David Nicholls’ roman ”Us” fra 2014 (”Os”, 2015) er en rørende og morsom fortælling om forældreskab, familieliv og langvarige parforhold. Hovedpersonen Douglas Petersen er en midaldrende biokemiker, der står over for sit livs krise, da hans kone Connie – en smuk, impulsiv og stædig kvinde – pludselig meddeler, at hun påtænker at forlade ham efter 24 års samliv. Deres søn Albie skal flytte hjemmefra, og hun kan ikke se, hvordan de to skal kunne holde sammen derefter.
51772644
Først skal familien dog på en såkaldt dannelsesrejse gennem Europa – sidste ferie med Albie, men, ligger det i luften, også sidste ferie som mand og kone. Douglas håber, at rejsen vil genforene familien og redde ægteskabet, men alt går ikke som planlagt. Forholdet mellem far og søn er anstrengt, og deres spændinger forplanter sig til Connie og Douglas. Selv om ægteskabet ikke overlever længe efter rejsen, bringer den alligevel hele familien vidt omkring, i såvel geografisk som følelsesmæssig forstand. Douglas og Albie opnår en slags forløsning og forståelse for hinanden, og alle parter kommer ud af fortællingen i god behold.
”Os” er en fortælling om forandring midt i livet og om, hvad der sker med os, når en tryg hverdag krakelerer omkring os. Romanen undersøger livet mellem mennesker, der elsker hinanden, men har vidt forskellige behov. Douglas repræsenterer næsten stereotypt det rationelle og sikre, mens Connie symboliserer det kreative og spontane. Deres ægteskab har fungeret i mange år, men Connie har, afdækkes det langsomt, lagt låg på sig selv, mens Douglas vist også med mellemrum har følt sig frustreret. Hans manglende evne til at nå sin søn følelsesmæssigt skildres gennem kejtede og totalt relaterbare forsøg på at skabe kontakt. Stilistisk balancerer Nicholls som vanligt mellem humor og melankoli – en balance der fint nås gennem Douglas’ tørre og selvironiske fortællerstemme, som giver et ærligt portræt af en mand, der forsøger at gøre det rigtige, men ofte kommer til kort. Fortællingen skifter mellem nutidens rejse (inklusiv passager om al den kunst, Douglas oplever, både alene og sammen med sin familie, bl.a. i Italien) og tilbageblik på ægteskabets milepæle gennem tiden, et greb der gør at læserens forståelse for den nutidige familiedynamik langsomt foldes ud, i takt med at fortiden afdækkes.