- Illustrator: Kirsten Hoffmann.
Fra bogen: Lulli, Andy og kærligheden
Sideløbende med børnebøgerne har Birkeland også skrevet bøger for unge.
Kald mig bare Viggo handler om en 16-årig drengs første generte forelskelse. Viggo længes efter at opleve de ting med pige, som han tror, kammeraterne oplever.
Han er varm på Anja. Men han, der ellers kan snakke som et vandfald, går helt i baglås, når han står overfor pigen. Han snubler over cykelstativet, bliver tom i hjernen og tør i halsen.
Efter utallige tilløb får han endelig Anja med ud at cykle - og heldigvis kan Anja hjælpe den usikre Viggo lidt på gled.
Bogen er fortalt i hæsblæsende tempo med komiske optrin og sjove bemærkninger. Samtidig fortæller Birkeland om forelskelse, så mange unge vil kunne genkende Viggos tanker og følelser.
I nogle af sine bøger inddrager Birkeland også de voksnes problemer.
Om Ken handler om en dreng, som bliver forfulgt, fordi han er "anderledes". Kens mor flytter sammen med en ny mand, og ved flytningen kommer Ken i en ny skole. Selv om han går i 8. klasse er han en lille splejs, som også har sit udseende imod sig. Ken er så vant til at blive mobbet, men ved flytningen bliver det helt galt.
En dreng, som har taget Ken under sin "beskyttelse" lokker ham med på et øltyveri. Til sidst bliver det hele for meget for Ken, og han flygter hjemmefra.
Birkeland giver en fin skildring af både den sårbare Ken og hans fortravlede mor, som så gerne vil have den nye familie til at fungere. Bogen behandler alvorlige problemer; men man aner et lille håb for Ken.
I Røverne stilles indirekte spørgsmålet: hvem er røverne i samfundet?
Da den 40-årige Gregers bliver fyret fra sit arbejde i firmaet Vupti-bo, begynder hans - og familiens - liv at gå i stykker. Trods en alvorlig erhvervssygdom har han arbejde flittigt. Nu føler han sig kasseret. Samtidig hører familien mange bemærkninger om dovne arbejdsløse.
Gregers bliver besat af tanken om hævn og planlægger et bankkup. Samtidig bliver sønnen Tim klar over, hvad der foregår med ham. Bogen har en overraskende slutning.
Birkeland prøver altid at finde en optimistisk slutning på sine bøger. Også i de alvorlige bøger forsøger han at finde i det mindste et lille håb for sine personer.
Birkeland siger selv: "Jeg ser det for mig som et langt jernrør, og ude for enden skal der brænde, om ikke andet så i hvert fald et lille lagkagelys".