Enebørn

Citat
"Da jeg er færdig med at tale med Karoline, ringer jeg hjem til Malene, selvom jeg ved, at hun er i Berlin, og så fortæller jeg telefonen om, hvor dårlig jeg synes, han var i sengen, hvor irriterende det var, at han altid ville have mig til at interessere mig for ting, som jeg slet ikke syntes var spændende, og hvor latterligt jeg altid syntes, det var, når han købte bluser til mig i Illum. Sådan nogle konede nogle, som jeg altid i smug byttede dagen efter.”
”Kost og logi” i ”Enebørn”, s. 11-12.

Det sære i det nære kunne være undertitlen på Anja Otterstrøms debut, novellesamlingen ”Enebørn” (2010). I de 19 noveller kiler bizarre handlinger, uventede begivenheder og groteske situationer sig ind i de forhold, som bogens karakterer indgår i – om det er parret, der under en gåtur langs havet er vidner til et besynderligt hærdelsesritual af spædbørn; manden, der ikke kan få sin sovesofa med fra sit fremlejede værelse, og hvis kæreste vil have ham til at sige noget ”juridisk” til udlejeren; eller kvinden, der lader en fremmed mand hænge et portræt af ham og sin afdøde mor op på hendes stuevæg, fordi det var morens sidste ønske.

Samlingens første novelle ”Kost og logi” er et tydeligt eksempel på menneskers indimellem uforklarlige omgangsformer. Her opdager en ung kvinde, at den ekskæreste, hun netop har slået op med, gemmer sig i hendes lejlighed. I stedet for at afsløre ham og sende ham væk, lader hun ham sidde i hjørnet bag lænestolen, mens hun ser tv og bagtaler ham over telefonen. Selv om hun nyder at pine ham med saftige detaljer om opfundne romancer, kan hun alligevel ikke lade være med at stille kiks og forloren skildpadde frem til ham, og da han en aften er forsvundet fra sin plads i hjørnet, er det ikke lettelsen, der overmander hende. Nej, hun er nærmere skuffet over, at han er gået sin vej uden at sige noget.

28211422

I titelnovellen resulterer en mors manglende situationsfornemmelse i en konflikt, da hun fortæller sin voksne datter, der netop har fået foretaget en abort, at hun selv bortadopterede datterens lillebror væk. Morens åbenhjertighed åbner ikke op for den kommunikationskanal, hun ønskede, men skaber en endnu større kløft mellem mor og datter.

Alle novellerne i ”Enebørn” tager livtag med forskellige menneskelige relationer, og de komplikationer der følger med – ofte med et absurd twist i handlingen. Novellerne er korte og stilen minimalistisk og ligefrem, skrevet overvejende i enkle hovedsætninger. Der er få miljøskildringer, og i stedet beskriver den skiftende fortæller mere situationer end personer eller omgivelser. Det er begivenhederne og karakterernes handlinger, der er det vigtige. Selv om novellernes miljø sjældent skildres udførligt, går Rødovre som location igen samlingen igennem. Den præcise udpegning af byen som handlingssted står i kontrast til, at karaktererne ofte er navnløse og generelt fremstår anonyme.