Beslægtede forfatterskaber

Kvinder midt i livet er både centrum i Nina Lykkes bøger og i Dorthe Nors’ ”Spejl skulder blink” (2016), hvor hovedpersonen Sonja er et uforløst kvindemenneske, der sidder fast i sit liv og vil finde en ny retning: Hun vil tage kørekort og køre ud af byen. Hos både Nors’ Sonja og Lykkes Ingrid og Elin er der stor forskel på det ydre og indre liv, og disse midaldrende kvinder gør op med forventninger og den altid pæne overflade.

Lægen Elin er rasende, og rasende kvinder kan man også møde i Monica Isakstuens forfatterskab, hvor småbørnsliv, ægteskab, skilsmisse, hverdage, uperfekte forældre og bristede forventninger til livet og lykken skildres i både ”Raseri” (2019) og ”Vær god ved dyrene” (2018).

Skilsmisse er et velkendt tema i litteraturen, og man kan således gå til for eksempel Jón Kalman Stefánsson, der i ”Fisk har ingen fødder” (2015) følger manden Ari efter et voldsomt brud. I Per Petterssons ”Mænd i min situation” (2018) følger vi Arvid Jansen, der er blevet skilt og har mere end svært ved at holde sammen på stumperne af sig selv og forholdet til sine døtre.

Lotte Kirkeby Hansen skriver i sin novellesamling ”Jubilæum” (2016) om skilsmisse, som også Claus Handberg Christensen gør det i ”Tak for mørket, far” fra 2009 og Lone Hørslev i digtsamlingen ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale”, der ligeledes er fra 2009 og har undertitlen Skilsmissedigte.

Ungdomsforfatter Lise Villadsen skriver i ”Tigerhjerte” (2018) ud fra en teenagers perspektiv om, hvordan forældrenes skilsmisse opleves – og generelt er skilsmisse et udbredt tema i den samtidige børnelitteratur.

Svenske Lena Andersson har i sine romaner muntret sig med at beskrive den svenske velfærdsstats bagsider. Folkhemmets storhedstid og forandring oprulles i ”Sveas søn” (2019).

Hos Lykkes landsmand Dag Solstad finder man også et oprør mod den tiltagende tendens til at tale om praktiske ting på lærerværelset i stedet for verdenslitteratur og filosofi. Den både vrede og resignerede gymnasielærer Elias Rukla harcelerer over det åndløse samfund og den norske velfærdsstat i ”Generthed og værdighed” fra 1994, der blev oversat til dansk i 2017.