lotte kirkeby hansen
Foto: Lea Meilandt

Lotte Kirkeby Hansen

cand.mag. Christine Fangel Juhl, iBureauet/Dagbladet Information, 2016. Senest opdateret af Christine Fangel Juhl, Bureauet, marts 2019.
Top image group
lotte kirkeby hansen
Foto: Lea Meilandt

Indledning

Med fine registreringer og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen gennemsyrer novellesamlingen ”Jubilæum” (2016) og romanen ”De nærmeste” (2019), men livets ventede og uventede tab bryder med den genkendelige dagligdag og indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys noveller. Til gengæld får stilheden og en økonomisk brug af ord lov til at fylde siderne.

 

45970272

Blå bog

Født: 8. januar 1970.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og fransk, Aarhus Universitet 1997.

Debut: Jubilæum. Rosinante, 2016.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: De nærmeste. Rosinante, 2019.

Inspiration: Helle Helle, Naja Marie Aidt og Pia Juul; Gustave Flaubert, André Gide, Émile Zola. Flittig læser af Ida Jessen, Alice Munro og Linn Ullmann. 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”I år var det Lone, der var boldopgiver, og jeg var med, selv om jeg blev valgt til sidst. Mit hår var blevet så langt, at jeg fik det ind i ansigtet, når jeg løb, men det var stadig for kort til at blive sat op, og min søster var stadig sur over, at hun havde fået stuearrest, og at min mor var blevet så tosset, når jeg nu selv havde sagt ja til at sidde model.”
”Jubilæum”, s. 16.

At Lotte Kirkebys liv skulle ende med at have litteratur og skrift som epicenter, havde hendes forældre nok ikke ventet. Hun kommer nemlig fra en udpræget naturvidenskabelig familie, hvor faren, der var farmaceut, og moren, der er laborant, mødtes på et sygehus som flere andre par i familien. Men det blev litteraturen, der endte med at fange Kirkeby, og efter næsten ti år i forlagsbranchen og lige så mange som selvstændig kommunikatør og redaktør debuterede hun i 2016 med novellesamlingen ”Jubilæum”.

Lotte Kirkeby blev født i 1970 og boede de første år af sit liv med sine forældre og sin storesøster i Kjellerup i Midtjylland. Efter forældrenes skilsmisse flyttede fireårige Lotte med sin mor og søster til et villakvarter i Skive, mens faren bosatte sig lidt uden for byen på en herregård. Barndommen var derfor delt op i hverdagen som provinsbarn på villavejen og livet på landet hver anden weekend. I 1988 blev Kirkeby naturfaglig student fra Skive Gymnasium, for hun troede længe, at hun skulle følge i familiens naturvidenskabelige spor. Men hun endte med at læse litteraturhistorie på Aarhus Universitet, hvor interessen især faldt på det 19. århundredes franske realister og naturalister.

Da Lotte Kirkeby i 1997 dimitterede fra Aarhus Universitet, blev hun ansat som redaktør på Gyldendal samtidig med forfatterkollegerne Simon Fruelund og Henriette Rostrup. Her arbejdede hun primært med den udenlandske litteratur, inden hun i 2006 blev ansat som redaktionssekretær på fagbladet Journalisten. Siden 2007 har hun arbejdet freelance som blandt andet ekstern redaktør, oversætter, anmelder og konsulent, og så har hun udgivet tre fagbøger.

Skiftet fra at arbejde med litteratur til selv at skrive den beskriver Kirkeby som ”et godt fortrængt ønske” og uddyber: ”Jeg havde aldrig skrevet før. Jeg havde mange pennevenner, da jeg var lille, men ellers læste jeg bare. Det er altså ikke sådan, at jeg har skrevet og skrevet og derfor havde en masse materiale liggende i skrivebordsskuffen.” (Christine Fangel Juhl: Interview med Forfatterweb. August 2016). Vendepunktet blev, da hun ved juletid i 2014 med en veninde lavede et nytårsforsæt om, at nu skulle hun begynde at skrive og meldte sig til et skrivekursus, hvor mange af novellerne i ”Jubilæum” blev til.

