Nina Lykke skriver friskt og ligefremt om de temaer, der fylder i et helt almindeligt skandinavisk middelklasseliv: børneopdragelse, ægteskab, utroskab, arbejdsliv, skilsmisse og individets forhold til samfundet. Grundlæggende genkendelige emner for de fleste. Ved at anlægge et humoristisk blik på dagliglivet får hun det ofte til at fremstå lettere absurd og til tider meningsløst. Er livet bare at stå op, håndtere sine børn, gå på arbejde og falde i søvn foran fjernsynet om aftenen? Hvor gemmer lykken sig – og kan vi forvente at finde den? Lykkes bøger fortæller om den forvænte nordmand, der er så rundet af velfærdsstaten, at hun tager ydelser og omsorg for givet. Og at livet har så mange muligheder, at vi bliver helt stressede af selv at skulle gribe dem: ”Niveauet for, hvad der er et godt liv at leve, er meget højt. Nulpunktet ligger ganske højt oppe i forhold til for 100 år siden - ja eller for 30 år siden for den sags skyld. De indre krav er så utroligt høje. Jeg tror, at mange føler sig forpligtede til at benytte alle de mange muligheder, der findes i dag, og det gør os alt andet end lykkelige.” (Rie Carlsen og Jo Carlsen: Nina Lykkes nytænkning af lægeromanen hudfletter det moderne menneske. Jyllands-Posten, 2020-06-15).
Nina Lykke er optaget af den nødvendige facade, der får det sociale liv til at glide smidigt. Uden facaderne ville det hele krakelere, og konsekvenserne vil blive for store, hvis vi bare giver los og siger, hvad vi egentlig tænker. Da lægen Elin i lægeromanen ”Næste!” siger til patienterne, hvad hun tænker, falder det hele fra hinanden. Om valget af at skrive en lægeroman konstaterer Lykke tørt: ”Jeg har givet romanen undertitlen ”En lægeroman”, fordi den handler om læger. Hovedpersonen er læge, hendes mand er læge, deres døtre er læger - alle er læger. Ergo er det en lægeroman.” Hun tilføjer: ”Jeg synes, det var interessant at skrive om læger, fordi de ofte får ting at vide om os, som vi ikke engang fortæller vores nærmeste. Læger er som gamle dages præster, som mange jo betroede sig til før i tiden, og som også havde tavshedspligt.” (Rie Carlsen og Jo Carlsen: Nina Lykkes nytænkning af lægeromanen hudfletter det moderne menneske. Jyllands-Posten, 2020-06-15).
I sin sympatiske samfundskritik revser hun de vattede forældre, der ikke sætter grænser for deres børn eller tør sige dem imod. Hun skildrer den afhængighed af mobiltelefoner og selvfremstilling på sociale medier, der præger både børn og voksne, og hun giver et indblik i de aldrende ægteskaber, der udadtil virker sunde, men som ædes op af had, foragt og opgivenhed. I vores store forventninger til velfærdsstaten ligger der en fralæggelse af ansvar for eget liv og en evig længsel efter noget mere og andet – fordi vi kan.
Lykkes romaner hænger tematisk og stilistisk tæt sammen, og selv hovedpersonerne går igen: Både Julie og Ingrid fra ”Nej, nej og atter nej” kommer forbi lægen Elins konsultation i ”Næste!” (s. 240-42).