m ondaatje
Foto: Horst Galuschka / Scanpix Ritzau

Michael Ondaatje

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, oktober 2018.
Top image group
m ondaatje
Foto: Horst Galuschka / Scanpix Ritzau

Indledning

Den srilankanskfødte canadiske forfatter Michael Ondaatje er især kendt for romanen ”Den engelske patient”, som er en episk fortælling om fysiske og følelsesmæssige krigstraumer, identitet og kærlighed. Året efter sin udgivelse dannede romanen baggrund for en oscarbelønnet Hollywoodfilm af samme navn. Ondaatje er dog også internationalt anerkendt for resten af sit store forfatterskab, anses for at være en af de store nulevende forfattere i Nordamerika og en vigtig repræsentant for postkolonial litteratur.

51244060

Blå bog

Født: 12. september 1943 i Colombo i Sri Lanka, det daværende Ceylon.

Uddannelse: Bachelor i engelsk fra University of Toronto, 1965 og Masters of Art fra Queens University i Kingston, 1967.

Debut: The Dainty Monsters, 1967.

Litteraturpriser: Governor General’s Award, 1970. Governor General’s Literary Award for Prose and Poetry, 1971. City of Toronto Book Award, 1988. Booker Prize, 1992. Kiriyama Pacific Rim Book Prize, 2000. The Giller Prize, 2000. Irish Times International Fiction Prize, 2001. The Golden Man Booker Prize, 2018.

Seneste udgivelse: Kattens bord. Batzer & Co., 2014. Oversætter: Juliane Wammen.  

Inspiration: Engelsk litteratur, den mundtlige fortælletradition i Asien og musik.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hun ser ind til den engelske patient, hvis sovende legeme sikkert befinder sig milevidt derfra, i ørkenen, under helbredelse af en mand, som bliver ved med at dyppe sine fingre i skålen af hans samlede fodsåler, og som foroverbøjet står og presser den mørke pasta på det forbrændte ansigt. Hun forestiller sig vægten af den hånd mod sin egen kind.”

”Den engelske patient”, s. 41.

Philip Michael Ondaatje blev født i 1943 i byen Colombo i Sri Lanka, som på den tid gik under navnet Ceylon. Han var det yngste barn af en søskendeflok på fire med en storebror og to storesøstre. Da Michael var fem år, blev hans forældre skilt bl.a. pga. faderens alkoholmisbrug, og som Michael Ondaatje beskriver det i erindringsbogen ”Running in the Family” fra 1982 (”Det ligger til familien”, 2000) oplevede hans forældre en form for social deroute i løbet af deres ægteskab: ”Med baggrund i to af de mest kendte og velhavende familier på Ceylon var det i løbet af fjorten år gået jævnt ned ad bakke for dem: Min far ejede nu en hønsefarm i Rock Hill, og min mor arbejdede på hotel” (s. 170). Den lille Michael og hans søster levede i en årrække hos slægtninge i den asiatiske østat, indtil han i 1954 flyttede til England for at bo hos sin mor. Det var på mange måder et chok for den 11-årige Michael at komme til Europa. Han fik dog hurtigt lært at binde slipseknuder som elev på den konservative London-skole Dulwich College.

I 1962, som kun 19-årig, emigrerede Michael Ondaatje til Canada, hvor hans bror Christopher allerede boede, og startede sine universitetsstudier på Bishop’s University i Lennoxville i Quebec. I 1965 fik han canadisk statsborgerskab, og samme år afsluttede han sin bacheloruddannelse i engelsk på University of Toronto. I 1967 færdiggjorde han sin M.A. – en Master of Arts, som svarer til den danske kandidatuddannelse – på Queen’s University i Kingston, Ontario. Det var også i løbet af 1960’erne, at Michael Ondaatje giftede sig med kvinden Kim og stiftede familie. De fik to børn sammen, men blev skilt i begyndelsen af 1980’erne.

