Louise O'Neill fortæller, at hun havde sin første uønskede, seksuelle oplevelse i det offentlige rum, da hun var 12 år gammel: ”... når man er i den alder, er man ikke bevidst om sin krop på den måde. Jeg husker bare de her fyre, der gik forbi mig, og en af dem strejfede mit bryst med sin hånd og sagde ”Åh se brysterne på den dér”. Og jeg var 12 år gammel. Jeg var et barn. Jeg tror, det var den første gang, jeg havde den her følelse af at 'Aha, jeg er faktisk ikke et menneske, jeg er en 'den', jeg er en samling af kropsdele.' Og de kan berøres uden mit samtykke”. (Liadan Hynes: Asking for answers: Author Louise O'Neill on her own sexual experiences. www.independent.ie, 2016-10-31. Egen oversættelse). Siden fulgte flere, og sexisme og seksuelle overgreb er da også hovedtemaer i begge de af hendes romaner, der er udkommet på dansk.
O'Neill er en såkaldt ”young adult”-forfatter, hun henvender sig altså (primært) til den unge, voksne læser. Og det skyldes måske først og fremmest, at hun føler et ansvar for at diskutere netop temaer som seksuel vold, mobning og brugen af sociale medier med den unge læsergruppe. Som hun skriver i sit efterord til ”Hun bad selv om det”: ”Vi er nødt til at tale om voldtægt. Vi er nødt til at tale om samtykke. Vi er nødt til at tale om victim-blaming og slut-shaming og den dobbeltmoral, som vi trækker ned over hovedet på vores unge mænd og kvinder.”
Et andet tema er relationer mellem kvinder: Både ”Hun bad selv om det” og ”Skabt for dig” finder sted i mildest talt giftige, sociale rum mellem såkaldte veninder. Solidaritet er noget, der kun findes, så længe det er til ens egen fordel. Sårbarhed er svaghed. Både i sci-fi-universet i ”Skabt for dig” og i lille, kedelige Ballinatooms helt realistiske parcelhuse. Særligt i ”Hun bad selv om det” er det markant, at man som læser stort set ingen sympati har for Emma, indtil overgrebet. Beskrivelsen af den intrigante, selvoptagede teenager er ikke nådigt. Men det overgreb, hun udsættes for, er så hæsligt, at ens følelser for Emma vendes med et snuptag, og det er muligvis en pointe i sig selv: Lige meget hvor stor en idiot, man har været, hvor usympatisk, dum eller sågar ”luder-agtig”, har man ikke bedt om at blive udsat for et overgreb. Det overskrider fuldstændig de specifikke sym- eller antipatier, vi kan have for et medmenneske og taler direkte til den generelle empati med enhver anden person, alene fordi denne eksisterer.