Som et vildt ridt gennem efterkrigstidens Sverige fortæller Klas Östergrens gennembrudsroman ”Gentlemen” fra 1980 (”Gentlemen”, 2006) historien om brødrene Morgan – et sæt excentriske eksistenser i Stockholms kreative klasse, der lever fra bar til bar, vers til vers og eventyr til eventyr.
I 1979s mørke og kolde forår har fortælleren Klas Östergren barrikaderet sig i Henry og Leo Morgans lige så mørke og iltfattige herskabslejlighed. Han er alene, kronraget og plaget af en hjernerystelse, men dog fast besluttet på at skrive et epos om Morgan-brødrene – hans forsøg på at fastholde de to, der nu er forsvundet sporløst. Et år tidligere kendte han ingen af dem, men i løbet af tiden fra han møder Henry til det trøstesløse forår, har Klas’ liv og eksistens spundet sig tæt om brødrene.
Da Klas møder Henry, har der været indbrud i hans lejlighed, og den unge forfatter ejer bogstavelig talt ingen ting – han er ingen – udover en skrivemaskine og nogle få værdiløse genstande. Han tøver derfor ikke, da jazzpianisten Henry Morgan tilbyder ham at flytte ind hos sig. Henry er en impulsiv og optimistisk gentleman, som viser sig at have et liv som både spion, kontorist i London og forsmået hanrej bag sig, selv om han blot er i midten af 30’erne. Efter nogle glade måneder i lejligheden, hvor Henry arbejder på sin musik, når han ikke bogstavelig talt graver efter guld i kælderen, og Klas skriver en pastiche over August Strindbergs ”Röda rummet”, dukker Henrys bror Leo op.
26231019
Leo er Henrys modsætning – en tænksom poet, som med tiden er blevet nihilist og kommer direkte fra en indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Hvor Henry er en ”handlingernes og håndgribelighedernes mand” (s. 259), har Leo netop befundet sig i en katatonisk tilstand – lammet og lukket af fra omverden.
Persongalleriet er fyldt med eksistenser fra alle lag i det svenske Folkhemmet, som tipskongens datter, der kører bil vildere end en rallykører, Werner Hansson, der er besat af forsvundne menneskers skæbner, Henrys kæreste, den elegante Maud og den mystiske W.S., som på mistænkelig vis gentagne gange dukker op i de andres liv.
Siderne stråler af generøs fortælleglæde, og som læser får man serveret en lang række fortællinger fra Henry og Leos liv. Men selv om romanens Klas skriver alt ned, står det ved slutningen klart, at han stadig ikke ved, hvem brødrene er.