I 2010 udkom romanen ”Transitt” (”Transit”, 2012), der er Kathrine Nedrejords debut. Den handler om en ung kvinde, der flytter tilbage til Oslo efter at have været bosat i Paris i nogle år. Den unavngivne jegfortæller får sig en lejlighed og et arbejde på en bar. Hun genetablerer den tætte kontakt til sin mor og søster. Ikke mindst for også sammen med dem at mindes sin far, som døde, da hun var 12.
29630275
Hun bliver hjemsøgt af minderne om den mand, hun forelskede sig i i Paris. Simon, som er gift og har et barn. Deres affære opstod på det advokatkontor, hvor de begge var ansat, hun som uerfaren sekretær og han som erfaren advokat. På en forretningsrejse lod de sig forføre af hinanden.
Romanen krydsklipper imellem Oslo og Paris, og skellet mellem den ensformige hverdag og den passionsfyldte affære bliver tyndere og tyndere. Indtil han en dag tropper op i Oslo. Han siger, at han er gået fra sin kone.
Nu kommer et mere akavet øjeblik i deres forhold. Pludselig er alting ikke længere på hans præmisser, og det er faktisk lidt irriterende, at han tropper op i baren, når hun er på arbejde. Han skal også møde hendes familie, og selvom han er meget charmerende, er det stadig med nerverne uden på tøjet alt sammen. Det var hendes rastløshed, der førte hende til Paris og i armene på ham, men hendes rastløshed går ikke væk af at være sammen med ham.
Da han rejser tilbage, er det med troen på, at hun følger efter. Men noget nager hende, en uro i maven. Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at beholde barnet, men undlader at fortælle ham det. Inden hun føder, får hun et brev om, at han har fundet tilbage med sin kone.
Nedrejord skriver den unge kvindes længsel og følsomhed frem med stor troværdighed og bemestrer subtile skift i tone. Hendes stil er bevægelig, og hun skifter sømløst mellem nutidsfortællingen og det erindrede.