louise o'neill
Foto: Anna Groniecka / Gyldendal

Louise O'Neill

journalist Nana Bugge Rasmussen, Bureauet, november 2018.
Top image group
louise o'neill
Foto: Anna Groniecka / Gyldendal

Indledning

Den irske YA-forfatter Louise O'Neill slog igennem i den engelsktalende verden med debuten ”Only ever yours” i 2014 ("Skabt for dig", 2018) og cementerede sin succes med romanen ”Asking for it” i 2015 ("Hun bad selv om det"). Hendes hovedtemaer som seksuel vold, popkultur og feminisme landede da også midt i en #metoo-tid og havde et enormt momentum, som tilsyneladende fortsætter. Om hun bevæger sig i en science fiction-dystopi eller et dagligdags, irsk småby-univers er hendes blik for hverdagssexisme og mellemmenneskelige relationer skarpt som en ragekniv.

54683065

Blå bog

Født: 1985, West Cork, Irland.

Uddannelse: BA i engelsk ved Trinity College, Post-Grad i Fashion Buying ved Dublin Institute of Technology.

Debut: Only ever yours. Quercus Publishing, 2014.

Litteraturpriser: The Sunday Independent Newcomer of the Year, 2014. Bord Gáis Energy Irish Book Awards, 2015. The Children’s Books Ireland Eilís Dillon Award for a First Children’s Book, 2015. The Bookseller’s inaugural YA Book Prize, 2015. Irish Times Book of the Month, september 2015. Book of the Year, the Irish Book Awards, 2015. The honour prize for fiction, CBI awards, 2016. The American Library Association's Michael L. Printz Honor for excellence in literature written for young adults, 2016.

Seneste udgivelse: Skabt for dig. Gyldendal, 2018. Oversat af Emilie Harild Gaardboe.

Inspiration: Forfatterkollegaen Marian Keyes.

 

 

Louise O’Neill i The Late Late Show, marts 2018.

 

Artikel type
boern

Baggrund

””Jo, det var en god fest.” ”Kun god? Er du sikker?” Han hævede et øjenbryn. ”Det var ikke det, Kevin Brennan sagde”. (Kevin, der presser mig op mod væggen til festen. Hans tænder er skarpe.) ”Hvorfor siger du det?” spørger jeg. ”Hvad har Kevin sagt?””

”Hun bad selv om det”, s. 38.

Louise O'Neill er født i 1985 i Inchydoney i Irland og fra fireårs-alderen opvokset i Clonakilty, Cork, i det hus hvor hendes forældre stadig bor, og som hun også selv med mellemrum vender tilbage til. Hendes far er slagter og hendes mor var engelsklærer, indtil hun fik sit første barn, Louises storesøster Michelle, og blev hjemmegående.

O'Neill var fast gæst på biblioteket hele sin barndom og ungdom og havde en særlig åbenbaring, da en lærer gav hende Margaret Atwoods ”The Handmaid’s Tale” fra 1985 (”Tjenerindens fortælling”) i hånden. Efter studier i Engelsk ved Trinity College og i Modeindkøb ved Dublin Institute of Technology tog hun bl.a. til New York, hvor hun arbejdede for magasinet Elle i det, der lignede et drømmejob. Men til trods for succesen udadtil var O'Neill ulykkelig, og hendes mangeårige spiseforstyrrelse blussede op. Som 26-årig flyttede hun hjem til sine forældre, single, arbejdsløs og med kun 50 pund på sin konto.

Hvad hun til gengæld havde var tid – og den tid brugte hun til at skrive. 1000 ord om dagen – en regel hun fremdeles følger. ”Only ever yours” blev færdig i 2012. Siden er det gået slag i slag, og hendes udgivelser har vundet priser og er blevet rost til skyerne i de største aviser. Udover de to romaner, der er oversat til dansk, har O'Neill i 2016 bidraget til essaysamlingen ”I call myself a feminist” og i 2017 færdiggjort to bøger, romanen ”Almost Love” og ”The Surface Breaks” - en feministisk gendigtning af H.C. Andersens ”Den Lille Havfrue”. ”Hun bad selv om det” havde premiere som teaterstykke i 2018 på Cork Midsummer Festival.

