Kathrine Nedrejord

Kahtrine Nedrejord er født i 1987 i Kjøllefjord, Finnmark. Nationalt hører det til Norge, men betegnes også som Sápmi, det man før i tiden i Danmark kaldte Lapland, det tværnationale geografiske område, som er beboet af det oprindelige folk samerne. Sápmi strækker sig gennem Norge, Sverige, Finland og Rusland. Af de omtrent 100.000 samer, man anslår der findes i dag, bor 40.000 af dem inden for Norges grænser. Nedrejord taler ikke samisk, selvom det burde være hendes modersmål, som hun fortæller. Med hendes egne ord skyldes det først og fremmest den sprogpolitik, der blev ført, dengang hendes bedsteforældres generation mødte det norske skolesystem. De talte kun samisk og forstod intet af det norske, og den brutale latterliggørelse, de dengang mødte, ville de ikke udsætte deres børn for. Derfor lærte Nedrejords forældres generation at tale norsk, først og fremmest, og det samme gjorde sig gældende for hendes egen generation, og sådan gik et sprog næsten tabt.

I dag har Nedrejord et ambivalent forhold til Norge. ”Det er lettere at elske på afstand,” siger hun i et interview. (Johan Varning Bendtsen: Prisvindende forfatter: Det er lettere at elske Norge på afstand. Kristeligt Dagblad, 2026-01-31).

Kathrine Nedrejord flyttede fra Finnmark til først Alta for at gå på universitetet og siden til Paris, hvor hun læste en master i dramatik. Mange af hendes bøger gentager denne figur, hvor en norsk/samisk kvinde er flyttet til Paris, eller skal tilbage til Norge/Sápmi for at besøge familien.

Hun har skrevet hele sit liv og har studeret litteraturvidenskab i Norge og teaterstudier på Sorbonne i Paris. Hendes debutroman udkom i 2010, og hun har skrevet 10 bøger, deriblandt både ungdoms- og voksenromaner. Hun har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for både ”Forbryder og straf” (2022) og ”Sameproblemet” (2024). For sidstnævnte blev hun også tildelt PO Enquists Pris.
Sin debut som dramatiker fik hun på Dramatikkfestival i 2009, og siden har hun skrevet otte teaterstykker. Hendes stykke ”Brennt jord” fra 2016 blev tildelt Ibsenprisen. Fra 2018-20 var hun husdramatiker på Nationaltheatret i Oslo.

I 2024 udkom ”Sameproblemet” (”Sameproblemet”, 2025), der er Kathrine Nedrejords sjette roman til voksne. Hun benytter sig igen af en hovedperson, der er flyttet til Paris og rejser tilbage til Norge. Denne gang hedder hovedpersonen Márjá, og hun er nybagt mor. Da hun får besked om, at hendes áhkku, hendes mormor, er død, rejser hun fra sit lille barn tilbage til Márkannjárga i Sápmi for at deltage i begravelsen. Det er kun nogle få dage, men det sætter gang i en tidsrejse, der minder hende om hele hendes barndom og opvækst, og alle de ting hun har hørt fra sin áhkku om at vokse op. Det bliver et rasende ridt tilbage i generationerne, hvor alt hvad Márjá rører ved, dufter eller ser, kan aktivere hendes erindringer og føre hende tilbage i tiden.

142483173

Márjá er freelancejournalist og aspirerende forfatter. Kort inden hendes áhkkus død havde hun opsøgt en forlægger, som gerne ville læse det manuskript, hun havde skrevet. Men lige inden hun tager afsted, får Márjá et forundret afslag. Forlæggeren havde forventet, at det ville handle om at være samisk, når det nu er den, hun er. Følelsen af ikke at leve op til en bestemt måde at være same på, er, sammen med tabet af mormoren og det at være nybagt mor, den perfekte cocktail til at sætte gang i et identitetsoptrævlende arbejde for hende.

Nedrejord får udstillet skammen, og hvordan den rykker rundt i alle lagene, de personlige og psykologiske, og også de politiske og strukturelle. Fornorskningspolitikken, der fik samerne til at skamme sig over deres ophav. Den nedarvede skam over at være same, som binder dobbelt, fordi man heller ikke er en ”rigtig” same, hvis man ikke taler sproget. Noget, mange ikke gør, fordi de aldrig har haft det i skolen.

Den slags hænger fast i alt. F.eks. bliver det, der skulle have været et lykkeligt minde for Márjá om hendes første forelskelse iblandet sorgfuldt raseri, idet forelskelsens objekt, Even, giver udtryk for nogle mildest talt racistiske holdninger til ”fjeldfinner”. 

Nedrejord skriver med erindringens nærhed om alle disse scener, små og store, der i løbet af et liv akkumulerer sig i kroppen og sindet. Det er en præcis og nødvendig kortlægning af en moderne sames eksistens.