Portræt af Nina Lykke
Foto: Agnete Brun / Gyldendal

Nina Lykke

cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, august 2020.
Top image group
Portræt af Nina Lykke
Foto: Agnete Brun / Gyldendal

Indledning

Norske Nina Lykke har nået en enorm læserskare med sin prisvindende lægeroman ”Næste!”, hvor hun går i kødet på lægestanden, den selvoptagede og forvænte middelklasse og et velbjærget samfund, hvor ingen krise er for lille til at blive vendt med lægen. Tidligere har hun udgivet skilsmissedramaet ”Nej, nej og atter nej” om udfordringer for de nyskilte mænd, der burde være lykkelige, men ikke er det. Med humor og overbærende sympati tager Lykke temperaturen på den skandinaviske velfærdsstat.

48254829

Blå bog

Født: 17. juni 1965, Trondheim, Norge.

Uddannelse: Den grafiske højskole, København.

Debut: Orgien, og andre fortellinger. Oktober, 2010. Noveller.

Litteraturpriser: Bokhandelens forfatterstipend, 2014. Ungdommens kritikerpris, 2017. Brageprisen, 2019.

Seneste udgivelse: Næste! Gyldendal, 2020. (Full spredning, 2019). Oversætter: Kristian Bang Foss. Roman.

 

 

 

 

 

 

Nina Lykke om ”Nei og atter nei”, Nyhetsmorgon, april 2018.

Artikel type
voksne

Baggrund

”¬– Hvis bare jeg kunne få en smule kræft. Kun lige alvorligt nok til, at jeg fik hilst på døden, hørte den kolde stemme kalde. Kun lige så meget kræft, at jeg blev glad for at leve og kunne sætte pris på hverdagen og de små ting.
– Sådan fungerer det ikke.
– Nej, jeg ved det godt.”
”Næste!”, s. 172-73.

Den norske forfatter Nina Lykke er født i 1965 i den vestnorske by Trondheim. Hun er uddannet fra Den grafiske højskole i København. Siden 1989 har hun arbejdet som grafisk designer i Oslo.

I 2010 debuterede Nina Lykke med novellesamlingen ”Orgien, og andre fortellinger” og i 2013 udgav hun sin første roman, ”Oppløsningstendenser”. Det var dog først med ”Nei og atter nei” fra 2016, at hun nåede ud til et større publikum, og denne bevægelse må siges at være fortsat med lægeromanen fra 2019, ”Full spredning” (”Næste!”, 2020), der er solgt til 14 lande og har solgt mere end 70.000 eksemplarer i Norge, og som indtog pladsen som den mest solgte roman i Norge i 2019.

I romanen ”Nej, nej og atter nej” skildrer Nina Lykke en relation mellem forældre og børn, som spejler den måde, mange forældre opdrager på i dag, og som står i modsætning til den frie opdragelse, Nina Lykke selv fik i 1970’erne: ”Jeg var selv barn i 1970’erne og dengang var der ingen, der opdragede børn, som vi gør i dag. Vi har ikke fået det i vores barndom, som vi nu giver til vores børn. Men vi fik noget andet, som for eksempel frihed – en frihed som børn i dag ikke har. Vi kunne gøre lidt hvad vi ville, på godt og ondt. På godt i forhold til mig selv i hvert fald. Jeg blev hverken misbruger eller slået ihjel, selvom jeg havde utrolig meget frihed og kunne gøre, hvad jeg ville.” (Kia Svaetichin: Författaren Nina Lykke: Äktenskapets tid är förbi – det är fint men samtidigt väldigt naivt att tro att kärleken ska hålla livet ut. Svenska YLE, 2019-05-17. Egen oversættelse).

Nina Lykke skriver om normale mennesker, forstået på den måde, at hun skriver om folk, som de er flest, velvidende at alle har deres egne historier og grunde til at gøre hvad de gør – og at alle har et kaos inde i sig, uanset hvor glat facaden er. I forbindelse med udgivelsen af romanen ”Oppløsningstendenser”, der handler om en kvinde i alvorlig krise, fortalte Lykke i et interview om sin interesse for angsten for ikke at være normal: ”Jeg tror, at vi alle er bange for at havne i situationer, hvor vi ikke føler os normale. Det er en trøst at tænke på, at det er en fælles angst. I middelklassen er der meget angst. Der er meget man ikke kan snakke om. Angsten for at sige noget forkert er meget stærkt til stede i sociale sammenhænge.” (Bente Thoresen: Nesten helt utenfor. Psykisk helse, 2015-12-17. Egen oversættelse).