O'Neill arbejder også som freelancejournalist for en række aviser og blade og dækker emner som feminisme, mode og popkultur. Siden 2016 har hun skrevet en ugentlig klumme i den daglige avis Irish Examiner. Som debattør af feministiske spørgsmål og sexisme og slet og ret en travl, succesfuld forfatter prøver hun konstant at holde balancen mellem det offentlige og det private – en balance, der var ved at tippe i slutningen af 2016: ”Jeg kæmpede virkelig, virkelig hårdt og gik igennem en svær tid på det personlige plan. Da jeg kom hjem, tog mine forældre sig bare af mig. Jeg er single. Jeg har ikke en ”person”. Så jeg tror, mine forældre simpelthen var ”mine personer”.” (Una Mullally: Louise O’Neill: ‘The hardest place to maintain my feminism is in a relationship with a straight man'. www.irishtimes.com, 2018-02-24. Egen oversættelse).

Hun bad selv om det

”Jeg vil vædde med, at den stank af fisk!!!!, lød en af Facebook-kommentarerne. Jeg er en Den. Jeg er en Den. Kommentaren fik seksoghalvfjerds likes. Dagen efter gik min mor ud og købte noget intimsæbe til mig. Jeg brugte det hver eneste dag. Jeg ville gerne være ren. Jeg ville gerne lugte af ingenting”.

”Hun bad selv om det”, s. 270.

Louise O'Neills YA-roman ”Asking for it” (”Hun bad selv om det”, 2017) fra 2015 handler om den 18-årige Emma O'Donovan og hendes veninder, der lever et privilegeret og lidt kedeligt liv i den lille by Ballinatoom i Irland. Deres tilværelse går egentlig sin stille gang – lige indtil en aften, der udvikler sig fuldstændig eksplosivt og kulminerer med, at Emma bliver gruppevoldtaget. Overgrebet bliver fotograferet i detaljer og spredt med lynets hast på sociale medier. Snart er Emma og hendes familie paria – udstødt - i den lille by, hvor man overordnet abonnerer på fortællingen om, at Emma er en luder og de tre voldtægtsmænd derimod af god familie og desuden helte på det lokale fodboldhold. Så helt galt kan det vel ikke være...

53611885

Emma nedbrydes indefra af traume, skyld og skam, og hendes familie nedbrydes udefra af det konstante pres fra omverdenen, der vil have hende til at opgive sin anklage og lade være med at føre sag mod de tre fyre, hvis 'liv hun jo ødelægger'.

Allerede med romanens titel er vi inde i bogens hovedtema: idéen om, at man selv kan være skyld i et overgreb – victim-blaming. 'Hun bad selv om det' er dels et citat fra et radioprogram i bogen, hvor Emmas 'sag' bliver diskuteret, dels et standardcitat fra voldtægts- og hævnporno-debatten, som kan være svært at få hold på, for hvad betyder dét egentlig lige? Bad Emma virkelig selv om at blive afklædt, voldtaget af tre forskellige fyre, kastet op på, tisset på? 'Beder' nogen om at blive voldtaget?

Bogen er fortalt i første person nutid med Emma som fortæller. Den er inddelt i to halvdele, ”Sidste år” og ”Nu”, der hver er inddelt i kapitlerne ”Torsdag”, ”Fredag”, ”Lørdag”, ”Søndag” og ”Mandag”. ”Nu”-delen dog også med et afsluttende kapitel, ”Tirsdag”. I mellem de to dele er der gået et års tid. Altså strækker bogens knap 400 sider sig over to forlængede weekender, et tidsrum der går hurtigt i bogens første, tumultariske del og ulideligt langsomt i den anden del, hvor Emma rammer bunden og skal gennemtænke noget så simpelt som at spise morgenmad i detaljer, før hun magter det: ”... jeg glor på æsken med mysli. Jeg gennemgår processen i mit hoved. Tag fat om æsken, hæld ned i skålen, put mælk på. Tag skeen, og spis. Smagen af pap og ingenting...” (s. 301).

Skabt for dig

”Jeg er en sød pige. Jeg er smuk. Jeg er altid i godt humør. Den mekaniske stemme strømmer ud fra væggene og kravler hen langs gulvet i sin søgen efter et modtageligt øre. Vi evaer er mere modtagelige, når vi sover. Vi er som svampe, der suger til os af skønhed og bliver smukkere og smukkere, mens vi sover. Mere og mere værdifulde. Altså undtagen mig.”

