Chigozie Obioma skildrer i sin debutroman ”Vi var fiskere” et Nigeria, som både er præget af sin oprindelige kultur og af vestlig indflydelse. Romanen trækker på såvel den europæiske romantradition som mundtlig historiefortælling, bibelreferencer og græske tragedier. Et kendetegn ved forfatterskabet er også Obiomas brug af overleverede lignelser og billedsprog.
Debutromanen har familiebånd og broderskab, men også frygt og splittelse som centrale tematikker. Bogen handler om en familie, der går i stykker på grund af en en lokal galnings profeti om brodermord. En af pointerne i bogen er, at profetien går i opfyldelse, fordi brødrene tror på den: ”Jeg ville undersøge, hvad der kan få enhver enhed – en familie eller et land – til at splintres, og kom frem til, at frygt er den mest lammende følelse af alle,” forklarer Obioma og understreger, at familiefablen i overført betydning også handler om Nigeria og efterdønningerne af den britiske kolonisering: ”Profetien, som Nigeria lider under, er den, som briterne fortalte os, da de kom: At vores unikke afrikanske og demokratiske styreform med ældsteråd i hver landsby var en tilbagestående og uciviliseret måde at leve på.” (Jannie Schjødt Kold: Afrikansk fisk på krogen. Weekendavisen, 2016-08-19).
I både debutromanen og Obiomas anden roman, ”Fuglenes gråd”, indgår de nigerianske sprog igbo og yoruba sammen med det engelske sprog. I den nigerianske igbo-kultur er det åndelige og det konkrete i verden tæt forbundet, og troen på reinkarnation og det enkelte menneskets iboende skytsånd, dets chi, spiller en stor rolle i især ”Fuglenes gråd”, der handler om en fattig fjerkræavler og hans kamp for sin kærlighed til en kvinde fra et andet samfundslag. Det er en moderne tragedie inspireret af igboernes litterære tradition, da den er fortalt af hovedpersonens skytsånd. Chigozie Obioma formidler her sit lands tro på det spirituelle gennem sit værks fortællestemme. Forfatteren forklarer, at han har ønsket at fortælle en historie, som gør læseren klogere på igbo-kulturen: ”Jeg ville skrive en roman, der udbreder kendskabet til chi og den nigerianske kosmologi. Og jeg ville skrive den særlige historie om denne fattige hønsefarmer, og ville undersøge tanken om en persons livsbane og skæbne. Og hvad vil være det bedste medie, hvis ikke det er hans chi, som har været hos ham, fra før han blev født.” (Bjarne Nørum: Afrikansk forfatter: Ånder fra fortiden kan være højst virkelige i nutiden. Kristeligt Dagblad, 2019-12-07).