john green
Foto: An Rong Xu / Scanpix

John Green

cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret i 2015 og 2017.
Top image group
john green
Foto: An Rong Xu / Scanpix
Main image
Green, John
Foto: Ton Koene

Indledning

Amerikanske John Green skriver medrivende ungdomsbøger med hjerne og hjerte. Det er bøger, som ikke taler ned til sine unge læsere, men ser dem i øjnene og tager dem alvorligt. Bøger, som tør være både humoristiske, intellektuelle, sarkastiske, litterære, platte, nørdede og dødsens alvorlige. Det er en effektiv cocktail, der har skaffet Green mange trofaste læsere, også blandt et ældre publikum.

 

 

53576788

Blå bog

Født: 24. august 1977 i Indianapolis, USA.

Uddannelse: Bachelorgrad i engelsk og religionsvidenskab.

Debut: Looking for Alaska. 2005.

Litteraturpriser: Michael L. Printz Award, 2006. Edgar Award, 2009. Children’s Choice Book Award, 2013. MtvU Fandom Award, 2014.

Seneste udgivelse: Skildpadder hele vejen ned. Høst & Søn, 2017. (Turtles all the way down , 2017). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. Roman.

Inspiration: David Foster Wallace, Zora Neal Houston, Peter de Vries, F. Scott Fitzgerald.

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Af og til når man læser en bog, bliver man helt besat af den her sære, brændende trang til at sprede budskabet, som om verden er gået i stykker og ikke kan blive hel igen, før alle mennesker på jorden har læst bogen.”
”En flænge i himlen”, s. 38.

John Green blev født i 1977 i Indianapolis, men få uger efter fødslen flyttede familien til Orlando i Florida, hvor Green voksede op med sine forældre og lillebroren Hank. Trods en tryg opvækst i en kærlig og støttende kernefamilie var Greens barndom og ungdom præget af lavt selvværd, usikkerhed og generthed, og han var ofte offer for mobning, hvilket han i sit voksenliv har været en særdeles aktiv modstander af, blandt andet gennem sit uformelle lederskab af internetfænomenet Nerdfighters, der består af selvproklamerede nørder fra hele kloden, som ’kæmper for det fede og bekæmper det ufede’ gennem velgørenhedsprojekter og andet.

Som barn var Green en ivrig læser, og i forlængelse heraf skrev han også en del selv, selvom han ikke på dette tidspunkt gjorde sig nogen forestillinger om at blive forfatter: ”Jeg har altid troet, at det at blive forfatter var ligesom at blive astronaut, at spille i NFL eller noget i den stil. Det forekom mig altid at være en meget urealistisk drøm,” skriver Green på sin hjemmeside (johngreenbooks.com) som svar på et ’ofte stillet spørgsmål’ om hans tidlige forfatterambitioner. Det var først efter college, da Green blev tilknyttet litteraturmagasinet Booklist, at han indså, at det at skrive og udgive bøger var noget, han rent faktisk kunne gøre, hvis han satte sig for at gøre det.

Men selv ikke efter den overvældende succes med sine romaner betragter Green sig som en fuldblodsforfatter. Han ser i mindst lige så høj grad sig selv som vlogger (videoblogger) og fordeler sin tid ligeligt mellem skriverierne og de internetbaserede aktiviteter. Sammen med sin bror Hank etablerede han i 2007 den populære YouTube-videolog VlogBrothers, der siden har affødt adskillige andre internetprojekter.

John Green er gift med kunstformidleren Sarah Urist Green, med hvem han har lavet webserien The Art Assignment. Sammen har parret to børn.

 

Gåden om Alaska

”François Rabelais. Han var digter, ikke? Og hans sidste ord var ’Jeg tager af sted for at finde Et Stort Måske’. Det er derfor jeg flytter. For at jeg ikke skal vente til jeg dør, med at lede efter Et Stort Måske.”
”Gåden om Alaska”, s. 9.