”Skabt for dig”, s. 10.

Louise O'Neills debutroman ”Only ever yours” (”Skabt for dig”, 2018) fra 2014 handler om den 16-årige freida, der går på sidste år af uddannelsen for evaer. evaer er designede væsener, konstant underlagt optimering med henblik på perfektion: De skal være smukke, gode og Altid Villige – og så skal de ikke tænke for meget. Deres endelige mål er afslutningen på skolen – Ceremonien – og i den forbindelse at blive valgt enten til Kone eller Konkubine for de forjættede mænd.

freida har en bedste veninde, isabel, som er nummer 1 i top 10. Det giver hende en vis immunitet at være så tæt på nummer 1 – men isabel trækker sig bort fra hende, samtidig med at hun i øvrigt begynder at tage på (oh skræk!). freida bliver i stedet ”veninde” med den svigefulde megan. Ceremonien nærmer sig, og det er tid til at møde Arvingerne – de unge mænd, der skal vælge sig en Kone blandt årgangens evaer. freida forelsker sig naivt og fatalt i 1. Arvingen Darwin.

54683065

”Skabt for dig” er en science fiction-roman, der foregår i et dystopisk univers på evaernes skole, som de naturligvis ikke kan forlade. freida er hovedperson og fortæller, og historien strækker sig over et semester, sidste semester for freidas årgang. Teksten er inddelt i 30 kapitler og afsluttes med en slags epilog på fire små afsnit, ”Dag 1”, ”Dag 2”, ”Dag 3” og ”Dag 4”, der foregår efter ceremonien. evaernes navne staves med lille forbogstav som et billede på, at de er totalt ubetydelige og erstattelige – i kontrast til f.eks.

Arvingerne og selvfølgelig til Faderen. Mellem nogle kapitler er der indføjet citater fra ”Audioguide til Regler for sømmelig feminin opførsel, Den Oprindelige Fader”, som f.eks.: ””Alle evaer må kontrollere deres opførsel og fremstå elegante og feminine til enhver tid. Følelsesladet opførsel kan virke utiltalende på mænd og må derfor begrænses.”” (s. 389). Dette citat er essensen af skolens og evaernes formål: At behage mænd. Fra den hjernevaskede freidas perspektiv oplever vi et klaustrofobisk univers, og det pirker til meget virkelige tendenser i vores samfund i dag. O'Neill kritiserer kapitalismen, sexismen, heteronormativiteten og patriarkatet – strejfer sågar klimakrisen – i sin roman. Og det er ikke for meget, for sammenhængen er ret klar.

Genrer og tematikker

Louise O'Neill fortæller, at hun havde sin første uønskede, seksuelle oplevelse i det offentlige rum, da hun var 12 år gammel: ”... når man er i den alder, er man ikke bevidst om sin krop på den måde. Jeg husker bare de her fyre, der gik forbi mig, og en af dem strejfede mit bryst med sin hånd og sagde ”Åh se brysterne på den dér”. Og jeg var 12 år gammel. Jeg var et barn. Jeg tror, det var den første gang, jeg havde den her følelse af at 'Aha, jeg er faktisk ikke et menneske, jeg er en 'den', jeg er en samling af kropsdele.' Og de kan berøres uden mit samtykke”. (Liadan Hynes: Asking for answers: Author Louise O'Neill on her own sexual experiences. www.independent.ie, 2016-10-31. Egen oversættelse). Siden fulgte flere, og sexisme og seksuelle overgreb er da også hovedtemaer i begge de af hendes romaner, der er udkommet på dansk.

O'Neill er en såkaldt ”young adult”-forfatter, hun henvender sig altså (primært) til den unge, voksne læser. Og det skyldes måske først og fremmest, at hun føler et ansvar for at diskutere netop temaer som seksuel vold, mobning og brugen af sociale medier med den unge læsergruppe. Som hun skriver i sit efterord til ”Hun bad selv om det”: ”Vi er nødt til at tale om voldtægt. Vi er nødt til at tale om samtykke. Vi er nødt til at tale om victim-blaming og slut-shaming og den dobbeltmoral, som vi trækker ned over hovedet på vores unge mænd og kvinder.”

