Fuglenes gråd

Citat
”Kærlighed får man ikke uden videre bugt med, når først den har taget bolig i et hjerte. Jeg har set det mange gange. Og et chi kan kun komme med forslag i et vist omfang, før de bliver tvangsforanstaltninger. Et chi kan ikke tvinge sin vært til noget, end ikke stillet over for de værste farer.”
”Fuglenes gråd”, s. 340.

I 2019 udkom Chigozie Obiomas roman ”An Orchestra of Minorities” (”Fuglenes gråd”, 2019). Bogen handler om den fattige fjerkræavler Chinonso, som forelsker sig i den velhavende men sorgfulde kvinde Ndali, som han en aften redder fra at begå selvmord på en af byens broer. Da de siden mødes igen og bliver kærester, er det ikke med Ndalis families gode vilje. Det får Chinonso til at sælge alt, hvad han ejer og drage til Cypern for at få en universitetsuddannelse og dermed blive værdig til at gifte sig med den kvinde, han elsker. Han bliver dog snydt af den mand, han har betalt for at ordne alt det praktiske, og det er kun begyndelsen på de problemer, der venter forude. Fortvivlet kæmper han mod en uafvendelig række af hændelser for at kunne vende tilbage til sit hjem og til Ndali.

Også i denne roman spiller både den oprindelige nigerianske kultur og påvirkningen fra den vestlige verden en rolle.

47313058

Bogens første sider indeholder et kort over igboernes kosmologi og en grafisk gengivelse af menneskets indretning ifølge denne verdensopfattelse. Obioma har desuden valgt en usædvanlig fortælleposition, da historien ikke er fortalt af den mandlige hovedperson selv, men af hans chi, hans igbo-skytsånd, som har sine egne meninger og erfaringer, selv om den nu opholder sig i Chinonsos krop.

Skytsånden er reinkarneret fra tidligere forfædre: ”Et chi er et kildevæld af erindringer – en omvandrende akkumulering af mange livscyklussers eksistens.” (s. 99). Det store problem for både menneske og skytsånd er dog, at ingen af dem formår at se ind i fremtiden, som Chinonsos chi med beklagelse må konstatere: ”Havde de rådet over denne evne, ville rigtig mange katastrofer nemt kunne undgås!” (s. 300).

Med sin moderne tragedie skildrer Obioma sit lands oprindelige kultur og traditioner, men også påvirkning fra det, hans chi kalder Den Hvide Mand. Et metaforisk billedsprog et vigtigt element, ligesom ordsprog eller lignelser fra forfædrene indgår som forklaringer på fortællingens hændelser eller figurernes sindstilstand: ”Som fædrene i gammel tid sagde, kendes en fisk, der er blevet rådden, på lugten af dens hoved.” (s. 222) eller ”De store fædre siger i deres naturalistiske visdom, at en mus ikke med åbne øjne kan gå i en fælde, der er stillet for den.” (s. 234).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fuglenes gråd"