Steen Steensen Blicher var Jeppe Aakjærs helt store helt og foregangsmand, og i hans fodspor gik han, da han – ligesom Johannes V. Jensen i øvrigt – forsøgte at gøre sig til talsmand for en særlig jyskhed. Han redigerede således antologierne ”Jydsk Stævne” og ”Fræ wor Hjemmen” i 1902 og skrev i øvrigt ”Steen Steensens Livstragedie i Breve og Aktstykker”, et 3-bindsværk om helten, der udkom i 1903-04.
Tematisk lod Aakjær sig inspirere af Blichers ofte indviklede familie- og fortrængningshistorier, som blev iscenesat på baggrund af et miljøs inkompetencer, hvad angår følelsesudladninger. Formelt lod han sig inspirere af den kendte blicherske form, hvor et øjenvidne og en eksplicit fortæller – der tilfældigvis kommer forbi – bliver katalysator for hele dramaet.
Eftersom Jeppe Aakjær var barn af en så brydningsfuld tid, hvad angår nye samfundsformer og ny videnskab, skete der også en masse på den filosofiske front, som det var svært ikke at lade sig beånde af. Friedrich Nietzsche agiterede for Guds død, hvilket Jeppe Aakjær som nævnt langt hen ad vejen var med på, ligesom Sigmund Freud afslørede mennesket som et ufornuftsmenneske styret af drift. Navnlig sidstnævnte kan man finde inspiration fra i forfatterskabet.
Af nyere kunstnere, der har ladet sig inspirere af Aakjær, er Pia Juul værd at nævne. I sin digtudgivelse ”Avuncular” fra 2014 digter hun til og om sin poetiske forfader – eller onkel som alle inspirationskilderne går for – via citeringen af ”Stille, hjerte, sol går ned” på allerførste side, samt portrættet af ham på forsiden.
Derudover har der været tydelige dønninger i musikken, hvor så alsidige kunstnere som Savage Rose, Stig Møller og Lars Lilholt Band har lagt sange til hans digte.