Louise O'Neill er født i 1985 i Inchydoney i Irland og fra fireårs-alderen opvokset i Clonakilty, Cork, i det hus hvor hendes forældre stadig bor, og som hun også selv med mellemrum vender tilbage til. Hendes far er slagter og hendes mor var engelsklærer, indtil hun fik sit første barn, Louises storesøster Michelle, og blev hjemmegående.
O'Neill var fast gæst på biblioteket hele sin barndom og ungdom og havde en særlig åbenbaring, da en lærer gav hende Margaret Atwoods ”The Handmaid’s Tale” fra 1985 (”Tjenerindens fortælling”) i hånden. Efter studier i Engelsk ved Trinity College og i Modeindkøb ved Dublin Institute of Technology tog hun bl.a. til New York, hvor hun arbejdede for magasinet Elle i det, der lignede et drømmejob. Men til trods for succesen udadtil var O'Neill ulykkelig, og hendes mangeårige spiseforstyrrelse blussede op. Som 26-årig flyttede hun hjem til sine forældre, single, arbejdsløs og med kun 50 pund på sin konto.
Hvad hun til gengæld havde var tid – og den tid brugte hun til at skrive. 1000 ord om dagen – en regel hun fremdeles følger. ”Only ever yours” blev færdig i 2012. Siden er det gået slag i slag, og hendes udgivelser har vundet priser og er blevet rost til skyerne i de største aviser. Udover de to romaner, der er oversat til dansk, har O'Neill i 2016 bidraget til essaysamlingen ”I call myself a feminist” og i 2017 færdiggjort to bøger, romanen ”Almost Love” og ”The Surface Breaks” - en feministisk gendigtning af H.C. Andersens ”Den Lille Havfrue”. ”Hun bad selv om det” havde premiere som teaterstykke i 2018 på Cork Midsummer Festival.
O'Neill arbejder også som freelancejournalist for en række aviser og blade og dækker emner som feminisme, mode og popkultur. Siden 2016 har hun skrevet en ugentlig klumme i den daglige avis Irish Examiner. Som debattør af feministiske spørgsmål og sexisme og slet og ret en travl, succesfuld forfatter prøver hun konstant at holde balancen mellem det offentlige og det private – en balance, der var ved at tippe i slutningen af 2016: ”Jeg kæmpede virkelig, virkelig hårdt og gik igennem en svær tid på det personlige plan. Da jeg kom hjem, tog mine forældre sig bare af mig. Jeg er single. Jeg har ikke en ”person”. Så jeg tror, mine forældre simpelthen var ”mine personer”.” (Una Mullally: Louise O’Neill: ‘The hardest place to maintain my feminism is in a relationship with a straight man'. www.irishtimes.com, 2018-02-24. Egen oversættelse).