Johanne Lykke Naderehvandi

Johanne Lykke Naderehvandi er født i 1987 i København som datter af den danske scenograf Bente Lykke Møller og den svenske instruktør Staffan Valdemar Holm. Da hun skulle begynde i skole, flyttede familien til Malmø og senere videre til Stockholm, hvor hun gik i gymnasiet. Forfatteren har gået på flere svenske skriveskoler og har også boet i og arbejdet fra København, hvor hun har haft virke som redaktør og litterær oversætter. Hun har oversat blandt andre Josefine Klougart, Naja Marie Aidt og Yahya Hassan fra dansk til svensk. Sammen med sin danske forfatterkollega Olga Ravn har hun drevet skrivekurset Hekseskolen. I dag bor hun i Malmø med sin mand, digteren Khashayar Naderehvandi, og deres børn.

Naderehvandis debut ”Natten før denne dag” udkom i 2017, og da romanen ”Strega” udkom i 2020 blev den nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris, EU's litteraturpris og den italienske litteraturpris Strega-prisen.

Med sin dobbelte baggrund i Sverige og Danmark begår Johanne Lykke Naderehvandi sig på både dansk og svensk, men hun skriver på svensk, som hun hun kalder sit ’skolesprog’: ”Det er lov og orden, det onde sprog.” (Felix Thorsen Katzenelson: Hun går ind i det rådne gys med fascination. Politiken, 2021-10-16).

”Strega” handler meget om gentagelser i det daglige praktiske arbejde, og selvom det ikke er en moderskabsfortælling, kunne Johanne Lykke Naderehvandi efter udgivelsen alligevel se, hvordan moderskabet har sat sig spor i hendes skrivning i form af det evige rengøringsarbejde og gentagelserne: ”Mit største barn var stadig lille, da jeg skrev. Og det slog mig siden, at der i bogen er den her fiksering på, hvad hænderne laver. Pludselig forstod jeg, at det har med mig at gøre, alt det her med at folde, bære og gøre det samme igen og igen. Tiden står også stille med et lille barn, og der er i bogen næsten kun kvinder over det hele.” (Felix Thorsen Katzenelson: Hun går ind i det rådne gys med fascination. Politiken, 2021-10-16).

I 2023 udkom ”Rød sol”, der er en mere klassisk, fremadskridende prosafortælling end forfatterskabets første fortættede romaner.

Johanne Lykke Holms debut ”Natten som föregick denna dag” fra 2017 (”Natten før denne dag”, 2020) er en prosalyrisk dagbogsroman fuld af tætvævede sætninger. Den 13-årige jeg-fortæller bor i et hus med have sammen med sin mor, sin søster Cosima og hesten Elektra, som er et trygt anker for hende: ”Her er det sted, hvor min krop kan møde en anden krop uden at gå i stykker.” (s. 13). Hun er jaloux på sin smukke søster, som hun føler okkuperer deres mor, og det kommer til udtryk i både konkrete handlinger og i voldsfantasier om søsterens død. Selv føler hun sig grim og uværdig, og i forhold til sin mor føler hun uelsket og usynlig. Her ligger kimen måske til pigens selvhad: ”Du var et grimt barn fra begyndelsen, siger mor. En grim baby, som var født ondskabsfuld.” (s. 36).

38329693

Pigen sanser overgangen fra barn til voksen gennem sin foranderlige krop, som hun inderligt hader. Det ses her i bogens begyndelse, hvor også stil og tema slås an: ”I dag fylder jeg tretten. I dag har jeg redt mit hår i forskellige frisurer. I dag har jeg lagt min barndom bag mig for at møde virkeligheden. (…) Jeg ser på min krop og spørger: Hvad er det her. Er det en krop eller er det en kiste. Jeg tror, det er en flaske, som nogen har fyldt med mørk medicin.” (s. 8). Gentagelsen er et kompositorisk princip i både den enkelte sætning, i de enkelte afsnit og i tekstens genkommende konkreter: krop, hud, hår, fedt, frugter, linned, mælk, mos.

De korte tekststykker, som er mellem to linjer og to sider, er gengivelser af øjeblikke, spøgelsesfantasier og ildevarslende drømme fulde af blod, død og smerte i en næsten rituel og okkult stemning. Puberteten spændes ud mellem den sidste tolvårstand og den første menstruation, men pigens krop er mere optaget af ting og abstrakte fænomener end at blive en samlet kvinde. Og det er svært at forlade barndommen, når man stadig bor på et børneværelse.

Mere end en roman med en fremadskridende handling er ”Natten før denne dag” fragmenter med et helt nært fokus på relationer, på materialer, madvarer, natur og krop og på død, overgange og ritualer. Karaktererne har mytologiske navne, og der er en mystisk universalitet i teksten, der er svær at forankre i tid og rum. Eller som moderen siger det: ”Du ligner en bjergformation eller et sted for okkulte øvelser.” (s. 90).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Natten før denne dag"

Johanne Lykke Holms anden roman, ”Strega” fra 2020 (”Strega”, 2021), er en ildevarslende fortælling om pigen Rafa, der tager fra sit barndomshjem for at være sæsonarbejder på det tidligere fashionable hotel Olympic i bjergene bag den lille by Strega. Med tog og kabelbane rejser hun op til det mytologiske sted, der ligger øde hen uden gæster. Der er kun de ni nyankomne teenagepiger og de tre faste ansatte Toni, Rex og Costas, mens nonnerne i det nærliggende kloster holder sig på afstand.

