Det er ikke sådan ligetil at sætte Klas Östergren i bås med andre forfattere. Der er noget særligt Östergrensk over hans fortællestil, og det er denne særegenhed, der har været med til at positionere ham som en af Sveriges vægtigste forfattere. I en dansk kontekst er det endnu sværere: ”Klas Östergren er født 1955 og er en mandlig forfatterskikkelse, som ikke rigtigt findes på den danske scene - den indlysende, favnende generationsforfatter fra de årgange, der kom for sent til 1968. Sådan som nordmændene har Lars Saabye Christensen (født 1953), og finnerne har Kjell Westö (født 1961).” (Joakim Jakobsen: Tilbagelagt fremtid. Weekendavisen, 2019-04-12).
Som Östergren har Lars Saabye Christensen en forkærlighed for outsiderne i samfundet, som man eksempelvis ser det i hans romaner ”Herman” (1989) og ”Maskeblomstfamilien” (2004). Saabye Christensen ynder også at bruge litteraturen til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, og hvad der er løgn, som Östergren især gør det i ”Gangsters”.
Kjell Westö skriver om de store samfundsomvæltninger, der fandt sted i løbet af det tyvende århundrede – ikke bare i Finland, men også i resten af verden. Han forholder sig udtalt kritisk til ulighed i samfundet, en tone, som også kan spores hos Östergren. Selv om han ikke er udtalt samfundskritisk i sine romaner, tegner Klas Östergrens fascination af samfundets randeksistenser en kritik af det konforme: ”Konsekvensen ved homogene samfund er, at man bliver bange for at miste lejlighed og job. Når man bliver bange, bliver man også fej. Samfundet bliver stille og brydningsløst, og kreativiteten lider under det. Man kan tænke anderledes, når man lever marginalt. Mærkeligt nok giver det en frihed til ikke at tænke på karriere og forbrug, en frihed til ikke at tænke med strømningerne. Derfor er marginale grupper kunstnerisk interessante.” (Joakim Jakobsen: Tilbagelagt fremtid. Weekendavisen, 2019-04-12).