Caroline Ørsum
Foto: Rasmus Jepsen

Caroline Ørsum

Af cand.mag. Nanna Laudrup Lund, Bureauet, 2020. Opdateret juni 2021.
Top image group
Caroline Ørsum
Foto: Rasmus Jepsen

Indledning

Caroline Ørsum skriver rørende romaner om livets store udfordringer og om at være ung. I hendes bøger er der altid et ”jeg”, der på sin helt egen måde skal finde ud af at være til her i verden. Ofte betyder det, at der først skal styr på komplicerede forhindringer som sorg, angst, OCD og ensomhed. Et mundret, ungt sprog fyldt med sjove ordspil, twist af talemåder og skarpe, nydannende metaforer spiller sammen med en solid psykologisk indsigt i skildringen af den unges vej frem mod et godt voksenliv.

39330652

 

Blå bog

Født: 1985 i København.

Uddannelse: Kandidatgrad i socialvidenskab og kommunikation (cand.comm.), Roskilde Universitet, 2014.

Debut: Hovedet i skyerne. Høst & Søn, 2009. Ungdomsroman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Den store lortedag. Gyldendal, 2021. (Læs løs).   

Inspiration: Bjarne Reuter, Joan Didion, Jessica Schiefauer og unges internetfora.

 

 

 

Caroline Ørsum besøger Nordagerskolen, 2016.

Artikel type
boern

Baggrund

””Kunne aldrig finde på at købe dig for en drink,” siger han. ”Men jeg kommer tit på de her kanter, så skriv, hvis du kommer i tanker om noget andet, du går og savner.” Han smiler stadig, da han rejser sig og skubber barstolen ind. I en rolig og målrettet bevægelse glider hans hånd videre fra ryglænet og ned på mit ene ben. Den stryger op over kjolens stof på mit lår et øjeblik. Og så går han.”
”Det eneste jeg ønsker mig”, s. 23.

Caroline Ørsum er født i 1985 og debuterede som 24-årig med ungdomsromanen ”Hovedet i skyerne” i 2009. Kendetegnende for forfatterskabet er en boblende skrivelyst og et gåpåmod, der betød en meget tidlig debut som romanforfatter. Ørsum har altid villet være forfatter og skrev sin første ”roman” som 3-4-årig. Den består bl.a. af sætningen ”En dag var der så meget sne, så vi blev nødt til at grave os ud” (Nordagerskolen: Caroline Ørsum. YouTube, 2016-12-16).

Ørsum tager ofte den nørdede og skæve normbryders vinkel i sine bøger og skaber stor indlevelse hos læseren i forhold til tabubelagte emner som angst og andre psykiske udfordringer hos unge. I en tid med stor optagethed af identitetspolitiske problematikker er hun heller ikke bleg for at beskæftige sig med følsomme emner som køn, seksualitet og ligestilling, og her spiller det måske også ind, at hun har en uddannelse i socialvidenskab bag sig. Homoseksualitet tematiseres i debutromanen ”Hovedet i skyerne” med kærlighedsforholdet imellem to unge mænd og igen i romanen ”Afstanden mellem dig og mig” (2020), hvor de samfundsmæssige strukturer betyder, at to kvinders forelskelse udfordres, i og med den ene er lærer og den anden elev.

Med kortromanen ”Det eneste jeg ønsker mig” fra 2021 tunes der ind på en ung piges oplevelse af sugardating. Det er kendetegnende for forfatteren, at de følsomme problemstillinger skildres uden en løftet pegefinger. Det gælder også denne bog, og det er med fuldt overlæg fortæller Ørsum: ”Der er jo ingen tvivl om, at grænsen er hårfin, og at man kan diskutere, hvornår den bliver overskredet. Men selv når den tydeligvis gør, er det ikke nødvendigvis sort/hvidt. Der kan sagtens være følelser og begær involveret i sugardating. Og der kan være gaver involveret i en kærlighedsrelation. For mig har det været vigtigt at skrive en historie, der ikke opdrager eller moraliserer, men som nysgerrigt undersøger, hvordan en sugardating-relation kan indeholde flere lag.” (Gyldendal Presse: Til anmeldelse – Det eneste jeg ønsker mig. Gyldendal, 2021). 
Caroline Ørsum er – ud over at være forfatter til en lang række bøger for unge – skriveunderviser og foredragsholder på biblioteker, skoler, højskoler og forfatterskoler. Hendes kæreste er finne, og under coronakrisen i 2020 slog Ørsum til lyd i medierne for, at ikke bare ægtefolk, men også ugifte par skulle have mulighed for at besøge hinanden på tværs af landegrænser. Forfatteren bor på Vesterbro i København.

