Portræt af forfatteren
Foto: Lea Meilandt / Gutkind

Lotte Kirkeby Hansen

cand.mag. Christine Fangel Juhl, 2016. Senest opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard. Februar 2022. Blå bog og bibliografi opdateret januar 2024.
Top image group
Portræt af forfatteren
Foto: Lea Meilandt / Gutkind

Med fine registreringer, velplacerede indskudte sætninger og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen folder sig ud på siderne, men livets ventede og uventede tab indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys tekster. Til gengæld får stilheden, erindringen og en økonomisk brug af ord lov til at fylde.

137686716

 

Blå bog

Født: 8. januar 1970.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og fransk, Aarhus Universitet 1997.

Debut: Jubilæum. Rosinante, 2016.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Resten af sommeren. Gutkind, 2024. Roman.

Inspiration: Helle Helle, Naja Marie Aidt og Pia Juul; Gustave Flaubert, André Gide, Émile Zola. Flittig læser af Ida Jessen, Alice Munro og Linn Ullmann. 

 

 

 

Videoklip
Lotte Kirkeby taler med litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Hvis man ikke vidste bedre", marts 2022: 

Artikel type
voksne

Baggrund

”I år var det Lone, der var boldopgiver, og jeg var med, selv om jeg blev valgt til sidst. Mit hår var blevet så langt, at jeg fik det ind i ansigtet, når jeg løb, men det var stadig for kort til at blive sat op, og min søster var stadig sur over, at hun havde fået stuearrest, og at min mor var blevet så tosset, når jeg nu selv havde sagt ja til at sidde model.”
”Jubilæum”, s. 16.

At Lotte Kirkebys liv skulle ende med at have litteratur og skrift som epicenter, havde hendes forældre nok ikke ventet. Hun kommer nemlig fra en udpræget naturvidenskabelig familie, hvor faren, der var farmaceut, og moren, der er laborant, mødtes på et sygehus som flere andre par i familien. Men det blev litteraturen, der endte med at fange Kirkeby, og efter næsten ti år i forlagsbranchen og lige så mange som selvstændig kommunikatør og redaktør debuterede hun i 2016 med novellesamlingen ”Jubilæum”.

Lotte Kirkeby blev født i 1970 og boede de første år af sit liv med sine forældre og sin storesøster i Kjellerup i Midtjylland. Efter forældrenes skilsmisse flyttede fireårige Lotte med sin mor og søster til et villakvarter i Skive, mens faren bosatte sig lidt uden for byen på en herregård. Barndommen var derfor delt op i hverdagen som provinsbarn på villavejen og livet på landet hver anden weekend. I 1988 blev Kirkeby naturfaglig student fra Skive Gymnasium, for hun troede længe, at hun skulle følge i familiens naturvidenskabelige spor. Men hun endte med at læse litteraturhistorie på Aarhus Universitet, hvor interessen især faldt på det 19. århundredes franske realister og naturalister.

Da Lotte Kirkeby i 1997 dimitterede fra Aarhus Universitet, blev hun ansat som redaktør på Gyldendal samtidig med forfatterkollegerne Simon Fruelund og Henriette Rostrup. Her arbejdede hun primært med udenlandsk litteratur, inden hun i 2006 blev ansat som redaktionssekretær på fagbladet Journalisten. Siden 2007 har hun arbejdet freelance som blandt andet ekstern redaktør, oversætter, anmelder og konsulent, og så har hun udgivet tre fagbøger.

Skiftet fra at arbejde med litteratur til selv at skrive den beskriver Kirkeby som ”et godt fortrængt ønske” og uddyber: ”Jeg havde aldrig skrevet før. Jeg havde mange pennevenner, da jeg var lille, men ellers læste jeg bare. Det er altså ikke sådan, at jeg har skrevet og skrevet og derfor havde en masse materiale liggende i skrivebordsskuffen.” (Christine Fangel Juhl: Interview med Forfatterweb. August 2016). Vendepunktet blev, da hun ved juletid i 2014 med en veninde lavede et nytårsforsæt om, at nu skulle hun begynde at skrive og meldte sig til et skrivekursus, hvor mange af novellerne i ”Jubilæum” blev til. Romanen ”De nærmeste” var nomineret til DR Romanprisen i 2020.

Jubilæum

”Vinduet står på klem. Jeg kan høre mursejlerne udenfor. De kommer først frem om aftenen, for at fange insekter til sig selv og deres unger, og de skriger højt. Men deres skrig forsvinder ud over parken. De blander sig ikke med det lydløse inde hos mig, eller inde på stuen hos Marie, og jeg ved, at de aldrig lander, for deres ben er små og tynde.”
”Jubilæum”, s. 61.

Lotte Kirkebys debut "Jubilæum” fra 2016 er en samling af 19 korte noveller. Alle tager udgangspunkt i de forskellige former for tab, som livet kan byde på, men på trods af novellernes ofte tunge temaer som skilsmisse og død udfolder de sig i et genkendeligt dagligdagsmiljø – præcis som i det virkelige liv. Familie- og samliv og de problemer og konflikter, der følger med, står centralt i alle noveller. Det gør ofte ondt, men der er også lyspunkter at spore i de komplicerede forhold.  

Novellerne i samlingen er ordnet, så de går fra tidlig barndom til alderdom. Således fortælles ”Jubilæum”s første noveller fra barneperspektiv, blandt andet i ”Myggestik”, hvor et sommeruvejr er et varsel for en pige om forældrenes skilsmisse. 

52218667

En anden skilsmisse optræder i titelnovellen ”Jubilæum”, men her er vinklen flyttet fra en datters perspektiv til en ældre mand med voksne børn og børnebørn – og en ekskone, der har fundet sammen med deres fælles gamle klassekammerat. En svag melankoli gennemsyrer fortællingen, og selv om der ikke peges på helte og skurke, er det svært ikke at føle en trist sympati med den ældre mand.

Det er kendetegnende for stilen i Kirkebys noveller, at der antydes mere, end der forklares. Der tales aldrig ned til læseren med lange baggrundsfortællinger eller formanende fakta. I stedet dumper man direkte ned i situationen, som så langsomt åbner sig op for én. Samtidig skal novellernes egentlige tema findes i detaljerne. For eksempel spiller lyd og stilhed en central rolle i novellen ”Størrelse 44”. Her følger vi en mand, der klæder om til hospitalstøj for at kunne deltage i det kejsersnit, hans kæreste skal have foretaget. De træsko, han får udleveret, har gummisål og er lydløse hen over gulvet, modsat sygeplejerskens, der giver genlyd ned ad gangen ”som en kugle, der er lukket inde i en flippermaskine” (s. 59). Samtidig lyder mursejlernes skrig udenfor og står i stærk kontrast til mandens tavshed gennem næsten hele novellen. Han formår ikke at udtrykke sin ængstelighed omkring det at skulle blive far, og han ender med at flygte ud af hospitalet, inden barnet er kommet til verden. Først nu kan han give slip og skrige som mursejlerne.