Johanne Lykke Naderehvandi har et ømt blik for at være 13 og bristende på vej ind i ungdomslivet og at være 19 og på vej ind i omsorgsfulde kvindefællesskaber. En anden, der har beskrevet ungdommen sitrende og urovækkende, er norske Tarjei Vesaas, der i ”Is-slottet” (1963, da. 2019) skildrer et stærkt og skært venskab mellem de to 11-årige piger Siss og Unn og alt deres gemte mørke. Schweiziske Fleur Jaeggy har i ”Tugtens lykkelige år” fra 1989 (da. 2019) udforsket pigevenskaber og kostskoleliv. Både hos Vesaas og Jaeggy er der en kobling mellem ungdom og død, som flere steder hos Naderehvandi. Hos tyske Unika Zürn kan man i ”Mørkt forår” (1969, da. 2015) læse sig ind på en ung piges selvhad og drømme og fantasier. Om Zürn og Jaeggy skriver Tue Andersen Nexø i sin anmeldelse af ”Natten før denne dag”: ”Også de er dekadente, drømmeagtigt intense fortællinger om unge piger og deres uvilje mod det voksne. Også de er optaget af en modstand, der ligger hinsides enhver drøm om frigørelse.” (Tue Andersen Nexø: Stor skønhed og uhygge i svenske Johanne Lykke Holms små visioner. Information, 2020-12-04).
”Natten før denne dag” og ”Strega” er centrerede om gentagelser og dage, der ligner hinanden. Særligt i debuten er der en næsten klaustrofobisk fornemmelse af ikke at kunne slippe ud af den 13-årige krop og det hus, den bor i, ligesom der i ”Strega” er en oplevelse at, at pigerne er i fængsel. Flere af disse greb minder om Solvej Balles romanprojekt ”Om udregning af rumfang” (2020-), hvor karakteren Tara hver morgen vågner op til den 18. november. Her er gentagelser i det uendelige og en modstræbende accept af det vilkår, det er at sidde fast i tiden.
Johanne Lykke Naderehvandi har haft skrivekurset Hekseskolen sammen med forfatter Olga Ravn, og de har endvidere et litterært slægtskab. Særprægede sanseoplevelser og en optagethed af det okkulte ses hos både Naderehvandi og Olga Ravn. I Ravns roman ”Voksbarnet” fra 2023 er et voksbarn fortæller i en 1600-talsverden af kvinder, der samles om håndens arbejde i et frugtbart men også urovækkende fællesskab.
I ”Rød sol” underviser India i Henry James’ spøgelseshistorie ”The Turn of the Screw” (1898), der handler om en guvernante, der tager sig af nogle forældreløse børn og dermed har et tematisk slægtskab med ”Rød sol”. India spørger sine studerende, om tekstens spøgelser faktisk er virkelige – hvilket også er et spørgsmål, man kan stille til Naderehvandis forfatterskab.