Kære dumme døde Vik

””Hvad er det, du tror?” sprutter hun. ”Bilder du dig helt seriøst ind, at du havde ret til Vik, bare fordi I var kærester? Er du overhovedet rigtig ked af, at han er død?” ”Selvfølgelig,” stammer jeg. ”Hvorfor har du så ikke været andet end pissesur og sær og umulig, siden det skete? Du har ikke spurgt en eneste gang, hvordan jeg havde det, og jeg har faktisk haft det ad helvede til (…).””
”Kære dumme døde Vik”, s. 175.

Caroline Ørsums roman ”Kære dumme døde Vik” fra 2015 handler om, hvor barsk det er at befinde sig i overgangen mellem barn og voksen, når der også skal være plads til både kærlighed og død. Selma går i 2.g og har en dejlig kæreste, Vik. Til en fest bliver hun jaloux, og da hun vil konfrontere ham på vej hjem i bilen, afbrydes de brutalt af en frygtelig ulykke, hvor Vik dør. Selma overlever, men går igennem en forfærdelig tid, hvor hun ud over den store sorg over tabet af Vik også udkæmper svære kampe med sig selv. For i en tid hvor sociale medier fylder meget, og fotofiltre bruges til at udviske selv de mindste skønhedsfejl, er det en vigtig problemstilling, som Caroline Ørsum beder sine unge læsere om at overveje i denne roman, hvor hovedpersonen Selma skamferes i ansigtet ved en bilulykke. Hvordan klarer man det som ung, selvbevidst pige, der bare gerne vil være som alle andre? Og hele tiden nages Selma oveni af den uacceptable følelse af at være meget vred på en, der er død.

51706463

Selma modnes – på den hårde måde – af den tragiske ulykke og tabet af sin kæreste og af at blive tvunget til at hæve sig over egen forfængelighed og egoisme i sin sorg. Det er hård kost og særdeles store krav til et ungt menneske, og hendes personlige udvikling er nænsomt skildret med små skridt igennem romanen.

For at komme videre efter ulykken er Selma nødt til at arbejde med et stort kontrolbehov, som siden hun var barn er kommet til udtryk i OCD-lignende adfærd. Alfabetet spiller en central rolle i hendes metode til at holde styr på verden, og det kommer også til udtryk i og med, at bogens kapiteloverskrifter står i alfabetisk orden. Første kapitel er derfor ”Advarselslamper”, andet er ”Bilen og Branden” og så fremdeles frem til ”Ånd ind, ånd ud”. Men der mangler tre overskrifter, og det er dem, der skulle begynde med V, I og K.

Romanens indre komposition følger også et system, nemlig de fire sorgfaser, man typisk gennemgår efter en ulykke: Og Selma går netop fra chok til savn til vrede – før hun til sidst når den afgørende accept af, at hun og Vik jo bare var mennesker begge to, som alle andre i øvrigt der derfor også bør mødes med elastik og plads til at fejle.

Wiki over Miss Elises elendige liv

”Jeg er syg, skriver jeg. Så er vi to skriver hun. Som om det er sådan lidt det samme. Men det er det jo ikke. Hendes sygdom kan ses, den triller af sted sammen med hende i kørestolen, får folk til at flytte sig og tage hensynsfulde dansetrin på fortovet, så hun kan komme forbi. (…) Men min er usynlig. Mange tror sikkert også bare, at jeg vejer for meget, fordi jeg ikke har nogen selvdisciplin.”
”Wiki over Miss Elises elendige liv”, s. 96.

Kugledyne, Ritter Sport og rockmusik i ørerne. I Caroline Ørsums ungdomsroman ”Wiki over Miss Elises elendige liv” fra 2018 lider hovedpersonen Elise af svær angst, men hun har heldigvis sine metoder til at holde sine skygger i skak. Let er det imidlertid ikke, og da hun fraflytter et opholdssted for psykisk sårbare unge for at bo hos sin far, stedmor og to små søskende ligger der en hård tid foran hende med at opbygge sig en tilværelse.