Skilsmisse og alle de manøvrer, der skal til for både at indse og gennemføre skilsmissen, interesserer Lykke, der selv blev skilt som 34-årig – hvilket ifølge hende selv var smart, så hun var ung nok til at orke at finde en ny partner.

Nina Lykke er bosat i Oslo.

Nej, nej og atter nej

”I stedet hylder vi vores følelser, ophøjer dem og tilbeder dem, bruger følelserne som rettesnor. Men følelserne bliver påvirket af hvad som helst, vind og vejr, temperaturforhold, følelserne er ikke til at stole på, og alligevel stoler vi på dem og har gjort dem til en slags guddom som vi er forpligtede til at følge i et og alt.”
”Nej, nej og atter nej”, s. 266.

Nina Lykkes gennembrudsroman ”Nei og atter nei” fra 2016 (”Nej, nej og atter nej”, 2018) er en komisk og lettere rørende skildring af et ægtepar, der efter 25 års samliv møder fremtiden i form af en yngre model, store børn og en ombygget bil.

Gymnasielæreren Ingrid er gift med Jan, der i begyndelsen af romanen bliver forfremmet til afdelingsdirektør i et departement. Sammen har de to halvvoksne og temmelig forkælede sønner, der stadig bor hjemme. Ingrid er ved at tørre ud – hun mener eller føler ikke noget længere og går gennem dagene med sit nye tørre jeg inden i det gamle hylster af socialt accepteret adfærd. Jan har ikke de store ambitioner, men blev forfremmet, fordi den oplagte kandidat fik kræft, og han overgiver sig uden kamp, da den 15 år yngre kollega Hanne forfører ham til en julekoncert. De indleder et lidenskabeligt forhold, som først efter halvandet år kommer frem i lyset og fører til, at Jan lidt tvivlende flytter fra Ingrid. Hun flytter til gengæld ud i sin ombyggede Caravelle.

54213697

Romanen skifter løbende synsvinkel, så vi hører om de samme begivenheder fra flere sider. Ingrid er træt af diagnosesamfundet, hvor alle flotter sig med spisevægring og problemer, og selv hendes egen indlevelse i og tidligere så store glæde ved litteratur er falmet. Der er ikke rigtig noget, der kan hidse hende op længere. Jan føler sig til gengæld som genfødt og i kontakt med sig selv, som han var, da han var ung. Viril, spontan og fuld af livsmod. Hanne har efter mange års skiftende mænd og boliger fundet sig et modspil i Jan, som hun knap selv forstår. Men så længe jagten står på, er han spændende.

Nina Lykke har med dette portræt af tre eksistentielle kriser kastet et samfundskritisk blik på nutidens middelklasse, der har det så trygt og godt, at de keder sig og derfor begynder på utroskab, laktoseintolerance og langvarige terapiforløb for at føle sig levende. Spørgsmålet er, hvad der gør os lykkelige? Nina Lykke giver ingen svar, men peger kærlige fingre ad en forkælet generation, der har øget velstand, men har tabt fornemmelsen af mening. Og hun giver mikrofonen til de nyskilte mænd, der ikke nødvendigvis finder lykken med den nye model og ikke har nogen at fortælle det til.

Næste!

”Som om dette lægecenter er en slags fritidsklub for folk, hvis hobby det er at lytte til kroppens signaler, som det er blevet så moderne at gøre, men som, og det ved alle, der arbejder i sundhedssektoren, først og fremmest er en genvej til både sindssyge og lidelse, og i sidste instans, velfærdsstatens sammenbrud.”
”Næste!”, s. 60-61.

”Full spredning. En legeroman” fra 2019 (”Næste!”, 2020) er Nina Lykkes bud på en moderne lægeroman. Her er dog ikke flotte overlæger og søde sygeplejersker, men tværtimod en rasende praktiserende læge ved navn Elin, der netop er flyttet fra sin mand Aksel og hen i sin klinik, hvor hun sover på en sovesofa fra IKEA og tisser i håndvasken.

