Baggrund

Citat
”Jeg skriver for ikke-samiske læsere. Jeg oversætter min kultur for dem, jeg forklarer og forklarer. Jeg lader aldrig et nordsamisk ord stå uden en forklaring. (…) JEG ER SÅ TRÆT AF AT FORKLARE! Jeg ville ønske at de – ikke-samerne – selv ville opsøge forklaringen, men jeg stoler ikke på dem (…) Af og til hader jeg min egen tekst, af og til afskyer jeg at jeg viser forståelse. Det er altid minoriteten der skal tilpasse sig.”
”Sameproblemet”, s. 272.

Kahtrine Nedrejord er født i 1987 i Kjøllefjord, Finnmark. Nationalt hører det til Norge, men betegnes også som Sápmi, det man før i tiden i Danmark kaldte Lapland, det tværnationale geografiske område, som er beboet af det oprindelige folk samerne. Sápmi strækker sig gennem Norge, Sverige, Finland og Rusland. Af de omtrent 100.000 samer, man anslår der findes i dag, bor 40.000 af dem inden for Norges grænser. Nedrejord taler ikke samisk, selvom det burde være hendes modersmål, som hun fortæller. Med hendes egne ord skyldes det først og fremmest den sprogpolitik, der blev ført, dengang hendes bedsteforældres generation mødte det norske skolesystem. De talte kun samisk og forstod intet af det norske, og den brutale latterliggørelse, de dengang mødte, ville de ikke udsætte deres børn for. Derfor lærte Nedrejords forældres generation at tale norsk, først og fremmest, og det samme gjorde sig gældende for hendes egen generation, og sådan gik et sprog næsten tabt.

I dag har Nedrejord et ambivalent forhold til Norge. ”Det er lettere at elske på afstand,” siger hun i et interview. (Johan Varning Bendtsen: Prisvindende forfatter: Det er lettere at elske Norge på afstand. Kristeligt Dagblad, 2026-01-31).

Kathrine Nedrejord flyttede fra Finnmark til først Alta for at gå på universitetet og siden til Paris, hvor hun læste en master i dramatik. Mange af hendes bøger gentager denne figur, hvor en norsk/samisk kvinde er flyttet til Paris, eller skal tilbage til Norge/Sápmi for at besøge familien.

Hun har skrevet hele sit liv og har studeret litteraturvidenskab i Norge og teaterstudier på Sorbonne i Paris. Hendes debutroman udkom i 2010, og hun har skrevet 10 bøger, deriblandt både ungdoms- og voksenromaner. Hun har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for både ”Forbryder og straf” (2022) og ”Sameproblemet” (2024). For sidstnævnte blev hun også tildelt PO Enquists Pris.
Sin debut som dramatiker fik hun på Dramatikkfestival i 2009, og siden har hun skrevet otte teaterstykker. Hendes stykke ”Brennt jord” fra 2016 blev tildelt Ibsenprisen. Fra 2018-20 var hun husdramatiker på Nationaltheatret i Oslo.