Michael Ondaatje påbegyndte i 1967 en karriere som universitetsunderviser og blev i 1971 tilknyttet engelskinstituttet på Glendor College, York University i Toronto. Han skrev dog også allerede fra slutningen af 1960’erne poesi og fik i 1966 et udvalg af sine digte trykt i tidsskriftet New Wave. Året efter debuterede han med sin første digtsamling, og i 1976 udkom hans første roman, ”Coming Through Slaughter”. Han fik sit helt store gennembrud i begyndelsen af 1990’erne med den Booker Prize-vindende roman ”The English Patient” (”Den engelske patient”), som også blev filmatiseret. Michael Ondaatje var dog ikke specielt begejstret for den internationale berømmelse – han foretrækker et stille liv i Toronto.

Michael bor i dag sammen med sin anden hustru, Linda Spalding, som også er forfatter. Parret er begge redaktører på det litterære tidsskrift Brick. Ved siden af sin forfatterkarriere har Michael Ondaatje skrevet manuskripter til kortfilm og skuespil.  

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama nævnte i sommeren 2018 Ondaatjes roman ”Warlight” som en af de bøger, han havde på sin liste over sommerferielæsning, hvilket meget godt illustrerer Michael Ondaatjes status som en af de helt store nulevende forfattere i USA og Canada.

The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems

”The end of it, lying at the wall/ the bullet itch frozen in my head/ my right arm is through the window pane/ and the cut veins awake me/ so I can watch inside and through the window/ Garrett´s voice going Billy Billy”.

”The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems”, s. 95.

Michael Ondaatje debuterede i 1967 som skønlitterær forfatter med digtsamlingen ”The Dainty Monsters”, og to år senere udkom endnu en digtsamling af den canadiske forfatter. Mange lagde dog først mærke til den nye lyriker, da han i 1970 udgav bogen ”The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems”, der bl.a. handler om perception, erindring og det sammensatte menneske.

Billy the Kid, som egentlig hed Henry McCarty, var en af Det Vilde Vestens mest berygtede lovløse, som nåede at få mange liv på samvittigheden, før han som kun 21-årig blev skudt af sheriffen Pat Garrett. Den unge forbryder fra 1800-tallets USA er omdrejningspunktet for den samling af digte, prosatekster, fotografier, illustrationer og fiktive interviews, som Ondaatjes bog består af. Der er således ikke tale om en sammenhængende biografisk fortælling men om fragmentariske og forskelligartede nedslag.

Ondaatje retter i sin bog sin kameralinse mod en af de mest mytologiserede anti-helte ved at fremstille scener fra Billy the Kids liv set fra mange forskellige figurers perspektiver. Herunder også Billy the Kids eget blik på begivenhederne set udefra: ”All this I would have seen if I was on the roof looking” (s. 46). Bogen bliver en collage, der fremstiller Billy the Kid som en sammensat figur og ikke blot en hensynsløs morder – han er f.eks. også en ung mand med fine, smalle hænder og ”the expression of his face was really boyish and pleasant” (s. 19). Selv i skildringerne af de voldsomme drab og af det makabre – som forestillingen om, hvad man vil finde, hvis man graver Billy the Kids lig op af graven – benytter Ondaatje sig af et poetisk billedsprog: ”Imagine if you dug him up and brought him out (…) Perhaps Garrett’s bullet no longer in thick wet flesh would roll in the skull like a marble” (s. 97).

Ondaatje modtog i 1971 The Governor General’s Literary Award for Prose and Poetry for ”The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems”. Teksterne er siden blevet omskrevet af forfatteren selv til et teaterstykke, som flere gange er blevet opført i Toronto.

Det ligger til familien

”Da farten tog af, forsøgte hun at gribe fat i ting. En cykel ramte hende over knæet. Hun så et menneskes døde krop. Hun fik øje på byens druknede hunde. Kvæg. Hun så mænd på tagene bekæmpe hinanden, plyndre og blive overraskede af det hastigt, frembrydende, altafslørende daggry, uden at de dog havde øje for hendes magiske tur. Hun havde stadig alkohol i blodet – var afklaret og rolig”.

