Genrer og tematikker

Det er svært at komme på en anden forfatter, der i samme grad som Joyce Carol Oates udfordrer konventionerne for, hvad der kan skrives. Temaerne spænder over boksning og voldtægt, racediskrimination og postmoderne gotik. Som hos flere af de store amerikanske fortællere undersøger Oates gråzonen mellem myte og sandhed, men i modsætning til mange andre er hun ikke bange for at tage fat i virkelige personer, ikoner som Mike Tyson og Marilyn Monroe, i et forsøg på at grave sig frem til en sandhed bag myten.

Virkeligheden og samfundet optager Oates, og i hendes perspektiv ser samfundet voldeligt ud. Især går volden ud over kvinder, og det kan måske siges at være et af de temaer, der går mest igen hos Oates – de forskellige strategier, der benyttes for at undertrykke kvinders stemmer. Et gennemgående tema i ”De forbandede” er således angsten for den kvindelige seksualitet og behovet for at tæmme og kontrollere den, hvilket kommer til udtryk i et massehysteri, der minder om det, man i USA oplevede med hekseprocesserne i Salem i 1600-tallet. Samme tema, den kvindelige seksualitet og straffen for den, går igen i bøger som ”Blondine” og ”Hævn – en kærlighedshistorie”.

Det siges ofte om Oates, at alle hendes bøger handler om vold. At det er volden, der optager hende, mener hun dog ikke selv: ”Jeg ser mig selv som en meget isoleret og eksperimenterende figur, hvis værker altid fejlfortolkes. Jeg skriver om ofrene for vold … og alligevel siger kritikerne, at jeg skriver om vold. Som jeg ser det, har jeg altid skrevet om det, der kommer efter volden.” (Richard Bausch: Her Thoughts While Drowning. New York Times, 1992-05-10. Egen oversættelse).