"Jeg vil ikke være med mere," siger Svend, da han ser mændene fra landsbyen hjemme på Sjælland té sig som glubske vilddyr i Estland. Tiden er 1219, Kong Valdemars hær har netop besejret esterne, og Svend er draget med hærfolkene ind i skoven for at plyndre.
Selv var Svend kun en lille dreng, da hans egen far blev dræbt, og hans mor og søster blev bortført af slavejægere østfra. Hjemme i Danmark har han lovet at løskøbe trællepigen Nena og hendes mor Aja, som er det tætteste han har på familie, og nu oplever han sig selv i færd med at plyndre og ødelægge andre menneskers liv.
20476532
Det hele kortslutter, og Svend siger fra. I det hele taget er han lidt af en helt i de tre bøger, Som landet lå, Skjult af skoven og Ravnens skrig - men en meget menneskelig én. Som seriens andre personer har han ting, han skammer sig over, og hemmeligheder, han må være alene om at bære. Han er langt fra at være fejlfri, men han har en drøm om noget bedre, som hjælper ham med at finde vej.
Først fører vejen dybt ind i de estiske skove, hvor han møder både blindt had og stor kærlighed. Svend har meget, han kan lære fra sig, om både landbrug og jagt, men han har også meget at lære af esternes respekt og omsorg for alt levende i naturen.
Og jo, selvfølgelig har Olsen helt styr på, hvordan man byggede og boede og spiste og drak i middelalderen, ikke bare i Danmark, men også i Estland - og minsandten om ikke Svend og hans rejsefæller på hjemturen til Danmark opholder sig en tid i Lænekær i Sverige - på et sted, hvor der i dag ligger et lille rødt træhus, hvor der hver sommer sidder en forfatter ved navn Olsen...
"Mennesker er mennesker, om de er døbt eller ej." Sådan siger Stimanden, som er et af de mennesker, der har taget sig af Svend i hans barndom, og fællesskabet mellem mennesker er den varme, røde tråd, der går gennem de tre bøger.Venskabet har umådelig betydning sammen med det, at man kan finde en ny familie, når man har mistet den, man er født ind i.
Over for fællesskabet står angsten og mistilliden til dem, der er anderledes. Som Olsen i andre af sine bøger siger, at der ikke er grund til at være bange for ulvene eller grund til at frygte jætterne, tager han her fat på modviljen mod de fremmede. Af Stimanden og livet lærer Svend, at man hverken skal lade sig styre af gud eller fordomme, men lytte til sig selv og handle, som man selv mener er bedst.
Og det lykkes Svend at følge sin vej og skabe et liv sammen med en lille flok af dem, der tidligere har været underkuede og foragtede: trælle, hedninge og fremmede. "Vi kan noget, ingen andre kan", siger han sidst i seriens tredje bind. "Vi er frie her i skoven."