Aleksa Okanovic har selv udtalt, at hans helte inden for dramatikken er den svenske mester August Strindberg, rumænsk-franske Eugène Ionesco, der især er kendt for sine absurde teaterstykker, samt norske Henrik Ibsen. Ibsens mest berømte drama ”Et dukkehjem” er et dagligstuedrama om kvinden Nora, der mistrives i sit ægteskab og position, og Ibsen beskæftigede sig ofte med menneskets psykologiske dybder. Aleksa Okanovics eget drama ”Tvang” er også blevet sammenlignet med instruktøren Ingmar Bergmans strindbergske ”Scener fra et ægteskab”.
Derudover er Aleksa Okanovic fascineret af 1800-tallets forfattere, fordi de ifølge ham ”(…) havde et mere farverigt sprog, end moderne forfattere har” (Anna Møller: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2024-01-09), samt forfattere, der skriver meget dialog. Eksempelvis tyske Thomas Mann eller amerikanske Bret Easton Ellis.
Temaet ondskab, der løber som en tråd gennem Aleksa Okanovics tekster, beskæftigede også den tyskjødiske filosof Hannah Arendt sig med i den berømte bog ”Eichmann i Jerusalem” (1963), hvor hun journalistisk dækkede retssagen mod nazisten og krigsforbryderen Adolf Eichmann i 1960 og bl.a. var forbløffet over, hvor normal han fremstod. Det førte til hendes berømte begreb om ’ondskabens banalitet’. Sebastian-figuren i ”Natterædsel” minder på mange måder om Eichmann, som Arendt beskriver ham – rationel, systematisk og uden sadistiske træk.
Den danske forfatter Kirsten Thorup har i sine seneste bøger også beskæftiget sig med Anden Verdenskrig på en måde, der går ud over den traditionelle historiske roman. ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020) følger den danske kvinde Harriet, der mister sin antikommunistiske mand på østfronten i Finland og efterfølgende tager på rekreation i nazityskland. Både i dén bog og i efterfølgeren ”Mørket bag dig” (2023) ligger sympatien hos den blåøjede Harriet, der forsøger at bortforklare krigens uhyrligheder, og dermed forsøger romanen at se Anden Verdenskrig indefra med de øjne, der nu iagttog tingenes gang.