Jeppe Aakjærs roman ”Jens Langkniv” udkom i 1916 og har mindre af det politiske islæt, som hans tidligere udgivelser bar præg af. Man fornemmer en social indignation i hyldesten til hyrden og i beskrivelsen af landarbejderens barske kår. I ”Jens Langkniv” er Jeppe Aakjær imidlertid vendt tilbage til sin ungdoms interesse for gamle myter og folkesagn, så her står det anderledes mildt til. Ikke mindre levende dog.
Jens Langkniv er det danske modstykke til Robin Hood. En slags social oprører der på den jyske hede kæmpede mod tyske landsknægte og danske medløbere. Historierne om ham er mangfoldige, men denne er den mest sejlivede af dem. I andre sagn er han en rå børste, en morder og forbryder – men her er han en helt, og Aakjær giver os den malende – ofte med socialrealistisk præg – heltehistorie fra start til slut.
22522450
Den lille Jens voksede op i 1600-tallet hos sin fattige mor, som han elskede højt trods sin vilde og oprørske natur. Han blev kæreste med Laura, degnens smukke datter, men eftersom degnen ikke mente, at den fattige Jens var god nok til hende, tog han hævn ved at angive Jens’ mor som heks.
Jens følte sig derfor nødsaget til at dræbe degnen, hvorfor han blev dømt fredløs og måtte leve et liv i skjul i skoven. Folk på egnen kunne imidlertid stadig godt lide ham, fordi han dels hjalp de fattige med mad og andet nødtørft og dels forsvarede egnsfolkene fra de tyskere, der pga. 30-årskrigen hærgede landet. Så Jens blev efterhånden indlemmet i samfundet igen.
Men ak, Jens Langkniv fik alligevel en sørgelig skæbne, da Laura fik nys om faderdrabet og nægtede ham sit ægtemål. Herefter gik det grueligt galt, og Jens døde – vild og grusom – i en kugleregn. ”Jens Langkniv” er en fortælling om manddom og heltemod – men mest af alt om livets grumme uretfærdighed, som ikke er til at overvinde.