Slår en bog først an, så skal den bare køres hele tiden, så der skal være mad i den

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

Er der en sammenhæng mellem FQMs musik og billeder? "Ja, det skulle der jo gerne være, men det er jo ikke sådan, at man går rundt og tænker, at nu spiller jeg en Egon," siger han.

Selvom der vel ikke er tale om direkte sammenlignelige størrelser, kan man godt sige, at FQMs billeder og musik ligner hinanden i deres brogede og frodige sammensathed.

I Bazaars musik mødes den klassiske musik og musikken fra Balkanlandene med den tyrkiske musik og afrikanske og sydamerikanske rytmer. I FQMs billeder mødes billedmæssige udtryk mange steder fra. I Olga og kedsomheden og Snudens ABC tegner han billeder, der har lidt af synsindtrykket fra basarens brogede, tætte mylder over sig.

FQM fortæller selv, hvordan han har ladet sig inspirere af de østerlandske miniaturers halvvejs flade, halvvejs naturalistiske måde at bygge perspektiver og landskaber op på. Her synes han, det lykkes at få en malerisk smuk og rolig enhed ud af vrimlebilleder med mange fortællende detaljer.

© Illustration: Flemming Quist Møller
Copyright:
Illustration: Flemming Quist Møller

FQMs store forbillede er Ustad Melimet Slah Kalem, hvilket betyder: Mesteren med den sorte pen. Hver gang, han er i Tyrkiet - og det sker ofte - må han hen i Topkapis samlinger for at se, om mesterens tegninger er udstillet.

Men ellers har han bunker af bøger derhjemme, ikke kun østerlandske miniaturer, men også moderne kunst, afrikanske masker og meget andet. Når han er i gang med en opgave, kører han billederne igennem i sin egen bogsamling for at hente ideer og inspiration, for "det man lærer af, er at abe efter og hugge ideer," siger han og fortæller om sine mange rejser som rytmetyv på Balkan, i Østen, på Cuba, i Afrika.

Kigger man nærmere efter i Olga og kedsomheden, ser man, at FQM arbejder med 3 forskellige billedplaner.

Det ene illustrerer historien - det er det, der lægger sig op ad teksten. Det andet kan man kalde landskaberne. Her kommer rejseskitserne, og det er også her, FQM citerer sig selv (Snuden optræder f.eks. forklædt som H.C. Andersen, skrivende på ikke En digters basar, men En flippers bazaar!), ligesom han har alle bifigurerne og sidehandlingerne med (bl.a. nissen, bamsen og sejlskibet). Endelig er der det tredje billedplan med de kubistiske elementer, der rent visuelt holder billederne sammen.

Snudens ABC er lavet efter det samme princip. Kun har der her været mere at holde sammen på end i Olga, fordi hvert opslag ikke blot har et par rimede strofer, men rummer helt op til 6 forskellige historier, der skal illustreres.

Der er masser af gods i billederne i ABC´en. Og det skal der også være i en børnebog, synes FQM. "Det er vigtigt, at billeder i en børnebog er fortællende. For man ved jo, at slår en bog først an, så skal den bare køres hele tiden, så der skal være mad i den."