Elise er moderator for en wikipedia-fanside for et amerikansk band, der hedder Pale Blue Horizon, og den begejstring hun føler for bandet, dets musik og koncerter giver hende meget livskvalitet. Og da hun ligefrem springer ud i at mødes med de andre superfans fra wiki-gruppen, står hun pludselig – overvældet af både glæde og frygt ved det hele – med en ny vennegruppe, hun har meget til fælles med og en vaskeægte bedsteveninde, der forstår, hvordan det er at være ung og have en svær sygdom, for det har hun også selv. 53912826

Ørsum skildrer sin jeg-persons følelsesliv med stor indlevelse: Lykkerusen over både de nye tætte venner, den gryende forelskelse, kærligheden til boybandet – og ubehaget ved at måtte sige fra over for sin velmenende stedmor. Med den tætte, indre synsvinkel fremmales den angst, der som presset på Elise stiger, går over i en psykoselignende tilstand, hvor virkelighed og indre forestillinger begynder at skride sammen.

Bogens kapitler indledes med et personligt wikipediaopslag, der passer til Elises sindstilstand, og på den måde spilles der dobbelt på wiki-genren som et redskab for Elise: både til at forstå sig selv og til at få et vigtigt, socialt netværk. Romanen udfordrer fordomme om, at personer der stortrives på sociale medier ikke kan gebærde sig socialt i den virkelige verden. Her er der tale om et stærkt fællesskab, og det udvikler sig kun af de fysiske møder i virkeligheden.

 

Alt hvad der står i min magt

”En af dem ville måske også falde for fristelsen til at sende det videre. Philip ville i hvert fald garanteret sende det til Johannes fra klassen, og Johannes ville sende det til Bjørn og Christoffer. Og sådan ville det fortsætte, indtil alle i klassen ville have set det, og alle ville selvfølgelig vide, at det var mig, der havde sendt det – også Agnes. Ville hun blive ked af det?”
”Alt hvad der står i min magt”, s. 23.

Novellesamlingen ”Alt hvad der står i min magt” (2020) har Caroline Ørsum skrevet i fællesskab med forfatteren Camilla Wandahl. Bogen er homogen både sprogligt, fortællermæssigt og i opbygningen af spænding og klimaks. Man tænker som læser derfor ikke over, hvilken forfatter, der har skrevet hvad.

Novellerne spindes sammen af alle at være jeg-fortællinger, der koncentreret beskriver en tilspidset situation i forhold til en typisk ungdomstematik, som hævnporno fra hævnerens synsvinkel, OCD/angst på en lejrskole med klaustrofobisk frygt for campingtoiletter og et tidligere mobbeoffers forsøg på at passe ind på den nye efterskole. Novellerne skildrer hovedpersonen på et tidspunkt, hvor personen er klar til at stræbe efter en løsning på en større konflikt. Det er derfor kulminationen på noget svært, der har hobet sig op ofte igennem længere tid, vi oplever med jeg’et. Centralt står det, at man som ung må forsøge at række ud, når man kan, og ikke forsøge at klare det hele selv, for det er alligevel ikke muligt. Budskabet overbringes med stor sympati og indlevelse i den unges virkelighed og uden moralisering. 47641128

Åbningsnovellen ”Noget særligt” kan også noget særligt. Drengen Laurits bliver såret, da hans kæreste Agnes uventet slår op med ham, og ensom og alene på sit værelse og uden andre at tale med end sine to kammerater på en sms-gruppesamtale står han pludselig over for at gøre sig skyldig i hævnporno. Han er simpelthen ved at dele et kompromitterende billede af Agnes med kammeraterne. Novellen slutter åbent, og man ved ikke, hvilken vej han vælger af de to mulige. Problemstillingen må siges at være uhyre relevant, og novellen har sin styrke i, at man sympatiserer med Laurits, fordi man følger hans følelsesliv lige fra slå-op-øjeblikket (novellen begynder in medias res), hvor han komplet overrumples. Den følelsesmæssige identifikation skabes derfor overbevisende, og det er chokerende let at forstå, hvordan en grov misgerning som hævnporno kan fremprovokeres hos almindelige, følelsesmæssigt umodne, unge mennesker.

 

Afstanden mellem dig og mig

”Kan jeg vide med sikkerhed, hvad det er, hun føler for mig, og om det vil vare for altid? Nej, det kan jeg ikke. Sådan fungerer det bare ikke. Der er en afstand, man aldrig kan overskride, ligegyldigt hvor hårdt vi prøver med alle vores spørgsmål og al vores kærlighed, den, der gør hende til hende og mig til mig.”
”Afstanden mellem dig og mig”, s. 234-235.