Vi følger hende i løbet af en dag, hvor hun distanceret og nedladende gennemgår de patienter, der kommer: Hæmoridemanden, der ikke har vasket sig før undersøgelse, Hestehalemanden, der vil have en psykologhenvisning, fordi han mener alle kvinder undgår ham, den gravide 39-årige, der hellere vil være gravid næste år og alle de andre, der bare vil have og have og have. Elin har fået nok. Selvom hun plejer at tøjle sin trang til at råbe sandheder ved at dele dem med skelettet Tore, som står i hjørnet og følger med, så smutter det et par gange i løbet af dagen. Facaden krakelerer, og patienterne truer med både det ene og det andet.

48254829

I tilbageblik fortæller Elin om det seneste år af sit liv. Fra hun en aften i sin sædvanlige hvidvinsrus på sofaen kom til at sende en venneanmodning på Facebook til en 30 år gammel kæreste, som hun efterfølgende mødte og indledte en lidenskabelig affære med, til hun nu er skredet fra Aksel, da han opdagede det. Hvor Aksel udelukkende er optaget af langrend og rulleski og ikke har øje for Elin, så er Bjørn beleven og opmærksom og får blodet til at rulle i Elins krop på en ny måde.

I en satirisk prosa folder Lykke sig ud med bredsider mod den venstreorienterede middelklasse, der anser sig selv for at være fordomsfri og åben (men som er lige så firkantet som de borgerlige, bare med andre normer) og mod de generationer, der er rundet af velfærdsstaten og forventer at få henvisninger, MR-scanninger og diagnoser – og i øvrigt at være lykkelige. Elins demente mor plejede at sige ”kend din pligt og kræv din ret”, men den slags mundheld er efterhånden lige så sjældne som bedagede.

Velbjærgede og snotforkælede lever vi vores liv i selvbestaltet kedsomhed. Det er den humoristisk indpakkede morale i ”Næste!”, hvor grebet med at lade en praktiserende læge have synsvinklen giver et bredt indblik i befolkningens mere eller mindre konkrete kvaler. Lykke skriver muntert strømmende og kan helt præcist udpege tendenser i tiden. De gælder i Norge, og de gælder i Danmark.

Genrer og tematikker

Nina Lykke skriver friskt og ligefremt om de temaer, der fylder i et helt almindeligt skandinavisk middelklasseliv: børneopdragelse, ægteskab, utroskab, arbejdsliv, skilsmisse og individets forhold til samfundet. Grundlæggende genkendelige emner for de fleste. Ved at anlægge et humoristisk blik på dagliglivet får hun det ofte til at fremstå lettere absurd og til tider meningsløst. Er livet bare at stå op, håndtere sine børn, gå på arbejde og falde i søvn foran fjernsynet om aftenen? Hvor gemmer lykken sig – og kan vi forvente at finde den? Lykkes bøger fortæller om den forvænte nordmand, der er så rundet af velfærdsstaten, at hun tager ydelser og omsorg for givet. Og at livet har så mange muligheder, at vi bliver helt stressede af selv at skulle gribe dem: ”Niveauet for, hvad der er et godt liv at leve, er meget højt. Nulpunktet ligger ganske højt oppe i forhold til for 100 år siden - ja eller for 30 år siden for den sags skyld. De indre krav er så utroligt høje. Jeg tror, at mange føler sig forpligtede til at benytte alle de mange muligheder, der findes i dag, og det gør os alt andet end lykkelige.” (Rie Carlsen og Jo Carlsen: Nina Lykkes nytænkning af lægeromanen hudfletter det moderne menneske. Jyllands-Posten, 2020-06-15).

Nina Lykke er optaget af den nødvendige facade, der får det sociale liv til at glide smidigt. Uden facaderne ville det hele krakelere, og konsekvenserne vil blive for store, hvis vi bare giver los og siger, hvad vi egentlig tænker. Da lægen Elin i lægeromanen ”Næste!” siger til patienterne, hvad hun tænker, falder det hele fra hinanden. Om valget af at skrive en lægeroman konstaterer Lykke tørt: ”Jeg har givet romanen undertitlen ”En lægeroman”, fordi den handler om læger. Hovedpersonen er læge, hendes mand er læge, deres døtre er læger - alle er læger. Ergo er det en lægeroman.” Hun tilføjer: ”Jeg synes, det var interessant at skrive om læger, fordi de ofte får ting at vide om os, som vi ikke engang fortæller vores nærmeste. Læger er som gamle dages præster, som mange jo betroede sig til før i tiden, og som også havde tavshedspligt.” (Rie Carlsen og Jo Carlsen: Nina Lykkes nytænkning af lægeromanen hudfletter det moderne menneske. Jyllands-Posten, 2020-06-15).