”Det ligger til familien”, s. 124.

Michael Ondaatjes erindringsbog ”Running in the Family” fra 1982 (”Det ligger til familien”, 2000) tager udgangspunkt i en rejse tilbage til fødeøen Sri Lanka. Den fysiske rejse bliver dog også en rejse tilbage i tiden: ”En rejse tilbage til den familie, jeg var vokset op i – disse slægtninge fra mine forældres generation, der hvilede i min erindring som fastfrosne figurer i en opera. Jeg ønskede at bevæge dem og give dem talens brug” (s. 16).

I bogen forestiller jeg-fortælleren sig bl.a., hvordan de forskellige familiemedlemmer har oplevet skelsættende begivenheder som oversvømmelsen, der tager livet af bedstemoren, eller storebrorens ræs i sæbekassebil, der beskrives som en farlig træning til hans fremtidige bobslædekørsel. Bogen består ligeledes af mange beskrivelser af Sri Lanka – en ø langt væk fra Europa med bl.a. undervandsvaraner og hedebølger. Skildringen indeholder endvidere en gengivelse af datidens nyheder, mode, sportspræstationer og film i biografen.

Med sin erindringsbog beskriver Ondaatje med sans for det morsomme, absurde og tragiske bl.a. sine forældres dramatiske ægteskab og slægtens farverige skikkelser som bedstemor Lalla med det kunstige bryst, som har for vane at stjæle blomster i folks haver og faderen, som kvartalsvis forsvinder i alkoholens tåger og bevæger sig på grænsen af et sammenbrud.

23009935  

”Det ligger til familien” er skrevet som en 1. persons fortælling med indre synsvinkel og er bygget op af korte ofte anekdotiske kapitler med titler som ”Glødende ungdom”, ”Fotografiet” eller ”Hvordan jeg blev badet”. Der er tale om selvbiografisk stof bearbejdet til fiktion. Kapitlerne følger ikke en fast kronologi, men er snarere udtryk for scener i tilbageblik. Disse nedslag i en episode eller et erindringsbillede, som kan sige noget vigtigt om tiden eller om et familiemedlem, kombineres med refleksive afsnit samt familiefotos og digte. Det poetiske er et gennemgående træk – også i de ellers narrative afsnit: ”Og dog bevægede alt sig langsomt i samme sikre, skæbnesvangre tempo, som når en kokosnød har retning mod ens hoved, som Jaffna-toget, som den sløvt roterende ventilator, som den nødvendige eftermiddagssøvn med drømme omtåget af toddy” (s. 67).

Den engelske patient

”Han er gammel. Pludselig. Træt af at leve uden hende. Han kan ikke lægge sig i hendes arme og regne med, at hun holder vagt hele dagen, hele natten, mens han sover. Han har ingen. Han er udmattet, ikke af ørkenen, men af ensomhed. Madox borte. Kvinden forvandlet til blade og kviste, det knuste glas mod himlen som et gab over hans hoved.”

”Den engelske patient”, s. 164.

I 1992 udkom Michael Ondaatjes storslåede fortælling om kærlighed og krig, identitet, tab og skæbne. Romanen har titlen ”The English Patient” (”Den engelske patient”, 1993). Fortællingen foregår i en sønderskudt villa i Toscana kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig. De allierede etablerede i den sidste del af krigen et hospital i huset, men de eneste, der ved romanens begyndelse er tilbage, er den canadiske sygeplejerske Hana og en stærk forbrændt patient. Efter et flystyrt i den libyske ørken er han skadet til ukendelighed.

