Det ligger til familien

Citat
”Da farten tog af, forsøgte hun at gribe fat i ting. En cykel ramte hende over knæet. Hun så et menneskes døde krop. Hun fik øje på byens druknede hunde. Kvæg. Hun så mænd på tagene bekæmpe hinanden, plyndre og blive overraskede af det hastigt, frembrydende, altafslørende daggry, uden at de dog havde øje for hendes magiske tur. Hun havde stadig alkohol i blodet – var afklaret og rolig”.

”Det ligger til familien”, s. 124.

Michael Ondaatjes erindringsbog ”Running in the Family” fra 1982 (”Det ligger til familien”, 2000) tager udgangspunkt i en rejse tilbage til fødeøen Sri Lanka. Den fysiske rejse bliver dog også en rejse tilbage i tiden: ”En rejse tilbage til den familie, jeg var vokset op i – disse slægtninge fra mine forældres generation, der hvilede i min erindring som fastfrosne figurer i en opera. Jeg ønskede at bevæge dem og give dem talens brug” (s. 16).

I bogen forestiller jeg-fortælleren sig bl.a., hvordan de forskellige familiemedlemmer har oplevet skelsættende begivenheder som oversvømmelsen, der tager livet af bedstemoren, eller storebrorens ræs i sæbekassebil, der beskrives som en farlig træning til hans fremtidige bobslædekørsel. Bogen består ligeledes af mange beskrivelser af Sri Lanka – en ø langt væk fra Europa med bl.a. undervandsvaraner og hedebølger. Skildringen indeholder endvidere en gengivelse af datidens nyheder, mode, sportspræstationer og film i biografen.

Med sin erindringsbog beskriver Ondaatje med sans for det morsomme, absurde og tragiske bl.a. sine forældres dramatiske ægteskab og slægtens farverige skikkelser som bedstemor Lalla med det kunstige bryst, som har for vane at stjæle blomster i folks haver og faderen, som kvartalsvis forsvinder i alkoholens tåger og bevæger sig på grænsen af et sammenbrud.

23009935  

”Det ligger til familien” er skrevet som en 1. persons fortælling med indre synsvinkel og er bygget op af korte ofte anekdotiske kapitler med titler som ”Glødende ungdom”, ”Fotografiet” eller ”Hvordan jeg blev badet”. Der er tale om selvbiografisk stof bearbejdet til fiktion. Kapitlerne følger ikke en fast kronologi, men er snarere udtryk for scener i tilbageblik. Disse nedslag i en episode eller et erindringsbillede, som kan sige noget vigtigt om tiden eller om et familiemedlem, kombineres med refleksive afsnit samt familiefotos og digte. Det poetiske er et gennemgående træk – også i de ellers narrative afsnit: ”Og dog bevægede alt sig langsomt i samme sikre, skæbnesvangre tempo, som når en kokosnød har retning mod ens hoved, som Jaffna-toget, som den sløvt roterende ventilator, som den nødvendige eftermiddagssøvn med drømme omtåget af toddy” (s. 67).