Caroline Ørsums kærlighedsroman ”Afstanden mellem dig og mig” fra 2020 handler om at være ung pige og forelske sig i en mere moden kvinde, der ovenikøbet er ens dansklærer. Laura er 17 år, går i 2.g og bor i København sammen med sin mor og stedfar. Hun har en idé om, at hun er mest til piger, men hun tvivler på kærligheden, og det kræver både filosofiske diskussioner om Søren Kierkegaard og Løgstrup og mødet med den nye, unge gymnasielærer Mille at ændre på den sag.

48203124

Hendes to bedste venner hedder Valde og Olivia, og da moderen og stedfaderen pludselig flytter til Island, flytter Laura ind i kælderen hos Valdes forældre. Hun føler, at navlestrengen til hendes mor kappes brat over, men hun har mod på det hele, også selv om det gør ondt. Men så kommer den store forelskelse i Mille og forvirrer hende godt og grundigt. For lærere og elever kan jo ikke være kærester, og Laura og Mille kan heller ikke finde ud af, om det er det, de skal være. Desuden har Mille netop oplevet et svært brud, og Laura frygter at være rebound. Der er pres på, og Laura er på dramatisk vis ved at droppe ud midt i 3.g.

Sproget er fyldt med overraskende overgange, hvor det ene billede tager det andet i et flow, der ofte fører helt ind i Lauras sind og følelsesliv. Hun finder det skræmmende, at følelser – især andres – er flygtige, og sten og tid er derfor centrale metaforer for Lauras behov for noget vedvarende, der kan fastholdes: ”Hvis jorden er fire en halv milliarder år gammel, sådan som Anders plejer at fastslå med geologisk selvsikkerhed, så er to år et blink med øjnene, et fingerknips, en lille ubetydelig tidsprut.” (s. 57).  

Tematisk byder romanen på en klassisk coming-of-age-menu: Den første forelskelse, at turde give sig hen til den anden og være i kærlighedens magt, at stå på egne ben som stor teenager, venskaber, der betyder alt, men alligevel rystes, hvis man ikke straks svarer på sin mobil. Det er nærmest et komma i den store kærlighedsbog, at kæresten Mille er en pige og ikke en dreng, og det tør måske nok siges at være et budskab i sig selv.

Det eneste jeg ønsker mig

”Man kan da godt vælge at se verden som én stor byttehandel. Men så er det vel bare ekstra vigtigt, at man har styr på, hvad man gerne vil have. Der er en kjole fra Ganni og nogle solbriller fra Marc Jacobs, som er ret lækre. (…) Spørgsmålet er bare, om jeg kan tillade mig at bede M om dem, eller om det vil få mig til at virke lidt for grådig.”
”Det eneste jeg ønsker mig”, s. 74.

Dyr parfume, overdådige hotel- og restaurantbesøg - og penge, penge, penge. Det er den gennemgående følelse af overflod og kvalitet, som den 18-årige Merle tiltrækkes af, da hun begiver sig ud i sugardating i Caroline Ørsums kortroman ”Det eneste jeg ønsker mig” (2021). Hun er nemlig træt af at mangle. Materielt set, fordi hun og hendes lillebror bor med deres enlige mor, der knokler for at holde skindet på næsen for dem alle tre. Og følelsesmæssigt, fordi hun og hendes mor ikke forstår hinanden: For hvorfor drømmer moderen ikke om et bedre liv? Hvorfor nøjes?  

