De forbandede

Citat
”For nu er jeg efterhånden ret sikker på, at der var blevet begået mord & uden tvivl værre ting mod den krop, & liget blev fundet i mosen ved Witherspoon, eller i det vilde Kingston ved kanalen & Millstone-floden; og offeret var en kvinde – men jeg er ikke sikker på hendes alder eller andre detaljer om hendes liv; har været stille som en kirkemus for at høre negrene sludre, som de gør, når de ikke tror, vi er i nærheden. Horace må ikke vide det.”
”De forbandede”, s. 127.

Joyce Carol Oates’ ”The Accursed”, 2013 (”De forbandede”, 2014), foregår i Princeton, New Jersey, i 1905, hvor noget dystert og ildevarslende begynder at inficere den stille universitetsby. Vi bevæger os i Princetons overklasse, hvor privilegerede mænd og kvinder ser syner og hører stemmer, et hysteri, der næres af frygten for de sorte, for seksualiteten og for kvinderne. Datteren af en af universitetsbyens mest velrenommerede familier bliver kidnappet ved sit bryllup af den excentriske og hypnotiserende Axson Mayte, en dæmonisk skikkelse, som ingen af bryllupsgæsterne rigtig kan beskrive, hvordan ser ud.

51216105

Fortælleren er W. M. Van Dyck, en amatørhistoriker, der vil til bunds i det, der skete under den såkaldte ”Crosswick-forbandelse”, der lagde sig over Princeton i årene 1905-1906 og som påstår at kunne fremlægge den fulde version af begivenhederne. Van Dyck sammenstykker historien af gamle dagbogsnotater, breve og samtaler, som han påstår som den eneste at have fået adgang til, og med denne kalejdoskopiske fortælleform får vi en beretning om en amerikansk provinsby på et afgørende tidspunkt i landets historie.

En af bogens hovedpersoner er universitetets rektor, den lettere paranoide Woodrow Wilson, som senere bliver en af Amerikas vigtigste præsidenter, men som her skildres som en racistisk, opium-afhængig hypokonder. Vi støder også på forfatteren Upton Sinclair, en fattig marxist, der er flyttet med sin lille familie til Princeton og som længes efter den tid, når revolutionen kommer, og den lille bys spidsborgere skal bede om nåde. Vi når så vidt omkring og så langt ud på overdrevet i den lange roman, at handlingen er svær at beskrive, men den spiddende beskrivelse af en magtfuld kerne, der var med til at udstikke kursen for Amerikas fremtid, står skarpt.