Et andet tema er relationer mellem kvinder: Både ”Hun bad selv om det” og ”Skabt for dig” finder sted i mildest talt giftige, sociale rum mellem såkaldte veninder. Solidaritet er noget, der kun findes, så længe det er til ens egen fordel. Sårbarhed er svaghed. Både i sci-fi-universet i ”Skabt for dig” og i lille, kedelige Ballinatooms helt realistiske parcelhuse. Særligt i ”Hun bad selv om det” er det markant, at man som læser stort set ingen sympati har for Emma, indtil overgrebet. Beskrivelsen af den intrigante, selvoptagede teenager er ikke nådigt. Men det overgreb, hun udsættes for, er så hæsligt, at ens følelser for Emma vendes med et snuptag, og det er muligvis en pointe i sig selv: Lige meget hvor stor en idiot, man har været, hvor usympatisk, dum eller sågar ”luder-agtig”, har man ikke bedt om at blive udsat for et overgreb. Det overskrider fuldstændig de specifikke sym- eller antipatier, vi kan have for et medmenneske og taler direkte til den generelle empati med enhver anden person, alene fordi denne eksisterer. 

Beslægtede forfatterskaber

Louise O'Neill nævner den engelske forfatter Enid Blytons bøger som en af sine første litteratur-åbenbaringer. Dernæst Margaret Atwood. Inspirationen fra et værk som ”The Handmaid's Tale” (”Tjenerindens fortælling”) er da også tydelig, særligt i ”Skabt for dig”, hvor karakteren Kyske Ruth f.eks. virker fuldstændig parallel til Atwoods frygtindgydende Tante Lydia. De tematiske paralleller er også evidente: Det misogyne patriarkat, kvindens totale objektgørelse, relationerne mellem kvinder, hjernevask og ensretning, despoti og diktatur. Derudover naturligvis genrefællesskabet: Den dystopiske sci-fi.

George Orwells ”1984” er helt klart også fundament for O'Neills universer – igen først og fremmest i ”Skabt for dig”, hvor den totale afvisning af lærdom og sammenhængende, individuel tænkning er en grum præmis for hele samfundets struktur.

O'Neill nævner selv den irske forfatter Marian Keyes (1963-) som både inspirator og ven: ”... jeg troede, jeg skulle skrive Marian Keyes' romaner, at de ville komme til at handle om svære emner, men være sjove. Men eftersom du kan se, hvor sjove mine romaner rent faktisk er, tror jeg, Marian kan tage det helt roligt.” (Una Mullally: Louise O’Neill: ‘The hardest place to maintain my feminism is in a relationship with a straight man'. www.irishtimes.com, 2018-02-24. Egen oversættelse).

Udover en litterær kontekst virker det oplagt at indsætte O'Neills forfatterskab i en endnu større popkulturel og ungdomskulturel sammenhæng. Forfatterskabet er vævet ind i moderne ungdomskultur og dens brug af medier, herunder selvfølgelig de sociale medier. O'Neill bruger en langsom form – bogen – til at gribe fat i kraven på en hurtig form – de sociale medier, som de bruges i den mest omskiftelige, trend-definerede kultur af alle: Den vestlige verdens privilegerede ungdomskultur. På den måde kan man sige, at de hurtige sociale medier leverer en bouillonterning af ungdomskultur til bogen, eller rettere, bøgerne, som de koger deres – relativt – langsomme suppe på. En suppe, der bliver ganske besk og tankevækkende – og det kan vi jo så altså bl.a. takke SoMe for.

Bibliografi

Romaner

O'Neill, Louise: Hun bad selv om det. Gyldendal, 2017. (Asking for it, 2015). Oversat af Emilie Harild Gaardboe.
O'Neill, Louise: Skabt for dig. Gyldendal, 2018. (Only ever yours, 2014). Oversat af Emilie Harild Gaardboe.
O'Neill, Louise: Almost Love. Riverrun, 2018.
O'Neill, Louise: The Surface breaks. Scholastic, 2018.

Antologi

Pepe, Victoria m.fl.: I call myself a feminist. Virago, 2016.

Om forfatterskabet

På Louise O’Neills Twitter kan du følge med i hendes forfatterskab og daglige betragtninger.