38870149
Da veninden Loui brænder hende af, tager Merle selv af sted på eventyr. Hun er træt af det meste: familien, de lidt kiksede gymnasiekammerater og af at have sin ekskæreste spøgende i baghovedet. Barren må hæves, og på en af byens finere barer møder hun en mand, der med sit dyre look og modne fremfærd repræsenterer noget ganske andet, end hun er vant til. Da de aftaler at ses igen, ved de begge, at dette er starten på et sugardatingforhold.
Merle skildres i jeg-person, og læseren følger med som fluen på væggen på sugarrejsen. Det er spændende, hvem ham ”M” er – og er det her et rent bytteforhold, hvor han får sex og Merle får luksus, eller er der også flirt i luften? Fordømmelsen lurer lige om hjørnet – ikke så meget i Merle selv som i veninden Loui, der slår på tromme for, at Merle skal passe på sit omdømme – fordi hun er en pige. Men hvem udnytter egentlig hvem? På den ene side indgår Merle i det, nogle vil kalde gråzoneprostitution, men samtidig oplever hun ligeværd og magt i forholdet til ”M”. Skam og skyld trænger sig imidlertid på, for ens værdier og normer skabes jo i høj grad af omverdenens blik på ens handlinger. Som forholdet skrider frem, vokser derfor også en murren i maven, der fortæller Merle, at hun er ude på et skråplan. For er det her ikke den sikre vej ud i et forskruet syn på kærlighed, sex og intimitet? 
Typisk for Ørsum er fokus sat på den unges skrøbelighed i identitetsskabelsen og afhængigheden af de nære relationer. Merle modnes, men i processen med at blive sin egen sættes både selvværd og selvrespekt på en risikabel prøve. Romanen slutter med, at hun dropper at sælge sin dyrt vundne halskæde fra ”M”. Den er ”ikke længere til salg” (s. 116). Men det var hun. Av.

Genrer og tematikker

Caroline Ørsum har skrevet både ungdomskrimier og realistiske coming-of-age-romaner, og hun har flere gange eksperimenteret litterært ved at medvirke i projekter med flere forfattere, som i serien ”Genstart” (2009-2010) hvor hun og to andre forfattere stod for to romaner hver og på den måde bidrog med forskellige vinkler til samme krimigåde. Et ekstra twist på det projekt var en konkurrence udskrevet til gymnasieelever i Hovedstadsområdet. For at tiltrække de unge læsere skulle de som filminstruktører og -producenter lave deres egen YouTube-bogtrailer til serien, som netop kraftigt lægger op til en filmatisering.
Ørsums seneste Young-Adult-bøger (YA), ”Det eneste jeg ønsker mig” (2021), ”Afstanden mellem dig og mig” (2020) ”Wiki over miss Elises elendige liv” (2018) og ”Kære dumme døde Vik” (2015), ligger inden for coming of age-genren, hvor det centrale er hovedpersonens modningsproces i overgangen fra barn til voksen. Svære psykiske problemer indgår på naturlig vis i karakterernes udfordringer: Det er angst i ”Wiki over miss Elises elendige liv”, OCD i ”Kære dumme døde Vik”, og i novellesamlingen ”Alt der står i min magt” ses en bred vifte af svære, individuelle problemer, der skal håndteres, for at livet rigtigt kan leves. 
Gennemgående i forfatterskabet er vigtigheden af venskaber og det unge menneskes naturlige behov for at have sunde og stærke relationer at støtte sig til i overgangen fra barndommen til ungdomsliv og voksenliv. I romanen ”Afstanden mellem dig og mig” (2020) er hovedpersonen en stærk pige med et stort psykologisk overskud. Det giver mulighed for at tematisere, at man som ung ikke bare kan lide under mangel på selvtillid, men faktisk også kan slå sig på at have for meget tro på sig selv. Hovedpersonen må sande, at det er hårdere end som så at skulle bo alene uden forældre som 17-årig i 2.g, og skarpt står det, at livet og kærligheden kan gøre ondt, og at det er okay – man skal bare huske at række ud og passe på hinanden. På samme vis står det centralt i ”Det eneste jeg ønsker mig”, at uanset hvor stålsat en trang man som ung kan have til individualistisk udfoldelse, så skabes menneskers værdigrundlag nu engang i samspil med omverdenen.

