Rød sol

Citat
”Det er en fejl at tro, at børn kun kender til det gode,” siger hun med sin sædvanlige stemme og møder Indias blik over stearinlysene. ”De ved alt om det onde, for de lever tæt op ad alt hvad der er ondt. Det er børnene som ved mest om monstre, og om voksne, det må man ikke glemme.”
”Rød sol”, s. 117.

I 2023 udgav Johanne Lykke Naderehvandi romanen ”Röd sol” (”Rød sol”, 2023) om det kærlige kærestepar India og Kallas, der bor i en by ved en flod og er enige om, at de ikke skal have børn. Da Kallas’ barndomsveninde Desma inviterer dem hjem til sit store hus ved havet, tager de forventningsfulde afsted i den varme sommer.

Dagene er lyse og nætterne fulde af vin og havbade, men efter at de en dag ser en mand blive hevet livløs op af vandet, ændrer noget sig.

136720317

Den aften banker tre børn på døren, og India og Desma tager sig af dem. De ringer til politiet som har for travlt med en ødelæggende skovbrand i bjergene til at tage sig af børnene, så da branden bliver for voldsom, tager India og Kallas børnene med tilbage til byen, splittet mellem deres omsorg for børnene og det moralsk forkerte i at beholde dem. Selv siger børnene, at de ingen forældre har, og på trods af deres mistro overgiver de sig til trygheden hos deres nye voksne. India mærker til sin egen overraskelse, at hun begynder at opføre sig som en mor: Stryger børnene over håret og kigger på dem, når de sover. Modvilligt accepterer hun de nye følelser og iagttager Kallas agere omsorgsfuld far. Kallas, som ellers bedyrer: ”Indfør et forbud mod fædre, og alt vil blomstre.” (s. 283).

Der hersker en gotisk stemning med de forældreløse børn, der dukker op i mørket, og India oplever verden som fuld af spøgelser og selv at være hjemsøgt. Naturen er fuld af uklarhed og varsler, når tågen rejser sig fra floden, når det lugter af mug og råd, og ilden bliver ved at hærge. Det er, som om skellet mellem verdener er uklart, og særligt i sætningernes sammenligninger skrider faste former ind i flydende. Indias sanselige væsen viser sig i alt det, hun kan høre og lugte uden at kunne se det, som om hendes sanser blander sig med hinanden: ”Nu hører hun solen derude, det er en dyb tone som altid findes indeni alt… ” (s. 93) og ”Det dufter rødt” (s. 29).

Romanen handler om al den kærlighed, der ikke er betinget af blod, men af tilvalg. Desma er som en søster for Kallas, og børnene bliver som deres egne, men spørgsmålet runger: Hvis er børnene? Kan man overhovedet eje hinanden? Som Kallas siger det, så tilhører børnene ingen.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Rød sol"