I sin sympatiske samfundskritik revser hun de vattede forældre, der ikke sætter grænser for deres børn eller tør sige dem imod. Hun skildrer den afhængighed af mobiltelefoner og selvfremstilling på sociale medier, der præger både børn og voksne, og hun giver et indblik i de aldrende ægteskaber, der udadtil virker sunde, men som ædes op af had, foragt og opgivenhed. I vores store forventninger til velfærdsstaten ligger der en fralæggelse af ansvar for eget liv og en evig længsel efter noget mere og andet – fordi vi kan.

Lykkes romaner hænger tematisk og stilistisk tæt sammen, og selv hovedpersonerne går igen: Både Julie og Ingrid fra ”Nej, nej og atter nej” kommer forbi lægen Elins konsultation i ”Næste!” (s. 240-42).

Beslægtede forfatterskaber

Kvinder midt i livet er både centrum i Nina Lykkes bøger og i Dorthe Nors’ ”Spejl skulder blink” (2016), hvor hovedpersonen Sonja er et uforløst kvindemenneske, der sidder fast i sit liv og vil finde en ny retning: Hun vil tage kørekort og køre ud af byen. Hos både Nors’ Sonja og Lykkes Ingrid og Elin er der stor forskel på det ydre og indre liv, og disse midaldrende kvinder gør op med forventninger og den altid pæne overflade.

Lægen Elin er rasende, og rasende kvinder kan man også møde i Monica Isakstuens forfatterskab, hvor småbørnsliv, ægteskab, skilsmisse, hverdage, uperfekte forældre og bristede forventninger til livet og lykken skildres i både ”Raseri” (2019) og ”Vær god ved dyrene” (2018).

Skilsmisse er et velkendt tema i litteraturen, og man kan således gå til for eksempel Jón Kalman Stefánsson, der i ”Fisk har ingen fødder” (2015) følger manden Ari efter et voldsomt brud. I Per Petterssons ”Mænd i min situation” (2018) følger vi Arvid Jansen, der er blevet skilt og har mere end svært ved at holde sammen på stumperne af sig selv og forholdet til sine døtre.

Lotte Kirkeby Hansen skriver i sin novellesamling ”Jubilæum” (2016) om skilsmisse, som også Claus Handberg Christensen gør det i ”Tak for mørket, far” fra 2009 og Lone Hørslev i digtsamlingen ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale”, der ligeledes er fra 2009 og har undertitlen Skilsmissedigte.

Ungdomsforfatter Lise Villadsen skriver i ”Tigerhjerte” (2018) ud fra en teenagers perspektiv om, hvordan forældrenes skilsmisse opleves – og generelt er skilsmisse et udbredt tema i den samtidige børnelitteratur.

Svenske Lena Andersson har i sine romaner muntret sig med at beskrive den svenske velfærdsstats bagsider. Folkhemmets storhedstid og forandring oprulles i ”Sveas søn” (2019).

Hos Lykkes landsmand Dag Solstad finder man også et oprør mod den tiltagende tendens til at tale om praktiske ting på lærerværelset i stedet for verdenslitteratur og filosofi. Den både vrede og resignerede gymnasielærer Elias Rukla harcelerer over det åndløse samfund og den norske velfærdsstat i ”Generthed og værdighed” fra 1994, der blev oversat til dansk i 2017.

Bibliografi

Noveller

Lykke, Nina: Orgien, og andre fortellinger. Oktober, 2010.

Romaner

Lykke, Nina: Oppløsningstendenser. Oktober, 2013.
Lykke, Nina: Nej, nej og atter nej. Rosinante, 2019. (Nei og atter nei. Oktober, 2016).
Oversætter: Nanna Gyldenkærne.
Lykke, Nina: Næste! Gyldendal, 2020. (Full spredning – en legeroman. Oktober, 2019).
Oversætter: Kristian Bang Foss.

Om forfatterskabet

Web

Her kan man finde info om udgivelser, anmeldelser, arrangementer mm.
Podcast. Cappelen Damm.

Kilder citeret i portrættet

Psykisk helse, 2015-12-17.