John Greens debutroman, ”Looking for Alaska” fra 2005 (”Gåden om Alaska”, 2006) handler om teenageren Miles ’Prop’ Halter, der forlader hjemstavnen i Florida for at begynde på en kostskole i Alabama. Her får han hurtigt en håndfuld venner, blandt andre værelseskammeraten Chip Martin – som regel blot kaldet Obersten – og den smukke sydstatspige Alaska. Alaska er skarp, sjov, vild og spontan, og selvom hun også er humørsyg, uansvarlig og ofte dødirriterende, kan Miles ikke undgå at blive dybt betaget af hende.

26391148

Den lille klike fordriver tiden med at spille videospil, ryge cigaretter, tale om livets små og store spørgsmål og ’lave numre’, der sætter grå hår i hovedet på skolens pedel Ørnen, som våger over skolen med stor nidkærhed. Fuldstændig ud af det blå rammer tragedien en dag, og elevernes før så bekymringsfri tilværelse ændrer sig for altid. De efterlades i et eksistentielt tomrum, hvor de må forsøge at finde mening i det skete og samtidig holde sammen på sig selv og hinanden.

Bogen består af to dele ­– en del, der foregår, inden tragedien indtræder, og en del efter. I den første del skildres de unge hovedpersoners søgen efter sociale holdepunkter, deres første seksuelle erfaringer og deres håb og drømme for fremtiden. I den anden del fokuserer bogen på, hvordan de unge håndterer det voldsomme afsavn, der opstår, når noget meget værdifuldt tages fra dem. De reagerer med forvirring, skyldfølelse og vrede, men erkender også gradvist, at der måske er lys for enden af tunnelen. 

”Gåden om Alaska” tager livtag med mange af de store spørgsmål, som præger teenageårene, men som mennesket livet igennem søger svar på. Hvad betyder et menneskeliv? Hvad skal man bruge det til? Er der en forudbestemt mening med livet, eller er mening noget, vi hver især skal finde frem til i vores eget liv?

En flænge i himlen

”Jeg tror på, at universet er uhyre tiltrukket af bevidsthed – det belønner intelligens, simpelthen fordi det nyder, at nogen observerer dets skønhed. Og så kan jeg – sådan en lille forgængelig størrelse – da lige vove på at fortælle universet, at det, eller i hvert fald min observation af det, er midlertidig.”
”En flænge i himlen”, s. 236.

”The Fault In Our Stars” fra 2012 (”En flænge i himlen”, 2012, filmatiseret 2014) er John Greens hidtil største romansucces. I den møder vi den 16-årige Hazel Grace, der er diagnosticeret med uhelbredelig cancer i skjoldbruskkirtlen og lungerne. Da Hazel en dag møder den charmerende Augustus (Gus), mærker de begge en øjeblikkelig tiltrækning. Men er der plads til kærligheden, når man er døende? Er det fair at indlede et forhold til en fyr, når man i virkeligheden blot er en tikkende bombe, der når som helst kan gå af og såre alle omkring en?

29560749

For at lære hinanden bedre at kende læser Augustus og Hazel hinandens yndlingsbøger – Gus’ en romanserie, der bygger på et computerspil, og Hazels en roman om en kræftramt pige af en obskur hollandsk forfatter, som ingen rigtig husker længere. Romanen ender frustrerende uforløst midt i en sætning, men selvom Hazel har skrevet talrige breve til forfatteren for at forhøre sig om karakterernes videre skæbne, har hun aldrig fået svar.

Det lykkes imidlertid for Gus at finde frem til forfatteren, og han arrangerer med hjælp fra Genie-fonden en tur for ham selv og Hazel til Holland, så Hazel kan møde sit idol. Turen kommer dog ikke til at gå helt som forventet og byder på flere både behagelige og mindre behagelige overraskelser. 

”En flænge i himlen” er en på mange måder forfærdelig historie med unge mennesker, der kæmper en benhård kamp mod kræft, får amputeret syge lemmer og organer og i sidste ende ofte mister livet til sygdommen, mens forældrene må gennemleve den ultimative tragedie at begrave deres egne børn. Men i alt det dystre vokser også humor og livsglæde og den vigtige erfaring, at livet ikke kun skal måles på kvantitet, men også kvalitet. Når ens dage er talte, tæller hvert minut.