Dagene følger de samme rutiner: De høster i urtehaven, laver mad, reder senge, stryger og vasker i venten på ingenting.

61420533

Pigerne finder sammen i et omsorgsfuldt fællesskab, der giver de ensformige dage liv og mening. Først da det traditionsrige efterårsbal skydes af, sker der noget: De pynter op og serverer for de grænseoverskridende mandlige gæster. Aftenen kulminerer i et spøgelsesagtigt teaterstykke, hvor pigen Cassie optræder sammen med en identisk dukke, hvorefter hun forsvinder. Den uro, der har ulmet i både Rafa og fortællingen, får kød på i den mystiske nat efter festen og i de næsten hypnotiske dage, hvor de leder efter hende. De har ingen beviser for, at Cassie er myrdet eller bortført, men deres iboende fortælling om mandlig vold overbeviser dem om, at der er sket en forbrydelse.

Rafa oplever verden ekstremt sanseligt, og sætningerne emmer af farver og dufte og fornemmelser af stof, jord og hud. Den sensitivitet gælder også over for mere metafysiske ting, og hun har tidligt en forudanelse om en forbrydelse, for den er indlejret i kvindekroppen: ”Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til gerningssted.” (s. 7). Det okkulte og besværgende er til stede i såvel sproget som i de ritualer og ceremonier, pigerne udfører, og naturen får et ekstra betydningslag i den meget subjektive måde, Rafa erfarer den på. Der er giftig bulmeurt, dis, månemælk og indigoblå eftermiddage i Holms billedrige og symboltunge sprog.

Fra den næsten kliniske ramme med 12 kvinder på et tomt hotel udspringer myriader af historier og skæbner, både i fortællingens tid og på tværs af tiden, så kvindefællesskabet rækker langt ud over dem selv. Strega betyder heks på italiensk og er navn på en gul urtelikør, der ligesom ”Strega” på mange måder er overlæsset og alt for meget.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Strega"

I 2023 udgav Johanne Lykke Naderehvandi romanen ”Röd sol” (”Rød sol”, 2023) om det kærlige kærestepar India og Kallas, der bor i en by ved en flod og er enige om, at de ikke skal have børn. Da Kallas’ barndomsveninde Desma inviterer dem hjem til sit store hus ved havet, tager de forventningsfulde afsted i den varme sommer.

Dagene er lyse og nætterne fulde af vin og havbade, men efter at de en dag ser en mand blive hevet livløs op af vandet, ændrer noget sig.

136720317

Den aften banker tre børn på døren, og India og Desma tager sig af dem. De ringer til politiet som har for travlt med en ødelæggende skovbrand i bjergene til at tage sig af børnene, så da branden bliver for voldsom, tager India og Kallas børnene med tilbage til byen, splittet mellem deres omsorg for børnene og det moralsk forkerte i at beholde dem. Selv siger børnene, at de ingen forældre har, og på trods af deres mistro overgiver de sig til trygheden hos deres nye voksne. India mærker til sin egen overraskelse, at hun begynder at opføre sig som en mor: Stryger børnene over håret og kigger på dem, når de sover. Modvilligt accepterer hun de nye følelser og iagttager Kallas agere omsorgsfuld far. Kallas, som ellers bedyrer: ”Indfør et forbud mod fædre, og alt vil blomstre.” (s. 283).

Der hersker en gotisk stemning med de forældreløse børn, der dukker op i mørket, og India oplever verden som fuld af spøgelser og selv at være hjemsøgt. Naturen er fuld af uklarhed og varsler, når tågen rejser sig fra floden, når det lugter af mug og råd, og ilden bliver ved at hærge. Det er, som om skellet mellem verdener er uklart, og særligt i sætningernes sammenligninger skrider faste former ind i flydende. Indias sanselige væsen viser sig i alt det, hun kan høre og lugte uden at kunne se det, som om hendes sanser blander sig med hinanden: ”Nu hører hun solen derude, det er en dyb tone som altid findes indeni alt… ” (s. 93) og ”Det dufter rødt” (s. 29).

Romanen handler om al den kærlighed, der ikke er betinget af blod, men af tilvalg. Desma er som en søster for Kallas, og børnene bliver som deres egne, men spørgsmålet runger: Hvis er børnene? Kan man overhovedet eje hinanden? Som Kallas siger det, så tilhører børnene ingen.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Rød sol"

Johanne Lykke Naderehvandis tre romaner udfordrer på hver deres måde den klassiske romangenre. ”Natten før denne dag” har ikke et fremadskridende plot eller en tydelig udvikling hos hovedkarakteren. I ”Strega” sker de største dramaer i sproget og i det, der kun eksisterer som anelser. Den klassiske plotfortælling ”Rød sol” spiller på elementer fra den gotiske roman og krimigenren uden at forløse nogen af dem. Gennem alle værker benytter Naderehvandi sig af gentagelsen som form, både på sætningsniveau, i kompositionen og indholdsmæssigt med erfaringer fra den sansende krop, fra naturen eller konkrete ting med status af relikvier.