De to hovedpersoner introduceres allerede på bogens første side: ”Forbrændingerne er værst over skinnebenene. Mere end violet. Knogler. Hun har passet ham i måneder, og hun er fortrolig med hans krop, hvor hans penis sover som en hvalros, de tynge, smalle hofter.” (s. 13). Manden Caravaggio, som har kendt Hana før krigen, opsøger villaen og siden flytter en ung indisk minør, Kip, også ind i det faldefærdige hus. I løbet af romanen skildres de fire menneskers skæbner og de valg, de har truffet i livet, samt deres kamp for at leve videre med voldsomme krigsoplevelser i bagagen: ”Måske er det måden at komme ud af en krig på, tænker han. At få en forbrændt mand at tage sig af, nogle lagner at vaske i et springvand, et værelse der er malet som en have. Som om det eneste, der bliver tilbage, er et koncentrat af fortiden.” (s. 39). Efterhånden afsløres den forbrændte mands sande identitet og en dramatisk kærlighedshistorie viser sig at være det, der ledte til flystyrtet i ørkenen.  

Romanen er skrevet som en 3. persons fortælling med skiftende indre synsvinkel. Bogen er bygget op af nedslag i skelsættende begivenheder i de fire figurers fortid. Disse glimt af fortiden oprulles side om side med scener fra nutidsfortællingen. En vigtig tematik er spørgsmålet om, hvordan et menneskes identitet formes af bagvedliggende faktorer som opvækst, nationalitet og religion. Eller om identiteten også kan være et bevidst valg. Som Caravaggio siger det om Hana: ”Nu var hun den, hun selv havde bestemt sig til at være”. (s. 205).

”Den engelske patient” blev i 1996 filmatiseret med bl.a. Ralph Fiennes og Kristin Scott Thomas på rollelisten. Filmen modtog året efter adskillige Oscars.

Kattens bord

”Søvn er et fængsel for en dreng der har venner at mødes med. Vi havde ingen tålmodighed med natten, var oppe før solopgangen omsluttede skibet. Vi kunne dårligt vente med at fortsætte udforskningen af vores verden.”

”Kattens bord”, s. 31.

Michael Ondaatjes roman fra 2011, ”The Cat’s Table” (”Kattens bord”, 2014), handler om den 11-årige dreng Michaels tre uger lange sørejse med skibet Oransay fra Ceylon til England – til den mor, han ikke har set i flere år. Det bliver en dannelsesrejse, som lærer ham meget om venskab, et spirende begær og overgangen til de voksnes verden. Samtidigt er det en roman om erindringens væsen.

Der er tale om en 1.personsfortælling med en ung jeg-fortæller, som sammen med sine nye venner på skibet, Cassius og Ramadhin, betragter og kommer tæt på den mærkværdige voksenverden, og som tænker tilbage på det sted, han nu har forladt. Historien indeholder dog også fortællermæssigt et blik på drengen fra en voksen fortællestemme, som retrospektivt ser tilbage på rejsen: ”Jeg forsøger at forestille mig hvem drengen på skibet var. Måske er der ikke engang nogen fornemmelse af et selv som han ligger der (…) denne grønne græshoppe, denne lille fårekylling; det er som om han er blevet smuglet ud ved et tilfælde, uvidende ind i fremtiden” (s. 10-11). Citatet er ligeledes et godt eksempel på et af de tematiske omdrejningspunkter, nemlig spørgsmålet om identitet og et ungt menneskes overgang fra barn til voksen. I romanen kaldes rejsen bl.a. for ”noget betydningsfuldt i livet. Et overgangsrite” (s. 65).

51244060

En anden væsentlig tematik hænger sammen med bogens titel. De tre nye venner mødes ved det mindst prestigiøse bord i spisesalen, som er længst væk fra kaptajnens bord: ””Det ser ud til at vi er blevet placeret ved kattens bord”, sagde kvinden ved navn miss Lasqueti. ”Vi sidder på den mindst privilegerede plads”” (s. 15). Fra denne outsiderens udsigtspost betragtes de mange dramatiske begivenheder blandt de farverige medpassagerer – som kvinden, der får sit øre gennemboret af en gaffel, rigmanden der er syg af hundegalskab, kleptomanen Baron C, og en mystisk fange i lænker. Udsigelsespositionen på behørig afstand af begivenhederne er også blevet fortolket som et billede på forfatterens arbejde med at se oplevelser på god afstand og omskabe det til fiktion ved at digte frit.

