David Nicholls’ romaner centrerer sig ofte omkring kærlighed på tværs af livsfaser, fra ungdommens usikkerhed til den midaldrendes længsel og refleksion. Kærlighed og menneskers falden ind og ud af den – romantisk og på tværs i familien. Dette tema går igen i både ”Samme dag næste år”, ”Os” og ”Du er her”. Et andet centralt tema er nostalgi, forpassede muligheder og refleksion over fortiden. ”Du er her” tager denne melankoli ind i landskabet – følelsesmæssig isolation og genopdaget fællesskab under en lang vandring – noget der udspringer af hans egne erfaringer under pandemien og tiden i lockdown.
Man kan meget vel kalde Nicholls’ romaner ”rom‑trag”, altså bittersøde kærlighedshistorier med både humor og alvor (romantic-tragedy). Til den engelske avis The Guardian siger han, at han aldrig har formået at skrive en happy ending (Eva Wiseman: “David Nicholls: I don’t think I’ll write another love story”. The Guardian, 2024-04-21). Nicholls bevæger sig ubesværet mellem roman og manuskript, og hans baggrund som manuskriptforfatter præger både struktur og timing. I såvel ”Samme dag næste år”s år-til-år-struktur som ”Du er her”s kapitler opbygget som små scener, øjnes filmisk timing og dramaturgi. Det giver hans romaner en klar og fremadskridende struktur, men med rum for de følelser og refleksioner, der er nødvendige for at forankre karaktererne i netop den hverdag, Nicholls også er så optaget af. Nøgleordene for hans stemme er humor, oprigtighed og en omhyggeligt doseret melankoli.
Forfatterskabet rører så utroligt mange læsere, fordi det balancerer den store kærlighedshistorie med hverdagsrealismen. I dansk sammenhæng kunne Nicholls have sagt som Dan Turèll: At han holder af hverdagen. Det er helt tydeligt. Hans karakterer er utroligt genkendelige med alle deres fejl, mangler og morsomheder – alt sammen uperfektheder, der netop gør, at man som læser ikke kan lade være med at interessere sig for dem.