Samme dag næste år

Citat
”Så i september, da Paris langt om længe var ved at miste noget af sin stråleglans, var de rejst sammen med toget tilbage. Let solbrændte og i nyt tøj var de gået langs perronen, og det føltes, som om de ankom til London for første gang, med planer og projekter, fortsætter og ambitioner. Deres venner nikkede vidende, sentimentalt, som om de havde vidst det hele tiden.”
”Samme dag næste år”, s. 382.

David Nicholls’ roman ”One Day”, 2009 (”Samme dag næste år”, 2010/2024) følger Emma Morley og Dexter Mayhew, som mødes den 15. juli 1988 – dagen efter deres universitetseksamen. I stedet for at skildre deres liv dag for dag eller begivenhed efter begivenhed, zoomer romanen ind på netop denne dato år efter år og skildrer, hvordan deres liv og relation udvikler sig gennem to årtier.

Emma er idealistisk, intellektuel og usikker på sig selv. Dexter er en charmerende, sorgløs rigmandssøn. De har en kort romantisk forbindelse, men vælger at forblive venner.

139044495

Gennem årene glider de til tider væk fra hinanden, men forbindelsen bevares. Emma kæmper med dårlige jobs og følelsen af ikke at udleve sit potentiale, mens Dexter snart får succes som tv-vært, et job, der dog sender ham ud på en dramatisk rutschetur af kontroltab og stofmisbrug. Til sidst erkender de deres kærlighed – men lykken varer kun kort, da Emma dør i en trafikulykke.

Romanen er både en kærlighedshistorie og en eksistentiel fortælling om tid, personlig udvikling og livets uforudsigelighed. Fortællestrukturen – ét kapitel pr. år, der altid udspiller sig den 15. juli – er et effektivt greb, der lader læseren følge, hvordan små begivenheder, tilfældigheder og fravalg former livsbaner helt konkret. Nicholls skriver med både humor og melankoli. Hans realistiske dialoger er mundrette og billedskabende, og han fanger komplekse følelser i enkle, hverdagsagtige situationer. Emma og Dexter fremstår som hele mennesker – fejlbarlige og søgende.

Romanen tematiserer klasseskel, kønsroller og en moderne søgen efter identitet, men med Emmas chokerende dødsulykke sent i romanen er det først og sidst en fortælling om timing: Hvordan kærlighed kan være rigtig, men på det forkerte tidspunkt – og livet dybt uretfærdigt. Nicholls konfronterer læseren med livets skrøbelighed og illustrerer barskt, at intet kan tages for givet.