Lotte Kirkeby bor på Østerbro i København sammen med sin mand og deres tre børn.

Jubilæum

”Vinduet står på klem. Jeg kan høre mursejlerne udenfor. De kommer først frem om aftenen, for at fange insekter til sig selv og deres unger, og de skriger højt. Men deres skrig forsvinder ud over parken. De blander sig ikke med det lydløse inde hos mig, eller inde på stuen hos Marie, og jeg ved, at de aldrig lander, for deres ben er små og tynde.”
”Jubilæum”, s. 61.

Lotte Kirkebys debut ”Jubilæum” fra 2016 er en samling af 19 korte noveller. Alle tager udgangspunkt i de forskellige former for tab, som livet kan byde på, men på trods af novellernes ofte tunge temaer som skilsmisse og død udfolder de sig i et genkendeligt dagligdagsmiljø – præcis som i det virkelige liv. Familie- og samliv og de problemer og konflikter, der følger med, står centralt i alle noveller. Det gør ofte ondt, men der er også lyspunkter at spore i de komplicerede forhold. 

Novellerne i samlingen er ordnet, så de går fra tidlig barndom til alderdom. Således fortælles ”Jubilæum”s første noveller fra barneperspektiv, blandt andet i ”Myggestik”, hvor et sommeruvejr er et varsel for en pige om forældrenes skilsmisse.

52218667

En anden skilsmisse optræder i titelnovellen ”Jubilæum”, men her er vinklen flyttet fra en datters perspektiv til en ældre mand med voksne børn og børnebørn – og en ekskone, der har fundet sammen med deres fælles gamle klassekammerat. En svag melankoli gennemsyrer fortællingen, og selv om der ikke peges på helte og skurke, er det svært ikke at føle en trist sympati med den ældre mand.

Det er kendetegnende for stilen i Kirkebys noveller, at der antydes mere, end der forklares. Der tales aldrig ned til læseren med lange baggrundsfortællinger eller formanende fakta. I stedet dumper man direkte ned i situationen, som så langsomt åbner sig op for én. Samtidig skal novellernes egentlige tema findes i detaljerne. For eksempel spiller lyd og stilhed en central rolle i novellen ”Størrelse 44”. Her følger vi en mand, der klæder om til hospitalstøj for at kunne deltage i det kejsersnit, hans kæreste skal have foretaget. De træsko, han får udleveret, har gummisål og er lydløse hen over gulvet, modsat sygeplejerskens, der giver genlyd ned ad gangen ”som en kugle, der er lukket inde i en flippermaskine” (s. 59). Samtidig lyder mursejlernes skrig udenfor og står i stærk kontrast til mandens tavshed gennem næsten hele novellen. Han formår ikke at udtrykke sin ængstelighed omkring det at skulle blive far, og han ender med at flygte ud af hospitalet, inden barnet er kommet til verden. Først nu kan han give slip og skrige som mursejlerne. 

De nærmeste

”Om natten prøvede jeg at sove så let, at jeg kunne høre dem, når de vågnede, og så ville jeg stå op sammen med dem, som om det var tilfældigt. Men jeg gjorde det ikke, og de kaldte ikke, og så vænnede jeg mig til at ligge og lytte til deres stemmer, til Marie, der læste højt for Ida, og til Ida, der forklarede et ord for Marie.”

”De nærmeste”, s. 152.

Temaerne i Lotte Kirkebys første roman, ”De nærmeste” (2019), møder læseren allerede i titlen. Udtrykket leder tankerne hen på dødsannoncer og sproget i nekrologer, hvor de nærmeste er den dødes efterladte pårørende, der takker for opmærksomheden eller ønsker, at begravelsen skal foregå i stilhed. Det er da også et forældrepars dødsfald, der sætter romanens historie i gang. Eller i gang er måske for meget sagt, for faktisk sker der ikke så meget på overfladen, hvor Anna og hendes søskende mødes i barndomshjemmet for at rydde op efter forældrene og planlægge begravelsen.

