Caroline Ørsums roman ”Kære dumme døde Vik” fra 2015 handler om, hvor barsk det er at befinde sig i overgangen mellem barn og voksen, når der også skal være plads til både kærlighed og død. Selma går i 2.g og har en dejlig kæreste, Vik. Til en fest bliver hun jaloux, og da hun vil konfrontere ham på vej hjem i bilen, afbrydes de brutalt af en frygtelig ulykke, hvor Vik dør. Selma overlever, men går igennem en forfærdelig tid, hvor hun ud over den store sorg over tabet af Vik også udkæmper svære kampe med sig selv. For i en tid hvor sociale medier fylder meget, og fotofiltre bruges til at udviske selv de mindste skønhedsfejl, er det en vigtig problemstilling, som Caroline Ørsum beder sine unge læsere om at overveje i denne roman, hvor hovedpersonen Selma skamferes i ansigtet ved en bilulykke. Hvordan klarer man det som ung, selvbevidst pige, der bare gerne vil være som alle andre? Og hele tiden nages Selma oveni af den uacceptable følelse af at være meget vred på en, der er død.
51706463
Selma modnes – på den hårde måde – af den tragiske ulykke og tabet af sin kæreste og af at blive tvunget til at hæve sig over egen forfængelighed og egoisme i sin sorg. Det er hård kost og særdeles store krav til et ungt menneske, og hendes personlige udvikling er nænsomt skildret med små skridt igennem romanen.
For at komme videre efter ulykken er Selma nødt til at arbejde med et stort kontrolbehov, som siden hun var barn er kommet til udtryk i OCD-lignende adfærd. Alfabetet spiller en central rolle i hendes metode til at holde styr på verden, og det kommer også til udtryk i og med, at bogens kapiteloverskrifter står i alfabetisk orden. Første kapitel er derfor ”Advarselslamper”, andet er ”Bilen og Branden” og så fremdeles frem til ”Ånd ind, ånd ud”. Men der mangler tre overskrifter, og det er dem, der skulle begynde med V, I og K.
Romanens indre komposition følger også et system, nemlig de fire sorgfaser, man typisk gennemgår efter en ulykke: Og Selma går netop fra chok til savn til vrede – før hun til sidst når den afgørende accept af, at hun og Vik jo bare var mennesker begge to, som alle andre i øvrigt der derfor også bør mødes med elastik og plads til at fejle.