”Jeg har levet med Ibsen siden 1987. Og jeg har faktisk i mange år haft en idé om at ville skrive om hende her Hilde Wangel, en meget kompliceret kvinde. Og så dukkede det her projekt op.” (Joakim Jakobsen: Tilbagelagt fremtid. Weekendavisen, 2019-04-12). Sådan forklarer Ibsen-oversætteren Klas Östergren, hvorfor han valgte at skrive en hel roman om bipersonen Hilde Wangel, der optræder i Henrik Ibsens dramaer ”Fruen fra havet” og ”Bygmester Solness”.
”Hilde” fra 2019 (”Hilde”, 2019) er en del af projektet Ibsen Nor, som er et tværskandinavisk samarbejde mellem forlagene Natur & Kultur, Oktober og Rosinante. Hvert forlag har bedt en forfatter skrive om en af Henrik Ibsens karakterer. Det er udover ”Hilde” blevet til romanerne ”Henrik” af Vigdis Hjorth og ”Nora” af Merete Pryds Helle.
47003148
I ”Hilde” hiver Klas Östergren den unge pige Hilde Wangel frem fra birollelisten og sætter hende midt på scenen. Hun er blevet en voksen kvinde, som i 1920’erne har taget arbejde på et nordisk rejsebureau i Berlin. Her lever hun en tilfreds tilværelse, indtil hun en dag – midt i Tiergarten – rammes af et voldsomt angstanfald. Flere følger, og hendes chef foreslår hende at kontakte psykiateren Dr. Liebig. Det gør hun, og på hans briks underlægger hun sig den på den tid moderne terapiform, Sigmund Freuds psykoterapi. I timerne i Dr. Liebigs konsultation fortæller hun nu om sin barndom med stedmoderen Ellida (som vi møder i ”Fruen fra havet”) og senere om hendes forhold til Bygmester Solness, der får en meget dramatisk udgang.
Östergren lægger Hilde Wangel på briksen og lader hende fra psykoanalytikerens konsultation kaste nyt lys over Ibsens stykker – særligt fint gøres dette, når Dr. Liebig lader Hilde forholde sig til moralske problemstillinger fra andre Ibsen-stykker, f.eks. ”Et dukkehjem”. Dr. Liebigs rapport over patienten Hilde indgår også som en del af romanen. Her reflekterer han over den viljestærke kvinde, hvad hun kommer af, og hvorfor det hele kunne føre til hendes sammenbrud.
På trods af sin modstand over for metaromaner har Klas Östergren endnu engang – præcis som med ”Gangsters” – skrevet en metaroman, som bruger af Ibsens stof men også bidrager med nye lag til ”Fruen fra havet” og ”Bygmester Solness”.