Johanne Lykke Naderehvandis tre romaner udfordrer på hver deres måde den klassiske romangenre. ”Natten før denne dag” har ikke et fremadskridende plot eller en tydelig udvikling hos hovedkarakteren. I ”Strega” sker de største dramaer i sproget og i det, der kun eksisterer som anelser. Den klassiske plotfortælling ”Rød sol” spiller på elementer fra den gotiske roman og krimigenren uden at forløse nogen af dem. Gennem alle værker benytter Naderehvandi sig af gentagelsen som form, både på sætningsniveau, i kompositionen og indholdsmæssigt med erfaringer fra den sansende krop, fra naturen eller konkrete ting med status af relikvier.
Fælles for romanerne er den meget associative skrivestil, og at karaktererne spiller teater over for hinanden og sig selv. I ”Strega” er der uniformer, skuespil og danseforestillinger, og hele ”Rød sol” er som et teaterstykke, hvor de leger far-mor-og-børn.
Både tematisk og sprogligt er der en optagethed af noget mystisk og okkult med ritualer, amuletter, giftige planter og spøgelser, og det hinsides er aldrig ret langt væk. Som modpol til det sfæriske forankrer karakterernes sanser deres fysiske krop i verden. Indtrykkene kan ske gennem ”forkerte” sanser og have dybe betydningslag, og på den måde fremstår verden subjektiv og betydningsladet.
Gennemgående er også en optagethed af, hvad det vil sige at være kvinde og have en kvindekrop – og om at være ung kvinde og drømme om at blive et smukt lig. Om det siger forfatteren: ”Rafa og de andre har en længsel efter at blive Ofelia, at blive balsameret, så slipper man også for en masse liv. Så kan man bare ligge der, helt pænt, som en død dukke.” (Felix Thorsen Katzenelson: Hun går ind i det rådne gys med fascination. Politiken, 2021-10-16). I samme interview fortæller Naderehvandi om den overlæssede æstetik, hun anvender i ”Strega”: ”Der er nogen, der har læst ’Strega’, som om alt det her er smukt, men det er med vilje for meget. Det er overæstetisk. Man skjuler noget ved hele tiden sige, det dufter eller glimter.”
Der er en lidt altmodisch stemning og henvisninger til mytologiske karakterer i Naderehvandis bøger, og fordi de ikke lader sig bestemme i forhold til tid og sted, får de en mere universel karakter.