Nina Lykke

Den norske forfatter Nina Lykke er født i 1965 i den vestnorske by Trondheim. Hun er uddannet fra Den grafiske højskole i København. Siden 1989 har hun arbejdet som grafisk designer i Oslo.

I 2010 debuterede Nina Lykke med novellesamlingen ”Orgien, og andre fortellinger” og i 2013 udgav hun sin første roman, ”Oppløsningstendenser”. Det var dog først med ”Nei og atter nei” fra 2016, at hun nåede ud til et større publikum, og denne bevægelse må siges at være fortsat med lægeromanen fra 2019, ”Full spredning” (”Næste!”, 2020), der er solgt til 14 lande og har solgt mere end 70.000 eksemplarer i Norge, og som indtog pladsen som den mest solgte roman i Norge i 2019.

I romanen ”Nej, nej og atter nej” skildrer Nina Lykke en relation mellem forældre og børn, som spejler den måde, mange forældre opdrager på i dag, og som står i modsætning til den frie opdragelse, Nina Lykke selv fik i 1970’erne: ”Jeg var selv barn i 1970’erne og dengang var der ingen, der opdragede børn, som vi gør i dag. Vi har ikke fået det i vores barndom, som vi nu giver til vores børn. Men vi fik noget andet, som for eksempel frihed – en frihed som børn i dag ikke har. Vi kunne gøre lidt hvad vi ville, på godt og ondt. På godt i forhold til mig selv i hvert fald. Jeg blev hverken misbruger eller slået ihjel, selvom jeg havde utrolig meget frihed og kunne gøre, hvad jeg ville.” (Kia Svaetichin: Författaren Nina Lykke: Äktenskapets tid är förbi – det är fint men samtidigt väldigt naivt att tro att kärleken ska hålla livet ut. Svenska YLE, 2019-05-17. Egen oversættelse).

Nina Lykke skriver om normale mennesker, forstået på den måde, at hun skriver om folk, som de er flest, velvidende at alle har deres egne historier og grunde til at gøre hvad de gør – og at alle har et kaos inde i sig, uanset hvor glat facaden er. I forbindelse med udgivelsen af romanen ”Oppløsningstendenser”, der handler om en kvinde i alvorlig krise, fortalte Lykke i et interview om sin interesse for angsten for ikke at være normal: ”Jeg tror, at vi alle er bange for at havne i situationer, hvor vi ikke føler os normale. Det er en trøst at tænke på, at det er en fælles angst. I middelklassen er der meget angst. Der er meget man ikke kan snakke om. Angsten for at sige noget forkert er meget stærkt til stede i sociale sammenhænge.” (Bente Thoresen: Nesten helt utenfor. Psykisk helse, 2015-12-17. Egen oversættelse).

Skilsmisse og alle de manøvrer, der skal til for både at indse og gennemføre skilsmissen, interesserer Lykke, der selv blev skilt som 34-årig – hvilket ifølge hende selv var smart, så hun var ung nok til at orke at finde en ny partner.

Nina Lykke er bosat i Oslo.

Nina Lykkes gennembrudsroman ”Nei og atter nei” fra 2016 (”Nej, nej og atter nej”, 2018) er en komisk og lettere rørende skildring af et ægtepar, der efter 25 års samliv møder fremtiden i form af en yngre model, store børn og en ombygget bil.

Gymnasielæreren Ingrid er gift med Jan, der i begyndelsen af romanen bliver forfremmet til afdelingsdirektør i et departement. Sammen har de to halvvoksne og temmelig forkælede sønner, der stadig bor hjemme. Ingrid er ved at tørre ud – hun mener eller føler ikke noget længere og går gennem dagene med sit nye tørre jeg inden i det gamle hylster af socialt accepteret adfærd. Jan har ikke de store ambitioner, men blev forfremmet, fordi den oplagte kandidat fik kræft, og han overgiver sig uden kamp, da den 15 år yngre kollega Hanne forfører ham til en julekoncert. De indleder et lidenskabeligt forhold, som først efter halvandet år kommer frem i lyset og fører til, at Jan lidt tvivlende flytter fra Ingrid. Hun flytter til gengæld ud i sin ombyggede Caravelle.

54213697

Romanen skifter løbende synsvinkel, så vi hører om de samme begivenheder fra flere sider. Ingrid er træt af diagnosesamfundet, hvor alle flotter sig med spisevægring og problemer, og selv hendes egen indlevelse i og tidligere så store glæde ved litteratur er falmet. Der er ikke rigtig noget, der kan hidse hende op længere. Jan føler sig til gengæld som genfødt og i kontakt med sig selv, som han var, da han var ung. Viril, spontan og fuld af livsmod. Hanne har efter mange års skiftende mænd og boliger fundet sig et modspil i Jan, som hun knap selv forstår. Men så længe jagten står på, er han spændende.

Nina Lykke har med dette portræt af tre eksistentielle kriser kastet et samfundskritisk blik på nutidens middelklasse, der har det så trygt og godt, at de keder sig og derfor begynder på utroskab, laktoseintolerance og langvarige terapiforløb for at føle sig levende. Spørgsmålet er, hvad der gør os lykkelige? Nina Lykke giver ingen svar, men peger kærlige fingre ad en forkælet generation, der har øget velstand, men har tabt fornemmelsen af mening. Og hun giver mikrofonen til de nyskilte mænd, der ikke nødvendigvis finder lykken med den nye model og ikke har nogen at fortælle det til.