Johanne Lykke Holms anden roman, ”Strega” fra 2020 (”Strega”, 2021), er en ildevarslende fortælling om pigen Rafa, der tager fra sit barndomshjem for at være sæsonarbejder på det tidligere fashionable hotel Olympic i bjergene bag den lille by Strega. Med tog og kabelbane rejser hun op til det mytologiske sted, der ligger øde hen uden gæster. Der er kun de ni nyankomne teenagepiger og de tre faste ansatte Toni, Rex og Costas, mens nonnerne i det nærliggende kloster holder sig på afstand.
Dagene følger de samme rutiner: De høster i urtehaven, laver mad, reder senge, stryger og vasker i venten på ingenting.
61420533
Pigerne finder sammen i et omsorgsfuldt fællesskab, der giver de ensformige dage liv og mening. Først da det traditionsrige efterårsbal skydes af, sker der noget: De pynter op og serverer for de grænseoverskridende mandlige gæster. Aftenen kulminerer i et spøgelsesagtigt teaterstykke, hvor pigen Cassie optræder sammen med en identisk dukke, hvorefter hun forsvinder. Den uro, der har ulmet i både Rafa og fortællingen, får kød på i den mystiske nat efter festen og i de næsten hypnotiske dage, hvor de leder efter hende. De har ingen beviser for, at Cassie er myrdet eller bortført, men deres iboende fortælling om mandlig vold overbeviser dem om, at der er sket en forbrydelse.
Rafa oplever verden ekstremt sanseligt, og sætningerne emmer af farver og dufte og fornemmelser af stof, jord og hud. Den sensitivitet gælder også over for mere metafysiske ting, og hun har tidligt en forudanelse om en forbrydelse, for den er indlejret i kvindekroppen: ”Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til gerningssted.” (s. 7). Det okkulte og besværgende er til stede i såvel sproget som i de ritualer og ceremonier, pigerne udfører, og naturen får et ekstra betydningslag i den meget subjektive måde, Rafa erfarer den på. Der er giftig bulmeurt, dis, månemælk og indigoblå eftermiddage i Holms billedrige og symboltunge sprog.
Fra den næsten kliniske ramme med 12 kvinder på et tomt hotel udspringer myriader af historier og skæbner, både i fortællingens tid og på tværs af tiden, så kvindefællesskabet rækker langt ud over dem selv. Strega betyder heks på italiensk og er navn på en gul urtelikør, der ligesom ”Strega” på mange måder er overlæsset og alt for meget.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Strega"