45970272

Romanen er fortalt gennem Anna, midterbarnet i søskendeflokken på tre, og det er hendes sorg og tanker om forældrene, sin bror og søster og sine to efterhånden store døtre, der fylder mest.

Anna og hendes søskende er forældrenes nærmeste, men man fornemmer også, at de tre egentlig har været en meget tættere konstruktion inden for familien. I barndommen var de hinandens absolut nærmeste, og man får indblik i deres symbiotiske forhold gennem de mange tilbageblik, der krydsklippes mellem. Annas sorg over, at søskendeforholdet ikke længere er som i barndommen, er stor, ligesom hun har svært ved at finde fodfæste i rollen som mor til to store, selvstændige teenagepiger. Inden fødslen af hendes anden datter, Marie, går Anna og hendes mand Uffe fra hinanden, da hun fortæller ham, at han ikke er far til det lille barn, der vokser i hende. Hun har derfor været alene med pigerne, og nu når de stille og roligt begynder ikke at være afhængige af hende, ved hun ikke længere, hvilket ben hun skal stå på i den relation.

Tempoet er langsomt, tonen er stille og melankolsk, og teksten glider lydefrit mellem forskellige tider i fortællingen. Sorg er ligesom i novellerne i ”Jubilæum” et altoverskyggende tema, men overraskende nok er det ikke sorgen over forældrenes synkrone død, der fylder – heller ikke selv om moren valgte at tage sit eget liv. Det er Annas sorg over de tabte relationer – til sine søskende, til døtrene og til eksmanden – der træder tydeligst frem.

Genrer og tematikker

Lotte Kirkeby behandler de menneskelige relationer, som vi alle indgår i. Særligt familien og parforhold og de kriser, der følger med den slags forhold, står i fokus. I novellesamlingen ”Jubilæum” belyses livets milepæle ud fra det at miste og viser, hvordan man ofte handler ulogisk, men også meget menneskeligt, i kritiske situationer.

Om det gennemgående tema om tab i forskellige livsstadier i ”Jubilæum” siger Lotte Kirkeby: ”De første tekster kom hurtigt, og jeg tænker, at de har ligget længe og trængt sig på. Og så pludselig kunne jeg ane et mønster, og jeg fik lyst til at undersøge litterært, hvad der sker med os, når vi mister. Både de helt store tab, som vi for eksempel oplever i forbindelse med dødsfald og skilsmisse, men også de mindre og mere eksistentielle, som for eksempel tab af barndommens uskyld – eller tab af forestillingen om det menneske, man er.” (Christine Fangel Juhl: Interview med Forfatterweb. August 2016.)

Det samme er på spil i ”De nærmeste”, som udspringer direkte af novellesamlingen, da Lotte Kirkeby valgte at tage en af teksterne ud af den færdige bog og arbejde videre på den. Det blev til hendes første roman, som også handler om sorg og tab – denne gang også i forhold til søskende. Anna, Eva og Christian, der som børn var symbiotisk tætte, oplever som voksne, at deres forestilling om barndommen ikke stemmer overens. Om det siger Lotte Kirkeby: ”(…) de har hver sin oplevelse af, hvordan det har været at vokse op i den familie. Og da forældrene dør, falder deres fortælling også fra hinanden, så det bliver klart, at der nu ikke længere er en familiehistorie, men tre søskende med hver sin historie. (Daniel Øhrstrøm: Man kan ikke fikse alting, og det er også o.k. Kristeligt Dagblad, 2019-01-04.)