Fælles for romanerne er den meget associative skrivestil, og at karaktererne spiller teater over for hinanden og sig selv. I ”Strega” er der uniformer, skuespil og danseforestillinger, og hele ”Rød sol” er som et teaterstykke, hvor de leger far-mor-og-børn.

Både tematisk og sprogligt er der en optagethed af noget mystisk og okkult med ritualer, amuletter, giftige planter og spøgelser, og det hinsides er aldrig ret langt væk. Som modpol til det sfæriske forankrer karakterernes sanser deres fysiske krop i verden. Indtrykkene kan ske gennem ”forkerte” sanser og have dybe betydningslag, og på den måde fremstår verden subjektiv og betydningsladet.

Gennemgående er også en optagethed af, hvad det vil sige at være kvinde og have en kvindekrop – og om at være ung kvinde og drømme om at blive et smukt lig. Om det siger forfatteren: ”Rafa og de andre har en længsel efter at blive Ofelia, at blive balsameret, så slipper man også for en masse liv. Så kan man bare ligge der, helt pænt, som en død dukke.” (Felix Thorsen Katzenelson: Hun går ind i det rådne gys med fascination. Politiken, 2021-10-16). I samme interview fortæller Naderehvandi om den overlæssede æstetik, hun anvender i ”Strega”: ”Der er nogen, der har læst ’Strega’, som om alt det her er smukt, men det er med vilje for meget. Det er overæstetisk. Man skjuler noget ved hele tiden sige, det dufter eller glimter.”

Der er en lidt altmodisch stemning og henvisninger til mytologiske karakterer i Naderehvandis bøger, og fordi de ikke lader sig bestemme i forhold til tid og sted, får de en mere universel karakter.

Johanne Lykke Naderehvandi har et ømt blik for at være 13 og bristende på vej ind i ungdomslivet og at være 19 og på vej ind i omsorgsfulde kvindefællesskaber. En anden, der har beskrevet ungdommen sitrende og urovækkende, er norske Tarjei Vesaas, der i ”Is-slottet” (1963, da. 2019) skildrer et stærkt og skært venskab mellem de to 11-årige piger Siss og Unn og alt deres gemte mørke. Schweiziske Fleur Jaeggy har i ”Tugtens lykkelige år” fra 1989 (da. 2019) udforsket pigevenskaber og kostskoleliv. Både hos Vesaas og Jaeggy er der en kobling mellem ungdom og død, som flere steder hos Naderehvandi. Hos tyske Unika Zürn kan man i ”Mørkt forår” (1969, da. 2015) læse sig ind på en ung piges selvhad og drømme og fantasier. Om Zürn og Jaeggy skriver Tue Andersen Nexø i sin anmeldelse af ”Natten før denne dag”: ”Også de er dekadente, drømmeagtigt intense fortællinger om unge piger og deres uvilje mod det voksne. Også de er optaget af en modstand, der ligger hinsides enhver drøm om frigørelse.” (Tue Andersen Nexø: Stor skønhed og uhygge i svenske Johanne Lykke Holms små visioner. Information, 2020-12-04).

”Natten før denne dag” og ”Strega” er centrerede om gentagelser og dage, der ligner hinanden. Særligt i debuten er der en næsten klaustrofobisk fornemmelse af ikke at kunne slippe ud af den 13-årige krop og det hus, den bor i, ligesom der i ”Strega” er en oplevelse at, at pigerne er i fængsel. Flere af disse greb minder om Solvej Balles romanprojekt ”Om udregning af rumfang” (2020-), hvor karakteren Tara hver morgen vågner op til den 18. november. Her er gentagelser i det uendelige og en modstræbende accept af det vilkår, det er at sidde fast i tiden.

Johanne Lykke Naderehvandi har haft skrivekurset Hekseskolen sammen med forfatter Olga Ravn, og de har endvidere et litterært slægtskab. Særprægede sanseoplevelser og en optagethed af det okkulte ses hos både Naderehvandi og Olga Ravn. I Ravns roman ”Voksbarnet” fra 2023 er et voksbarn fortæller i en 1600-talsverden af kvinder, der samles om håndens arbejde i et frugtbart men også urovækkende fællesskab.

I ”Rød sol” underviser India i Henry James’ spøgelseshistorie ”The Turn of the Screw” (1898), der handler om en guvernante, der tager sig af nogle forældreløse børn og dermed har et tematisk slægtskab med ”Rød sol”. India spørger sine studerende, om tekstens spøgelser faktisk er virkelige – hvilket også er et spørgsmål, man kan stille til Naderehvandis forfatterskab.