Længslen efter naturen og et mere simpelt liv har fyldt en del i avisspalter og politiske debatter de senere år. Nogle af dem, der har båret debatterne frem, er Maj My Humaidan og Andrea Hejlskov, der begge har udgivet personlige fortællinger om, hvordan de er brudt ud af hamsterhjulet. Humaidan ved at flytte til Ærø og hjemmeskole sine børn (”Ærømanifestet”, 2023), og Hejlskov ved at flytte familien op i de svenske skove i Värmland efter år med et for højt tempo i byen. Det beskriver hun i den selvbiografiske fortælling ”Den store flugt” (2013). Hejlskov lægger ikke skjul på det, der også skinner igennem i Norlins romandebut: Livet i skoven er benhårdt. Man skal overleve – også som familie, for det tærer på relationen til dem, man er i skoven sammen med at have indrettet sig på denne måde.
Camilla Stockmarr har beskrevet flugten fra bylivet i romanen ”Udflytterne” fra 2012. Her møder vi en københavnsk familie, der i 1970’erne flytter til den svenske ødemark for at blive selvforsynende – et opbrud, der ender i en familietragedie. Romanen er fortalt fra sønnens perspektiv. Han er otte år, da familien flytter til Sverige, og opholdet bliver altomvæltende og formende for hans voksne jeg, der også fortæller dele af historien.
I William Goldings roman ”Lord of the Flies” fra 1954 (”Fluernes Herre”, 1960) havner en gruppe børn på en øde ø efter en atomkrig. Her skal de leve og overleve sammen, men der opstår hurtigt et tydeligt hierarki i gruppen, og de ender i splid og med at bekrige hinanden. I lighed med ”Tuen” er romanen et studie i adfærdspsykologi. Sammenlignet med Norlins roman tegner den et noget mere dystopisk billede af menneskets overlevelsesinstinkt. ”Lord of the Flies” er filmatiseret to gange i 1963 og 1990.
Tyske Peter Wohlleben havde arbejdet som skovfoged gennem mange år, da han udgav den populærvidenskabelige bog ”Træernes hemmelige liv” i 2016. Heri taler han for at behandle træer som levende væsener. Træer kan ifølge Wohlleben kommunikere med hinanden, de kan føle smerte og give hinanden næring – meget lig mennesker. Og derfor skal vi lytte til dem. Ligesom ”Tuen” ramte den noget i tidsånden med sit fokus på at respektere og værne om naturen frem for at forbruge den.