Paper Towns. Historien om Margo & Q

”Det der en papirby. Jeg mener, kig på den, Q: Se alle de lukkede veje, alle de veje, der bare fører ind i sig selv, alle de huse, der er bygget til at falde fra hinanden. Alle de papirmennesker, der bor i deres papirhuse, hvor de brænder deres egen fremtid for at holde varmen.”

I ”Paper Towns” fra 2008 (”Paper Towns. Historien om Margo & Q”, 2014) møder vi den halvkiksede high school-elev Quentin ”Q” Jacobsen, som siden barndommen har været forelsket i den uregerlige og eventyrlystne nabopige Margo. Som børn var de venner, men i skolen tilhører de hver deres gruppe. Margo hænger ud med de seje og populære og er kæreste med skolens baseballstjerne, mens Q må nøjes med at fordrive tiden med de nørdede internet- og videospilsjunkier Ben og Radar.

51381696

Men et par uger før den store prom night og afslutningen på high school bliver alting vendt på hovedet. Margo kravler en sen aftentime ind af vinduet hos Q og inviterer ham med ud på et udspekuleret hævntogt rundt i Orlando-forstaden Jefferson Parks gader for at få ram på alle dem, der har gjort hende uret, blandt andre hendes utro kæreste og løgnagtige bedste veninde. Dagen efter er Margo forsvundet. Det er ikke første gang, Margo er løbet hjemmefra, og hendes forældre har efterhånden mistet tålmodigheden med hende. Men ikke Q. Han er overbevist om, at Margo har efterladt en række ledetråde til ham, og sammen med Ben og Radar sætter han sig for at finde frem til Margo og kalde hende tilbage fra hendes skjul.

Men vil hun i det hele taget findes? Og hvorfor er hun egentlig løbet hjemmefra? På jagt efter eventyr eller fordi tilværelsen i den lille Orlando-forstad var blevet uudholdelig? Er hun overhovedet stadig i live, eller har hun taget livet af sig selv? At finde Margo viser sig at være noget af en opgave, som sætter vennernes loyalitet over for hinanden på en alvorlig prøve, samtidig med at Q opdager nye sider af sin barndomsven, som han ikke vidste eksisterede.

”Paper Towns” stiller spørgsmålet om, hvor godt vi egentlig kender vores medmennesker. Hvor meget er et udtryk for, hvordan en person ’virkelig’ er, og hvor meget er vores egne forestillinger og forventninger, der udfylder de huller af uvidenhed, vi har? 

Endnu en Katherine

”Når det handler om piger (og det gjorde det tit for Colin), har alle deres egen type. Colin Singletons type var ikke fysisk, men sproglig: Han kunne godt lide Katheriner.”
”Endnu en Katherine”, s. 22.

Hovedpersonen i John Greens anden roman, ”An Abundance of Katherines” (”Endnu en Katherine”, 2015), fra 2006 er Colin Singleton, og han er vild med piger, der hedder Katherine. Faktisk så vild, at han kun involverer sig med piger, der bærer netop det navn, stavet på netop den måde, og ved romanens begyndelse er han lige blevet dumpet af Katherine nr. 19, som han har dannet par med i et år.

51684516

Bruddet kommer på et ubelejligt tidspunkt. Colin har nemlig lige afsluttet high school og er i eksistentiel vildrede. Med en IQ over 200 føler han, han bør gøre noget af betydning med sit liv. Men hvad? For at blive klogere på tilværelsen og kurere kærestesorgerne tager Colin på roadtrip med vennen Hassan. De når dog ikke længere end til flækken Gutshot, Tennessee, hvor de møder Lindsey og hendes familie og venner. Her tilbringer de det meste af sommerferien, og det bliver en berigende og begivenhedsrig oplevelse for de to venner.

Colin er tiltrukket af Lindsey, der sætter mere pris på hans nørdede indfald end de fleste andre, men er tiltrækningen gengældt, og er Colin klar til at tage springet væk fra stien med de mange Katheriner?

