Graham Greene

Niels Bugge Hansen. 1992.
Main image
Greene, Graham
Foto: POLFOTO

Indledning

Graham Greene er blandt de engelske forfattere i det 20. århundrede hvis bøger har fået den største anerkendelse og udbredelse over hele verden. Også i Danmark har hans romaner opnået en meget stor popularitet. Det skyldes, at han i sjælden grad kombinerer evnen til at fortælle en god historie - spændende og underholdende - med sans for at skildre fascinerende miljøer, fængslende personer og vedkommende emner.

 

 

28638663

Blå bog

Født: 2 oktober 1904, Hertfordshire, England.

Død: 3 april, 1991, Vevey, Schweiz.

Uddannelse: Bachelor i historie fra Balliol college i Oxford, 1925.

Debut: Manden i tågen. Jespersen og Pio, 1931 (The Man Within, 1929).

Bedst kendte værk: Vor mand i Havana. Hasselbach, 1958 (Our Man in Havana, 1958).

Litteraturpriser (i udvalg): Hawthornden Prize, 1941. The Annual Graham Greene International Festival, 2007- .

Seneste udgivelse: A World of My Own. Reinhardt Books dream diary, 1992.

Inspiration: Rider Haggard og R. M. Ballantyne.

Artikel type
voksne

Spænding

Sit egentlige gennembrud fik Greene med Brighton Rock i 1938, men inden da havde han allerede offentliggjort syv romaner.

Han debuterede i 1929 med Manden i tågen , en historisk roman om en loyalitetskonflikt, der udspiller sig blandt smuglere i Sydengland omkring år 1800.

Et par mindre vellykkede historiske romaner fra de følgende år fik Greene til at sadle om, og alle hans senere romaner foregår i nutidige miljøer. Samtidig udviklede han en mere knap og kontant fortællestil, og han lancerede flere af sine følgende bøger som entertainments for at betone deres underholdningsværdi, fx Pistol til salg (1936), en spændende historie om en lejemorder på flugt, som samtidig jagter de kyniske bagmænd, der har lejet ham til at myrde en mellemeuropæisk politiker for at sætte gang i rustningsindustrien, men som har snydt ham med betalingen.

Et lignende flugt- og forfølgelsesmotiv finder vi i to senere spændingsromaner, Hemmelig agent fra 1939 og Skrækkens ministerium fra 1943. Disse bøger er psykologiske thrillere, som fængsler lige så fuldt ved deres personskildring som ved handlingsgangen. Skellet mellem "entertainments" og de egentlige romaner fra disse år er da heller ikke skarpt.

Frustration

Det er i det hele taget karakteristisk for Greenes forfatterskab, at der i henseende til motiver og temaer såvel som til atmosfære er et fællespræg, som hyppigt beskrives med betegnelsen "Greeneland". Det er ikke nogen bestemt geografisk lokalitet, men snarere et mentalt univers, som bøgerne udspringer af, og som sætter sit præg på skildringen af de mangfoldige steder rundt om på hele kloden, der danner rammen om Greenes historier.

Der er en betoning af fysisk og psykisk ubehag i oplevelsen af de forskellige miljøer. Greene har et skarpt blik for det snuskede og tarvelige, det truende og dystre, og i de mere humoristiske bøger det groteske og morbide i tilværelsen. Det er typisk for Greenes personer, især i den tidlige del af forfatterskabet, at de er eller føler sig på en eller anden måde jaget eller trængt. De har en stærk følelse af tilværelsens elendighed, nederdrægtighed og håbløshed og deres egen ufuldkommenhed. Ofte bærer de på en følelse af at have sveget eller svigtet eller et ønske om at unddrage sig medmenneskelige relationer.

Flugtmotivet, der skaber den spændende historie, har således sit modstykke i den psykologiske skildring. Med eller mod deres vilje bliver mennesker involveret i relationer i kraft af bånd, der knyttes af kærlighed og had, ansvarsfølelse og medlidenhed. Der er et spændingsfelt mellem på den ene side individets ønske om uafhængighed og fred, som leder ham til at undgå eller frigøre sig fra menneskelige kontakter og bånd, og på den anden side et træk fra omverdenen, som gør krav på individets engagement og en dertil svarende trang til at knytte bånd og blive involveret. Det er i dette spændingsfelt, at de konflikter, de fleste af Greenes romaner er bygget over, udspiller sig.

Der er således et fællespræg over Greenes fiktionsverden, men samtidig nogle interessante og væsentlige udviklingslinjer i hans 60-årige virke som forfatter.