Beslægtede forfatterskaber

I sine Young Adult-romaner beskæftiger Caroline Ørsum sig på hjertegribende og realistisk manér med tabubelagte emner. Hendes forfatterskab ligner på den måde Sarah Engells, der som Caroline Ørsum også er kendt for sit realistiske ungdomssprog, sine troværdige karakterer og for at beskæftige sig med aktuelle tematikker som digital mobning, ensomhed, sygdom og død. En forfatter som Lise Villadsen skriver som Ørsum også om angst som den store hæmsko for et ungt menneske. Det sker i romanen ”Kvantespring” (2020), hvor hovedpersonen går i gymnasiet, men er så syg af angst, at hendes liv går mere og mere i stå. 
Selv siger Ørsum om det at skrive om unge med ondt i livet: ”Jeg følger meget med i, hvor mange unge, der kæmper med psykiske udfordringer i de her år. (…) Det ligger mig meget på sinde, at der skal være plads til, at vi kan være på forskellige måder og have forskellige grader af overskud.” (Frederik Højfeldt Nielsen: Forfatter i opfordring til unge: Giv dig selv et frikvarter fra virkeligheden. DR.dk, 2018-05-29).
Den amerikanske sværvægter John Green er næsten umulig at komme udenom, når det kommer til psykologisk intelligente skildringer af unge og angst, OCD, sygdom og død – og kærlighed. Mest kendt er nyklassikeren ”En flænge i himlen” (2012), men særligt den nyere roman ”Skildpadder hele vejen ned” (2017) er en oplagt pendant til Ørsums forfatterskab med skildringen af den skæve og stærkt OCD-ramte Aza, der pines slemt af frygten for alskens frygtelige baciller og vira. Bogen giver derfor ligesom ”Wiki over Miss Elises elendige liv” en levende indføring i de udfordringer og kvaler et ungt menneske med angst gennemgår i kampen for et relativt ”normalt” liv. 
Et par eksempler på nyere YA-litteratur om det at være ung og homoseksuel kunne være danske Anika Eibes ”Er du ok, Matthias?” (2017) og amerikanske Becky Albertallis ”Simon versus verdens forventninger” (2016). I begge tilfælde er hovedpersonerne på vej til at springe ud af skabet, og chat på nettet viser sig på forskellig vis at blive en vigtig del i deres proces. Sagen oplevet med pigers øjne får vi med Line Lybeckers roman ”Mere end veninder” (2018), der skildrer et langdistanceforhold mellem en dansk og en amerikansk pige og deres familiers vidt forskellige reaktioner på deres homoseksualitet. 

Bibliografi

Ungdomsromaner

Ørsum, Caroline: Hovedet i skyerne. Høst & Søn, 2009.
Ørsum, Caroline: Siden for evigt. Høst & Søn, 2011.
Ørsum, Caroline: The Killing Lies. Kys, sved og rock’n’roll 1-3. Forum, 2012-2013.
Ørsum, Caroline: Den første freak på månen. Høst & Søn, 2013.
Ørsum, Caroline: Kære dumme døde Vik. Høst & Søn, 2015.
Ørsum, Caroline: Fødselsdagsfesten (Zoom Ind-serien). Høst & Søn, 2016.
Ørsum, Caroline: Dobbeltdaten (Zoom Ind-serien). Høst & Søn, 2016.
Ørsum, Caroline: Wiki over Miss Elises elendige liv. Høst & Søn, 2018.
Ørsum, Caroline & Camilla Wandahl: Venus Fluefanger. Høst & Søn, 2019.
Ørsum, Caroline: Afstanden mellem dig og mig. Høst & Søn, 2020.
Ørsum, Caroline: Det eneste jeg ønsker mig. Høst & Søn, 2021.

Krimi og gys

Ørsum, Caroline: Den røde sofa, Genstart 3. Høst & Søn, 2009
Genstart-serien består af 6 bøger i alt. Bog 1 og 4 er skrevet af Ina Bruhn, mens David Meinke har skrevet bog 2 og 5.
Ørsum, Caroline: Sporene ender, Genstart 6. Høst & Søn, 2010.
Ørsum, Caroline, David Meinke og Ina Bruhn: Ordenen. Høst & Søn, 2011.
Ørsum, Caroline og Camilla Wandahl: Sprækker i virkeligheden – 8 uhyggelige historier fra fantasiens mørke kroge. Forlaget Facet, 2018.
Ørsum, Caroline og Camilla Wandahl: Skygger i skumringen – 8 gys, der fucker med din hjerne. Forlaget Facet, 2019.

Novellesamling

Ørsum, Caroline og Camilla Wandahl: Alt hvad der står i min magt. Høst & Søn, 2020.

Børnebøger

Ørsum, Caroline: Den store lortedag. Gyldendal, 2021. (Læs løs).

Om forfatterskabet

Web

Caroline Ørsum om sit forfatterskab samt information om skriveundervisningsforløb & -workshops.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Caroline Ørsum

Kilder citeret i portrættet

Berth, Anja: Så længe bøsser bliver slået ned, er der behov for mere ligestilling. Vesterbro Bladet, 2009-06-03.
Youtube, 2016-12-16.
Gyldendal Presse: Til anmeldelse – Det eneste jeg ønsker mig. Gyldendal, 2021.