”Endnu en Katherine” handler om at finde ind til sin egen kerne og være den, man er, selvom det oftest er meget nemmere bare at følge strømmen – om at finde et formål med det hele, som passer til den, man er, og de ønsker og håb, man har. Den handler om, at det at finde en retning og en mening i livet kan virke ekstra svært, når man socialt er en outsider, der ikke rigtig synes at passe ind nogen steder. Men ægte venskab og kærlighed opstår, når man er tro mod sig selv og samtidig respekterer andre for det, de er. Det opstår, når man holder op med at spille roller og er ærlig over for sig selv og over for sine medmennesker.

Et andet vigtigt aspekt af romanen er påpegningen af, at fremtiden ikke er skrevet, og at man som ung har utrolige muligheder for selv at være med til at bestemme, hvad fremtiden skal byde på. Især hvis man tør frigøre sig fra normerne.

Skildpadder hele vejen ned

”Jeg lagde mobilen på mit natbord og trak dynen helt op over mig. Jeg tænkte på den store himmel over Davis og dynens vægt over mig. Jeg tænkte på hans far og min. Davis havde ret: Før eller siden forsvinder alle.”

”Skildpadder hele vejen ned”, s. 86.

Turtles All the Way Down” fra 2017 (”Skildpadder hele vejen ned”, 2017) er John Greens første roman i fem år efter megasuccessen ”The Fault in Our Stars”. Den handler om teenagepigen Aza Holmes, som bor i storbyen Indianapolis. På mange måder er Aza en helt normal 16-årig pige med gode venner og gode karakterer i skolen, men hun er også en meget bekymret pige, der har mistet sin far på tragisk vis og lider af OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand), herunder især mysofobi, dvs. frygten for snavs, urenheder og bakterier.

53576788

En dag forsvinder den politieftersøgte byggemogul og mangemilliardær Russell Pickett sporløst. Da Aza er barndomsven med en af Picketts to sønner – og da der udloves en dusør på 100.000 dollar for oplysninger, der kan føre til Picketts anholdelse – sætter Aza og hendes veninde Daisy sig for at lege detektiver og forsøge at opklare sagen. Men Azas genforening med barndomsvennen Davis skaber gnister mellem de to, der indleder et forhold, og snart står det klart for Aza, at alle måske ville være bedre tjent med, at Davis’ far ikke blev fundet.

Aza er glad for Davis, men hendes sygdom gør det svært at håndtere pludselig at skulle have en kæreste, og også venskabet til Daisy sættes på en hård prøve undervejs, hvor sygdommens greb om Aza strammer til og skaber et nedadgående tankekaos i hovedet på den stakkels Aza.

OCD og de forskellige udtryk, som denne lidelse kan have, fylder meget i ”Skildpadder hele vejen ned”, og i den forstand er det en meget personlig bog for Green, der det meste af sit liv har kæmpet med netop denne lidelse. Romanen viser med al ønskelig tydelighed de udfordringer og begrænsninger, som lidelsen indebærer. Den viser, hvordan en overdreven frygt for mikrober hurtigt kan vinde over lysten til og behovet for nærvær med andre mennesker. Men som med Greens bøger generelt behandler den sit alvorstunge emne med en god portion humor og en tro på, at der altid er en vej ud af mørket. Man skal bare lige finde den.

 

Genrer og tematikker

I John Greens romaner er det unge outsidere, der indtager hovedrollerne – de socialt skæve og ofte lidt kejtede eksistenser, der ikke passer ind i mængden og i stedet søger tilflugt i bøger, i computerspil og blandt andre outsidere. Unge, som trækker sig fra det store fællesskab og i stedet danner egne små fællesskaber. Men at karaktererne er upopulære, gør dem på ingen måde uinteressante. Greens outsidere er skarpsindige, intellektuelle og sjove bekendtskaber, som ikke skal betragtes som ofre, alene fordi de ikke følger strømmen.