Forfatterskabet behandler både død, fødsel, skilsmisse og tabet af uskyld, og selv om det er tunge emner, skrives de frem på en stille og registrerende facon i Kirkebys realistiske stil. Hun tager udgangspunkt i en genkendelig hverdag med strandture, jubilæumsfester, fødselsdag, fyraften og leg med vennerne, og som det er kendetegnende for den minimalistiske prosa, ligger der altid mere mellem linjerne end det, der fortælles.

Beslægtede forfatterskaber

Stilen i ”Jubilæum” er af anmeldere blevet sammenlignet med den, man finder hos 1990’ernes kvindelige minimalister som Helle Helle og Pia Juul. Der er da også en uomgængelig lighed mellem udtrykket hos Kirkeby og den, der kendetegner den overvejende kvindelige gruppe omkring det første kuld forfatterskoleelever, som udover de førnævnte blandt andre også tæller Naja Marie Aidt og Merete Pryds Helle. Særligt Helle Helles nøgterne minimalisme lyder genklang hos Kirkeby, samtidig med at en let genkendelig og ofte tidløs hverdag agerer baggrund i novellerne. Om afsmitningen af 1990’ernes kvindelige forfattere siger Kirkeby selv: ”Det var dem vi læste, da vi gik på universitetet i halvfemserne. Det var dem, vi blev præget af, da vi var unge og gik til lyrikoplæsninger.” (Christine Fangel Juhl: Interview med Forfatterweb. August 2016)

Det udpræget hverdagslige og let genkendelige miljø vækker også mindelser om Herman Bangs realisme. Som naturalisten Bang undersøger Kirkeby den menneskelige natur, og hvordan den handler i kriser – i de øjeblikke, hvor man mister. Som Bang lægger Kirkeby vægt på at vise, hvad der foregår, og ikke forklare det – det er nemlig op til læseren selv at drage slutningerne ud fra de sparsomme informationer, teksterne giver.

Kirkeby benytter sig af ’toppen-af-isbjerget’-teknikken, som også kendes fra amerikanske novelleforfattere som Ernest Hemingway og Raymond Carver. Hun bruger antydningens kunst, selvom der er store ting på spil i de ordfattige noveller, og hver en formulering har betydning, eller som Eva Pohl skriver i sin anmeldelse af debutnovellerne i Berlingske: Lotte Kirkebys »toppen af isbjerget«-teknik er virkningsfuld, men gør altså novellerne – læst i sammenhæng – til hård kost, efterhånden som vi får indblik i en række afgørende, smertefulde tab. (Eva Pohl: Lotte Kirkeby tager os med i sårbarhedens kammer. Berlingske, 2016-03-16).  

Bibliografi

Roman

Kirkeby, Lotte: De nærmeste. Rosinante, 2019.

Noveller

Kirkeby Hansen, Lotte:
Jubilæum. Rosinante, 2016.

Fagbøger

Kirkeby Hansen, Lotte & Lene Wissing:
På job efter barsel. Guide til dit nye arbejdsliv. Gyldendal Business, 2011.
Kirkeby Hansen, Lotte, Lone Hertz & Bjarne Hastrup:
Det mangfoldige liv. Hastrup og Hertz om alder. Kristeligt Dagblads Forlag, 2012.
Jensen, Lola (Kirkeby Hansen, Lotte som ghostwriter):
Pas på familien. Også når den går i stykker. Kristeligt Dagblads Forlag, 2015.

Om forfatterskabet

Web

Lotte Kirkebys egen hjemmeside med info om udgivelser, foredrag, oplæsninger og andre arrangementer.
Facebook-side, hvor Lotte Kirkeby skriver om sit litterære arbejde, opdaterer om foredrag, deler anmeldelser m.m.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lotte Kirkeby

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Pohl, Eva:
Lotte Kirkeby tager os med i sårbarhedens kammer. Berlingske, 2016-03-16.
Juhl, Christine Fangel:
Interview med Forfatterweb. August 2016.
Øhrstrøm, Daniel: Man kan ikke fikse alting, og det er også o.k. Kristeligt Dagblad, 2019-01-04.