Budapest lammet af undtagelsestilstand efter opstanden i Ungarn i 1956, arvelighedsforsøg på en kostskole for unge drenge under Anden Verdenskrig og afslutningen på krigen i al sin gru: ”Begge hans ben var amputeret fra knæene, og forbindingerne var sorte af skidt og størknet blod. Han bevægede sig ved først at vride sig om på maven og så om på ryggen og bugtede sig således frem som en larve” (s. 745).

De store menneskeskabte katastrofer i det 20. århundrede og den historiske baggrund for vore dages europæiske menneske kan måske bedst gøres nærværende for nutiden ved detaljerede, sanselige, kaotiske, samtidige beskrivelser i en litterær form af parallelle historier. En beskrivelse Péter Nádas leverer med sit ambitiøse romanværk.