Greens romaner rummer ofte en udtalt dobbelthed. De skildrer hovedpersonernes sorgløse tilværelse i en let og humoristisk tone, men konfronterer samtidig personerne med mørke, tragiske hændelser, der tvinger dem ud i alvorlige kriser, men også gør dem stærkere og klogere på livets beskaffenhed. Uskyldige temaer som venskab og kærlighed blandes med mere dunkle temaer som død, selvmord og sygdom.

I den henseende kan flere af Greens romaner – ikke mindst ”En flænge i himlen” – betragtes som eksempler på bøger i den såkaldte ’sick lit’-genre, som er en genre inden for ungdomsbøger, der er dukket op i løbet af de seneste 10-15 år. Genren er blevet kritiseret for dens hårdkogte og ufiltrerede præsentation af depression, selvskade, sygdom, død og sex og dermed for at være moralsk uansvarlig over for dens unge læsere. Greens respons på kritikken har været ganske klar: ”Jeg er træt af voksne, der fortæller teenagere, at de ikke er kloge, at de ikke kan læse kritisk, at de ikke er dybsindige.” (Patrick: John Green: ’I’m tired of adults telling teenagers that they aren’t smart’. The Guardian, 2013-02-27).

Greens bøger kræver netop eftertænksomhed. De udfordrer læseren og sætter ikke nogen umiddelbare grænser for, hvad man kan skrive om til teenagere, og hvad de er for unge til at kunne håndtere.

Beslægtede forfatterskaber

Sammen med David Levithan skrev John Green i 2010 romanen ”Will Grayson, Will Grayson”, og der er mange ligheder i stil og tone. Levithan har blandt andet skrevet den eksperimenterende ”Hver dag”, hvor hovedpersonen hver dag vågner op i en ny persons krop. Når Green skriver om teenagekærlighed, kan han desuden minde om E. Lockheart og Sarah Dessen.

Med hensyn til tematiseringen af sygdom og død blandt unge er der som nævnt opstået en hel genre omkring dette – ’sick lit’. En af genrens eksponenter er Jenny Downham. Hendes ”Før jeg dør” handler om en kræftsyg 16-årig pige, der forsøger at komme igennem en liste med ting, hun gerne vil opleve, inden hun dør. Megan Bostics ”Never Eighteen” har et lignende udgangspunkt med den 17-årige leukæmiramte Austin, der er forelsket i sin veninde og sætter sig for at erklære sin kærlighed, inden tiden løber ud.

Tendensen til at kredse om meget dystre og alvorlige temaer genfindes hos en lang række forfattere af ungdomsbøger. Hos Laurie Halse Anderson, som har skrevet romaner som ”Tavs tale” og ”Vinterpiger”, tematiseres blandt andet voldtægt, familietraumer og spiseforstyrrelser. Gayle Formans ”Hvis jeg bliver” handler om en ung pige, som svæver mellem liv og død efter et trafikuheld, og Stephen Chboskys ”Fordelene ved at være en bænkevarmer” om en følsom dreng, der forsøger at komme sig efter sin vens selvmord. Fælles for bøgerne, inklusive John Greens, er imidlertid, at de trods de dystre temaer er varme og livsbekræftende historier, der i virkeligheden handler meget mere om livet end om døden.

Bibliografi

Romaner

Green, John:
Gåden om Alaska. Høst & Søn, 2006. (Looking for Alaska, 2005). Oversat af Nanna Gyldenkærne.
Green, John:
Will Grayson, Will Grayson. Dutton Books, 2010.
Green, John:
En flænge i himlen. Politikens Forlag, 2012. (The Fault In Our Stars, 2012). Oversat af Nete Harsberg.
Green, John:
Paper Towns. Historien om Margo & Q. Høst & Søn, 2014. (Paper Towns, 2008). Oversat af Nanna Gyldenkærne.
Green, John:
Endnu en Katherine. Høst & Søn, 2015. (An abundance of Katherines, 2006). Oversætter: Nanna Gyldenkærne.
Green, John: Skildpadder hele vejen ned. Høst & Søn, 2017. (Turtles all the way down , 2017). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt.

Om forfatterskabet

Links

Med information om forfatteren og bøgerne og svar på tonsvis af spørgsmål fra læsere.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på John Green