Genrer og tematikker

Michael Ondaatje debuterede i 1967 som lyriker og har siden skrevet bøger inden for mange genrer og blander i sine bøger også de forskellige genrer. Et eksempel er ”The Collected Works of Billy the Kid: Left-Handed Poems”, som består af alt fra illustrationer og opdigtede interviews til prosastykker og digte. Han er bedst kendt som romanforfatter, bl.a. til den prisvindende ”Den engelske patient”, men han har ligeledes beskæftiget sig med autobiografisk materiale i flere af sine bøger.

Erindringsværket ”Det ligger til familien” handler således om Ondaatje-slægtens historie på Sri Lanka og giver liv til familiens store personligheder. Romanen ”Kattens bord” skildrer en rejse, som kan minde om den rejse, Ondaatje selv foretog som dreng fra Ceylon til England. Forfatteren understreger dog bagerst i bogen, at fortællingen er ren fiktion: ”Selvom romanen somme tider bruger memoirernes og selvbiografiens nuancer og steder, er ”Kattens bord” fiktion – lige fra kaptajnen og besætningen og alle passagerne på skibet til fortælleren” (s. 301).

Det er et generelt kendetegn, at Ondaatje kombinerer det faktuelle og det fiktive, ligesom han blander prosa og poesi. Et godt eksempel på det lyriske i et ellers narrativt afsnit findes i ”Det ligger til familien”, som gør stor brug af poetiske billeder: ”Når vi fra udkanten af haven kiggede ned, kunne vi se vejen til Pelmadulla sno sig og som en døsig, mørkegul slange forsvinde ind i det udhængende løv. Alt var grønt under os. Dér hvor vi stod, dryssede sarte, purpurfarvede orkidéblade ved blot den blideste brise ned og landede på vores skygger.” (s. 140-141). Michael Ondaatje har selv påpeget, at hans romaner ofte starter med et enkelt billede: ”Når jeg begynder at skrive en roman, starter jeg typisk med ganske få ting, måske et enkelt billede: en patient i en seng, som taler med en sygeplejerske for eksempel (…) Jeg har ikke et stort skema over en bestemt plotstruktur eller en bestemt hensigt eller idé med romanen. Jeg undersøger på en måde bare det lille nøglehul, som billedet er, og så kommer bogen efterhånden til syne”. JP O’Malley: ”I came from a tussle with the sea”. Gulf Coast nr. 24.2, 2012. Egen oversættelse). Nogle af de gennemgående tematikker i forfatterskabet er venskab, krigshandlingers indflydelse på menneskers videre liv, erindringens væsen og spørgsmålet om det, der konstituerer menneskets identitet.

Endelig er en del af Ondaatjes værker blevet kædet sammen med den såkaldte postkoloniale litteratur, som skrives af forfattere, der har rødder i tidligere kolonier og derfor har en særlig slags dobbeltbevidsthed ved at leve mellem flere kulturer. Det postkoloniale kædes ofte også sammen med en tematisk behandling af det multikulturelle og en skildring af verdens undertrykte eller marginaliserede. I ”Den engelske patient” reagerer den sikhiske minør i britisk tjeneste da også voldsomt på atombomberne over Japan: ”Han er ikke engelsk. Amerikansk, fransk, det rager mig en fjer. Når man begynder at bombe verdens brune folkeslag, er man engelsk. Før havde I kong Leopold af Belgien, og nu har I Harry-lorterøv-Truman af USA. I lærte det alle sammen af englænderne (…) Caravaggio sætter sig i stolen (…) Han ved, at den unge soldat har ret. De ville aldrig have smidt sådan en bombe over en hvid nation” (s. 264).

Beslægtede forfatterskaber

Michael Ondaatje er inspireret af en række engelske digtere fra Thomas Wyatt til Robert Browning, men også af den æstetiske tradition fra Asien, herunder mundtlige fortællinger. Sammen med andre vigtige canadiske forfattere fra samme generation som Margaret Atwood og Alice Munro regnes Michael Ondaatje for at være en af Canadas vigtigste nulevende forfattere.

