Cykelmyggen Egon var FQMs billed- og børnebogsdebut. Han var dengang særlig kendt som satirisk tegner ved Information, bl.a. med tegneserien Generationen, der jokkede sig selv over tæerne i starten.
Men selvom FQM tegnede historien om cykelmyggen med sit første barn på skødet, så var det ikke kun det at få barn, der satte ham i gang med at lave en billedbog. Allerede som 17-årig lavede han en fuldt færdig billedbog om små dyr i græsset. Men den findes kun i et unikaeksemplar.
På mit spørgsmål, om Cykelmyggen Egon er selvbiografisk, siger FQM, at det er den vel ikke direkte, selvom den selvfølgelig i en vis forstand er selvportrætterende. FQM ville netop ikke flyve (gå på gymnasium), han ville cykle (spille på trommer).
Men ellers er bogen set med FQMs egne øjne nok så meget en parafrase over de historier, han var optaget af som barn. Og med sin særlige tilknytning til svensk kultur (hans mor er svensk) er Elsa Beskow idealet. Men også John Bauer, med den tætte, sansede skildring af svensk natur, hører med, og Pippi Langstrømpe, som rebellen, der gør lige hvad der passer hende.
Det spændende ved det moderne eventyr er netop, at FQM lader den charmerende og uforfærdede cykelmyg færdes i et betagende eventyrunivers. Der hviler en Elsa Beskow-stemning over billederne med deres oplevelse af skoven som en fortryllet verden.
Det virker også meget naturligt, at kålormen fra Alice i eventyrland - en anden af barndommens bøger - også er med. Hvordan er det, du kommer masende, knægt. Har du overhovedet ingen respekt for folk, der har optrådt i verdens bedste børnebog, vrisser den, da Egon kommer vandrende.
Egon er lidt i familie med folkeeventyrets ukuelige helt. Han lader sig ikke slå ud, hverken da hans racercykel bliver smadret, eller da hans job hos bierne må slutte. I stedet stopper han det omrejsende loppecirkus. Hvis De har brug for en altmuligmand med hårde muskler, sagde han til cirkusdirektøren, så har De fundet den rigtige mand, og så fik Egon arbejde.
Men han ender jo som dødsdromkører - på cykel - i cirkusset. Når man ser ham sidde glad og velfornøjet ved sin beboelsesvogn på det sidste billede, kan man ikke undgå at tænke på det selvbiografiske.
For FQMs gods på landet er en skurvogn, der står på Glænø. Det er der, han tager hen når han skal skrive og tegne sine børnebøger eller gøre sine - i øvrigt videnskabeligt anerkendte - iagttagelser om klydens liv og færden.