En anden verdensberømt international forfatter, som tilbragte en stor del af sin barndom i Asien, før han kom på kostskole i England, er Salman Rushdie. Den skønlitterære forfatter, som bl.a. er kendt for romanerne ”Midnight’s Children” fra 1981 (”Midnatsbørn”, 1982) og ”The Satanic Verses” fra 1988 (”De sataniske vers”, 1989), blev født i Indien, hvor han også boede, indtil han var tretten år. Ligesom Sri Lanka ofte optræder som lokation i Michael Ondaatjes bøger, spiller Indien en vigtig rolle i romanerne af Salman Rushdie. De to forfattere beskæftiger sig også begge med spørgsmål om identitet, kultur og det postkoloniale. Modtageren af Nobels litteraturpris i 1992, Derek Walcott, er en anden forfatter, som er født og opvokset i en tidligere britisk koloni, østaten Saint Lucia i Det Caribiske Hav, og som også nævnes som en såkaldt postkolonial forfatter. 

Der findes i verdenslitteraturen mange andre berømte sørejser, som Michael Ondaatje lægger sig i forlængelse af med sin roman ”Kattens bord”, eksempelvis Joseph Conrads ”Mørkets hjerte”. Men hvor ”Kattens bord” skildrer et ungt menneskets dannelsesmæssige og personlige tilbliven, beskriver ”Mørkets hjerte” snarere en rejse ind i mørke, demoralisering og civilisationens forfald. Mark Twains klassiske drengebøger synes også at være en inspirationskilde for ”Kattens bord” og dens skildring af en drengs rejse fra barn til voksen.  

Bibliografi

Romaner

Ondaatje, Michael: Coming Through Slaughter. 1976.
Ondaatje, Michael: I løvens skind. Klim, 1989. (In the Skin of a Lion, 1987). Oversat af Charlotte Kornerup.
Ondaatje, Michael: Den engelske patient. Klim, 1993. (The English Patient, 1992). Oversat af Ida Jessen.
Ondaatje, Michael: Anils genfærd. Lindhardt og Ringhof, 2000. (Anil’s Ghost, 2000). Oversat af Inge Rifbjerg.
Ondaatje, Michael: Divisadero. 2007.
Ondaatje, Michael: Kattens bord. Batzer & Co, 2014. (The Cat’s Table, 2011). Oversat af Juliane Wammen.
Ondaatje, Michael: Warlight. 2018.

Digtsamlinger

Ondaatje, Michael: The Dainty Monsters. 1967.
Ondaatje, Michael: The Man with Seven Toes. 1969.
Ondaatje, Michael: The Collected Work of Billy the Kid: Left-Handed Poems. 1970.
Ondaatje, Michael: Rat Jelly. 1973.
Ondaatje, Michael: Elimination Dance. 1978.
Ondaatje, Michael: Secular Love. 1984.
Ondaatje, Michael: All along the Mazinaw, Two Poems. 1986.
Ondaatje, Michael: The Cinnamon Peeler. 1989.
Ondaatje, Michael: Handwriting. 1998.
Ondaatje, Michael: The Story. 2000.

Andet af Michael Ondaatje

Ondaatje, Michael: Det ligger til familien. Klim, 2000. (Running in the Family, 1982). Oversat af Hans Henning Harmer.
Erindringer med private familiefotos.

Om forfatterskabet

Waldman, Nell: Michael Ondaatje and his Works. In: Canadian Writers and their Works. ECW Press, 1992.
Jørgensen, Mette: Litterær kortlægning i Michael Ondaatjes The English Patient. Standart nr. 31/32, 1999.
Solecki, Sam: Ragas of Longing: The Poetry of Michael Ondaatje. University of Toronto Press, 2003.
Marinkova, Milena: Michael Ondaatje: Haptic Aesthetics and Micropolitical Writing. Continuum, 2011.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Michael Ondaatje

Kilder citeret i artiklen

Kilder

Gulf Coast: A journal of literature and fine arts, nr. 24.2, 2012.